Johann Sebastian Bach

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Johann Sebastian Bach
Bach.jpg
Portræt af Johann Sebastian Bach. Kunstner: Elias Gottlob Haussmann. (1748)
Information
Fødenavn Johann Sebastian Bach
Født 21. marts 1685
Eisenach, Det tysk-romerske Rige. Tysk-romerske rige
Død 28. juli 1750 (65 år)
Leipzig, Det tysk-romerske Rige.
Oprindelse Tysk
Genre(r) Tocata
Fuga
Kirkemusik
Kammermusik
Beskæftigelse Organist
Komponist
Instrument(er) Orgel
Cembalo
Violin
Aktive år 1703 - 1750
Hjemmeside JSBach.org
Inspireret af Girolamo Frescobaldi
Johann Pachelbel
Johann Joseph Fux
Caspar Kerl
Dietrich Buxtehude[1]
Påvirket af Carl Friedrich Zelter[2]

Johann Sebastian Bach (21. marts 1685 i Eisenach28. juli 1750 i Leipzig) var en tysk komponist og organist. Hans far, Johann Ambrosius Bach, var bymusiker i Eisenach. Fire af Johann Sebastian Bachs børn blev musikere og komponister. Wilhelm Friedemann Bach (22. november 1710 – 1. juli 1784), Carl Philipp Emanuel Bach (8. marts 1714 – 14. december 1788), Johann Christoph Friedrich Bach (21. juni 1732 – 26. januar 1795) og Johann Christian Bach (5. september 1735 – 1. januar 1782)

Bach giftede sig 1707 med sin kusine Maria Barbara Bach, som døde 1719. I december 1721 giftede han sig med Anna Magdalene Wülken. Bach fik 11 sønner og ni døtre.

Bach er en central skikkelse i den protestantiske kirkemusik på grund af sin omfattende produktion af værker til højtiderne. Bachs passioner og oratorier med temaet Jesu lidelse og død opføres ved påskekoncerter i mange lande. Derfor bliver han kaldt "den femte evangelist" med henvisning til bibelens fire. Han er en af de største orgelkomponister. Hans musik fik stor indflydelse på organister.

Johann Sebastian Bach var kantor ved Thomaskirche i Leipzig, hvor han døde.

Biografi[redigér | redigér wikikode]

Ungdomsår[redigér | redigér wikikode]

Han fødtes i en slægt af musikere. Hans far, Johann Ambrosius Bach, havde stillingen som bymusiker i Eisenach med violin som hovedinstrument. Begge forældre døde, da han var en ti år, og han voksede op hos sin storebror Johann Christoph, som var organist i Ohrdruf.

Bach studerede musik og gik i gymnasiet. I 1699 rejste han fra broderen og hans familie i Ohrdruf og rejste til Lüneburg, hvor han fik friplads i Michaelikirkens skole. [3] Fra Lüneburg rejste Bach ofte til Hamburg for at høre orgelmestrene Johann Adam Reincken og Vincent Lübeck.

Efter eksamen i 1703 fik den nu 18-årige ansættelse som violinist hos hertugen i Weimar. Han fik senere embede som organist i St. Bonifaces kirke i Arnstadt.

St. Bonifaces kirke i Arnstadt

Under sit ophold her blev han opmærksom på italiensk kammermusik og skrev nogle af sine første kantater. I 1705 fik han fire ugers orlov for at drage til Lübeck og høre Dietrich Buxtehudes suveræne orgelspil. Ifølge myterne ønskede både Bach og Georg Friedrich Händel at blive assistent hos Buxtehude, men ingen af dem ville gifte sig med dennes datter, en betingelse for at få stillingen.[4]. Under alle omstændigheder vendte Bach først tilbage til Arnstedt fire måneder senere. Det gav konflikt med arbejdsgiveren. I 1707 fik han ansættelse ved Blasiuskirken i Mühlhausen. Bystyret støttede hans forslag om en bekostelig reperation af orgelet i kirken, og som hyldest skrev Bach kantate, Gott ist mein König, BWV 71. Han blev dog kun et år, fordi han foretrak en højere lønnet stilling og, hvad der angiveligt var afgørende for hans beslutning, ledelsen af et professionelt kammerorkester. [5] I Mühlhausen giftede han sig med Maria Barbara Bach (1684–1720). De fik syv børn; de tre døde før voksenalderen. To blev musikere og komponister: (Wilhelm Friedemann Bach (22. november 1710 – 1. juli 1784) og Carl Philipp Emanuel Bach (8. marts 1714 – 14. december 1788).

Tiden i Weimar og Köthen[redigér | redigér wikikode]

1708–17 var Bach organist og kammermusiker hos hertugen i Weimar. Her komponerede han de fleste af sine orgelværker, og han fik stor anseelse som orgelekspert og virtuos, ikke mindst på grund af sine fugaer.[6]. Han måtte forlade stillingen i Weimar efter en konflikt med bystyret; den udløste blandt andet en måned i varetægtsarrest, inden han forlod embedet i 1717. [7]

Kort efter fik han tilbudt stillingen som kapelmester i Köthen (Anhalt). Bach blev i Köthen i fem år, og herfra stammer en alsidig produktion af verdslig instrumentalmusik.

Lydfil med uddrag af 3. Brandenburgerkoncert

.

Det var også her, han skrev de populære Brandenburgerkoncerter, alle violinkoncerterne, flere orkestersuiter og en stor del af hans klavermusik [8]. 1. samling af hans største samling af fugaer Das wohltemperierte Klavier blev færdiggjort i 1722 [9].

Hans hustru døde efter svær sygdom i 1720, mens Bach var bortrejst. Han giftede sig året efter med Anna Magdalena Wilcken. Hun var datter af en trompetist og skulle blive en stor hjælp for ham i hans arbejde bl.a. ved at renskrive noder. Hun fødte 13 børn. De fem overlevede faderen. To af dem blev musikere og komponister: Johann Christoph Friedrich Bach (21. juni 1732 – 26. januar 1795) og Johann Christian Bach (5. september 1735 – 1. januar 1782).

Organist i Leipzig[redigér | redigér wikikode]

I 1723 blev Bach ansat som leder af skolen og organist ved Thomaskirken i Leipzig efter Johann Kuhnau, selv om han ikke var bystyrets førstevalg: Telemann havde afslået den prestigefyldte stilling i Sachsens førendemerkantilistiske by. Bach måtte endda indgå en række kompromiser: bystyret kontrollerede hans arbejde som lærer, og der var en løbende konflikt om hans aflønning.[10] Bach blev alligevel i stillingen i Leipzig til sin død.

Eftermæle[redigér | redigér wikikode]

Bach indtager en særstatus blandt barokkens komponister. Han er kontrapunktens store mester med et usædvanligt internationalt udsyn.

Bachs betydning for musikken er sammenlignet med William Shakespeares betydning for litteraturen og Isaac Newtons for fysikken.[11][12]

Værker[redigér | redigér wikikode]

Bachs Passacaglia og fuga i C-mol, BWV 582
Gnome-speakernotes.svg
Air på G-strengen
Optagelse med Joel Belov på violin og Robert Gayler på klaver

Er der problemer med lyden? Se da eventuelt Hjælp:Ogg Vorbis eller "Media help" (Engelsk)

Violinsonate nr. 1 i g-mol (BWV 1001) i Bachs nodeskrift.

Instrumentalmusik[redigér | redigér wikikode]

Kilder til videre læsning[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. http://www.nndb.com/people/520/000059343/
  2. http://jan.ucc.nau.edu/tas3/meer.html
  3. Wolff, Christoph (2000). Johann Sebastian Bach: The Learned Musician. W. W. Norton & Company. pp. 41–43. ISBN 0-393-04825-X. 
  4. "Classical Net – Basic Repertoire List – Buxtehude". Classical.net. http://www.classical.net/music/comp.lst/buxtehude.php. Hentet 20 September 2008. 
  5. Mendel, Arthur (1999). The New Bach Reader. W. W. Norton & Company. ISBN 0393319563. .
  6. Jan Chiapusso, Bach’s World (Scarborough, Ontario: Indiana University Press, 1968), 168.
  7. Mendel, Arthur (1999). The New Bach Reader. W. W. Norton & Company. ISBN 0393319563. 
  8. Malcolm Boyd, Bach (New York: Oxford University Press, 2000), 74.
  9. Anden del afsluttedes i 1744, jf. Jan Chiapusso, Bach’s World (Scarborough, Ontario: Indiana University Press, 1968), 168.
  10. Butt, John (28 June 1997). The Cambridge Companion to Bach. Cambridge University Press. pp. 17–34. ISBN 0521587808. 
  11. Vaughan Price, Guy (1935). The new social order in America. The Brown-White company. s. 142 
  12. Geck, martin (2006). Johann Sebastian Bach: life and work. Houghton Mifflin Harcourt. s. 644