Bachs juleoratorium

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 8. sep. 2014, 23:50 af Dipsacus fullonum bot (diskussion | bidrag) Dipsacus fullonum bot (diskussion | bidrag) (Bot: Fjerner {{Link FA}} da Wikidata nu bruges i stedet for.)

Bachs juleoratorium, ofte blot kaldt Juleoratoriet (tysk: Weihnachtsoratorium, BWV 248) er et af de mest berømte og spillede sakrale værker af den tyske komponist Johann Sebastian Bach samt det mest kendte juleoratorium. Det blev komponeret mellem 1734 og 1735, da Bach var kantor i Thomaskirken i Leipzig.

I virkeligheden er værket ikke et enkeltstående oratorium, men en cyklus af seks kantater for juletiden, nemlig de dengang tre julefestdage (25., 26. og 27. december, fødselshistorien jf. Lukasevangeliet 2,1-20), nytårsdag (omskæringen og navngivningen, jf. Lukasevangeliet 2,21), søndag efter nytår og Helligtrekongersdag (6. januar, jf. Matthæusevangeliet 2,1-12).

I nutiden fremføres værket oftest i sin helhed eller i to eller tre dele.

I Danmark er værket blevet opført af Københavns Drengekor hver jul siden 1974