Ballum Sluse

Ballum Slusehus

Ballum kanal, sluse og dige

Ballum Sluse er et sluseværk ved udløbet af Brede Å i Sønderjylland. Den nærliggende Ballum Slusekro indgår i helheden. Slusen ligger i Tønder Kommune (indtil 2007 Bredebro Kommune) ved Ballum-Astrupdiget 3 km syd for Rømødæmningen, ved kystvejen mellem dæmningen og Ballum.

Historie

Slusens konstruktør var digeingeniør Hinrichs, mens selve anlæggelsen blev varetaget af firmaet Philip Holzmann & Co. Byggeriet gik i gang i 1914, men blev forsinket af 1. verdenskrig, der blev erklæret samme år. Store dele af anlægsarbejdet blev pålagt franske og russiske krigsfanger. 1915 stod det egentlige sluseværk færdigt. I 1920 blev området atter dansk ved Genforeningen. Fra 1786 foregik færgefarten fra Bådsbøl-Ballum til Rømø. Omkring år 1900 sejlede man med motorfærge fra Skærbæk Brohoved nord for den nuværende dæmning; men senere flyttede færgeruten tilbage til Bådsbøl-Ballum, indtil den efter Genforeningen blev henlagt til den nybyggede Ballum Sluse, hvor der var blevet anlagt en anløbsbro. Herfra fortsatte færgefarten til Rømø fra 1923, indtil dæmningen blev indviet i 1948.

Natur

I det omkringliggende landskab ved Ballum Sluse kan man se tusindvis gravænder, hjejler, grågæs og bramgæs, da dette er et rastested for dem. I området holder rovfugle, vadefugle og andefugle også til. Der forekommer sommetider også sæler.

Ballum-Astrupdiget

Allerede i slutningen af 1700-tallet var det på tale at bygge diger for at beskytte Ballummarsken. I forbindelse med udskiftningen i 1830'erne var der ulemper på grund af det manglende dige, og i de yderste enge var nye anlæg som veje, broer og bevandingsmøller ubeskyttede ved højvande og stormfloder. Man havde anlagt et par sommerdiger, som dog ikke var tilstrækkelige; men efter en stormflod i 1904 tog den nye landråd Friedrich Rogge i Tønder fat på digeplanerne. Yderligere to stormfloder i henholdsvis 1909 og 1911 satte fart i tingene, og lokalt var det den senere digegreve Kresten Jensen, der fik sat gang i forhandlingerne. Digelaget for Ballum-Astrupdiget blev nedsat i 1914 for at løse det århundredlange problem med beskyttelsen af Ballummarsken. Der blev afholdt licitation i 1914, og derefter blev digebyggeriet sat i gang. Der var dog store problemer, dels på grund af stormfloder, dels på grund af 1. verdenskrig, som betød mangel på arbejdskraft. Der blev indforskrevet franske og russiske krigsfanger til arbejdet, som boede i en barak ved diget. I 1919 var byggeriet færdigt.

Ballum Slusekro

Ballum Slusekro i Heimatschutz-stil blev bygget 1915 og rummer et velbevaret interiør med frisiske stiltræk. Sammen med slusen skulle der opføres en slusemesterbolig, og man besluttede allerede i 1914 at kombinere slusemesterjobbet med krovirksomhed, idet det samtidig gav digelaget et mødested. Digelaget afholder stadig sine møder i den såkaldte digelagsstue. Desuden blev der ovenpå i kroen indrettet tre gæsteværelser. Kroen, der stadig ejes af digelaget, var frem til 1993 afholdskro, sådan som digelaget fra begyndelsen havde bestemt det. Fra 1993 blev kroen bortforpagtet, og den har i dag alkoholbevilling.

Maden, der serveres på kroen, er typisk dansk og omfatter fx rejecocktail, oksesteak, stegt rødspætte og pandekager med is. Man kan også overnatte på kroen.

Kilder

• Ballum Sluse beskrevet på Graenseforeningen.dk
• Dyrelivet ved Ballum Sluse beskrevet på Skarbak2.KivaWeb.dk
• Ballum Slusekro beskrevet på BallumSlusekro.dk