Tønder

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg Denne artikel omhandler byen Tønder. Opslagsordet har også anden betydning, se Tønder (slægt).
Disambig bordered fade.svg Denne artikel handler om selve byen Tønder. Ordet Tønder bruges ofte også som en kort betegnelse for Tønder Kommune.
Tønder
Tondern, Fussgaengerzone.jpg
Gadeparti fra Tønder
Overblik
Land: Danmark Danmark
Region: Region Syddanmark
Kommune: Tønder Kommune
Sogn: Tønder Sogn
Postnr.: 6270 Tønder
Demografi
Tønder by: 7.595[1](2014)
Kommunen: 38.316[1](2014)
 - Areal: 1278,00 km²
Tidszone: UTC +1
Hjemmeside: www.toender.dk
Oversigtskort

Koordinater: 54°56′11″N 8°52′15″E / 54.93639°N 8.87083°Ø / 54.93639; 8.87083

Tønder (sønderjysk: Tynne, frisisk: Tuner, tysk: Tondern) er en by i det sydvestlige Sønderjylland, ca. 5 km. fra den dansk-tyske grænse og har 7.595 indbyggere (2014)[1]. Byen ligger lavt på overgangen mellem hedesletten og marsken og afgrænses af Vidå mod syd. Landevejene rute 8, 11 og 25 mødes i Tønder.

Tønder er en moderne skole- og erhvervsby med bl.a. aluminiumsbearbejdning, fotolaboratorium, støbefabrikker og et aktivt handelsliv kombineret med smuk, gammel arkitektur. Erhvervslivet domineres i dag af enkelte store virksomheder som Norsk Hydro Aluminium og Brdr. Hartmann A/S. Desuden har skokoncernen ECCO et kursus- og konferencecenter i byen.

Nærmeste naboby er Møgeltønder, som ligger 4 kilometer vest for byen. Tønder har et daghospital, gymnasium, hf, VUC, handelsgymnasium og en teknisk skole. Tønder Station har flere daglige afgange til Esbjerg med Arriva. Hvert år i august finder den traditionsrige Tønder Festival sted, som især byder på folke- og jazzmusik. I julemåneden er Tønder især kendt for sit julemarked og Det Gamle Apotek, som rummer Skandinaviens største juleudstilling.

Foruden Tønder Museum (nu Kulturhistorie Tønder) med bl.a. udstilling af arkitekt Hans J. Wegners møbler i det tidligere vandtårn og Sønderjyllands Kunstmuseum (nu Kunstmuseet Tønder) findes nord for byen et zeppeliner- og garnisonsmuseum. Kulturlivet er mangfoldigt med over 200 foreninger, hvoraf også det tyske mindretal har en del.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Tønder Museum og Vandtårnet
Tønder Kristkirke

Byen nævnes allerede i 1100-tallet af en arabisk korttegner Al-Idrisi, men der er usikkerhed om navnet Tundira henviser til Tønder eller Møgeltønder. Byen fik i 1243 Lybsk stadsret, og er dermed landets ældste købstad. Byen var oprindelig en havneby, hvilket også ses på nutidige gadenavne som Skibbroen og Skibbrogade, men byen mistede allerede i 1550'erne adgang til havet og dermed sin havn på grund af Hans den Ældres digebyggerier. Disse byggerier blev sat i gang efter en alvorlig stormflod i 1532, hvor vandet stod 1,8 meter højt i Tønder kirke, svarende til en højde på 5,3 meter over dagligt vande. Voldsomme stormfloder i 1615 og 1825, og i sidste århundrede i 1923 og 1976 var et vilkår som byen i hele sin historie har forsøgt at beskytte sig imod. Helt frem til midten af 1900-tallet var Tønder om vinteren omgivet af vand på alle sider, men i dag er Tøndermarsken sikret af Det fremskudte Dige, som strækker sig fra Emmerlev Klev og ned til Hindenburgdæmningen.

Frem til 1600-tallet havde byen en betydelig skibsfart og handel især Nordtyskland og Nederlandene og deraf følgende indvandring. De anlagte diger sikrede byen mod oversvømmelser, men afskar den direkte sejlads, så Rudbøl og senere Højer måtte benyttes som udskibningshavne. Herefter udviklede Tønder sig til et centrum for produktion og salg af kniplinger. Byen fik i 1788 et lærerseminarium, som i 1989 blev sammenlagt med Haderslev Statsseminarium.

Efter krigen i 1864, hvor Tønder blev tysk, oplevede byen øget vækst, og der opstod industri. Byen fik adgang til et større opland mod syd, og handelsmæssigt konkurrerede Tønder med især Husum. Der etableredes jernbaneforbindelse til Tinglev på den jyske længdebane i 1867 og til Højer i 1892.

Ved begyndelsen af 1900-tallet nød byen godt af turismen på øen Sild, idet turisterne rejste via Tønder og Højer. Med Genforeningen i 1920 blev Tønder imidlertid dansk, og turisttrafikken til Sild ophørte. Desuden mistede byen efter den nye grænsedragning størstedelen af sit sydlige opland. I 1900-tallet lykkedes det at afvande hele Tøndermarsken, og Tønder blev trafikknudepunkt og dermed handelsby for et ret stort område. Selvom den industrielle udvikling længe var begrænset i byen, næsten fordobledes indbyggertallet i det 20. århundredes første halvdel, og i 1950 rundede Tønder 7.000 indbyggere. I disse år kom en del nye virksomheder til byen, mens allerede eksisterende virksomheder ekspanderede. Alligevel var kun 28 procent af de erhvervsaktive i byen i 1960 beskæftiget indenfor industri- og håndværksfagene.[2]

Tønder Kaserne blev afviklet i 1999-2002, hvor også Elektronisk Krigsførelseskompagni blev flyttet til Fredericia. Ved kommunalreformen i 2007 blev Tønder sammenlagt med 6 andre kommuner, inklusiv Skærbæk og Rømø. Dermed er Tønder arealmæssigt Danmarks femtestørste kommune.

Kultur[redigér | redigér wikikode]

Byen rummer Kulturhistorie Tønder, der tidligere hed Tønder Museum, men som nu er en del af Museum Sønderjylland. Desuden findes Tønder Vandtårn, tidligere blev brugt som vandtårn, men som i dag er omdannet til et museum for Hans J. Wegner.

Tønder er kendt for en særlig form for kniplinger kaldet tønderkniplinger, og der afholdes også en festival for knipling i byen. Den tiltrækker mange besøgende fra hele verden.

Tønderfestivalen[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Tønder Festival

Byen er hvert år samlingssted for mange musikentusiaster under Tønder Festival, en af de vigtigste europæiske festivaler indenfor traditionel og moderne folkemusik, roots og blues. Festivalen finder sted hvert år i den sidste hele weekend i august. Den begyndte i 1974. Der er i 2006 ca. 1.900 frivillige medarbejdere tilknyttet festivalen.

Erhverv[redigér | redigér wikikode]

  • Norsk Hydro Aluminium (i dag omdøbt til Sapa Extrusion Denmark) ekstruderer og sælger aluminiumprofiler til det danske marked og Tyskland. Aluminiumprofilerne leveres enten i rå tilstand eller med overfladebehandling og eventuelt mekanisk bearbejdning. Virksomheden har 260 medarbejdere som er fordelt på produktion i Tønder og salgskontorer i Tønder og Risskov.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • Claus Eskildsen: Tønder 1243-1943. Guldhorn, Tønder 1943
  • W.Christiansen / Ingolf Haase: Nystaden. Billeder fra det gamle Tønder. Forlaget Neffen, Tønder 1986, ISBN 87-88995-04-6
  • Henrik Becker-Christensen: Byen ved grænsen. Tønder 1920-1970. Institut for Grænseregionsforskning, Aabenraa 1993, ISBN 87-87637-85-5
  • Ingolf Haase / Tønder Menighedsråd: Kristkirken 1592-1992. Christo Salvatori Sacrum. Tønder 1992, ISBN 87-981088-8-3
  • Hans Christian Christensen / Magnus Lorentzen: Dengang i Tønder. Sorgenfri Tryk, Tønder 1997, ISBN 87-90476-03-4
  • Carsten Erich Carstens: Die Stadt Tondern. Eine historisch-statistische Monographie. Verlag von F. Dröhse, Tondern 1861
  • Ludwig Andresen: Geschichte der Stadt Tondern bis zum dreißigjährigen Krieg. Verlag Heimat und Erbe, Flensburg 1939
  • Ludwig Andresen: Beiträge zur neuen Geschichte der Stadt Tondern. Verlag Heimat und Erbe, Flensburg 1943
  • Heimatkundliche Arbeitsgemeinschaft für Nordschleswig: 750 Jahre Stadt Tondern 1243-1993. Verlag der HAG, Aabenraa 1993, ISBN 87-87301-00-8
  • Britta Bargfeldt: Die deutsche Volksgruppe und der Nationalsozialismus – am Beispiel der Stadt Tondern in den dreißiger Jahren, in: Heimatkundliche Arbeitsgemeinschaft für Nordschleswig. Heft 78,S. 9-109. Verlag der HAG, Aabenraa 2003, ISBN 87-87301-03-2
  • Günter Weitling: Deutsches Kirchenleben in Nordschleswig seit der Volksabstimmung 1920. Bund Deutscher Nordschleswiger & Archiv/Historische Forschungsstelle der deutschen Volksgruppe, Aabenraa 2007, ISBN 978-87-991948-0-3

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]