Rømø

Rømø Lokalt navn: Rem Lokalt navn: Röm

Geografi

Sted	I Vadehavet, sydvest for den dansk-tyske grænse
Koordinater	55°08′N, 08°31′E
Øgruppe	Nordfrisiske Øer
Areal	128,86 km²
Administration
Land	Danmark
Region	Syddanmark
Største by	Havneby (302 indb.)
Demografi
Folketal	650 (2011)
Befolkningstæthed	5.3/km²

Rømø (frisisk: Rem, tysk: Röm) er en af de danske vadehavsøer i Vadehavet. Øen ligger ca. 10 km ude i Nordsøen, forbundet med fastlandet ved Rømø-dæmningen. Rømø var tidligere en del af Skærbæk Kommune, men er efter strukturreformen 2007 blevet en del af Tønder Kommune. På Rømø er der 729 indbyggere (2003), og øen har et areal på 129 km². Turisme er således øens vigtigste erhverv sammen med fiskeri. Vadehavet omkring Rømø er fredet, idet det indgår i den store Nationalpark Vadehavet.

Rømødæmningen er 9,2 km lang og bygget 1939-48. Tidligere gik der en færge fra landsbyen Ballum til Kongsmark, hvor der var en anløbsbro overfor kommunekontoret og det nu nedrevne Hotel på Gl. Færgevej. Da dæmningen blev planlagt, valgte man at lade den følge vandskellet mellem Juvredybs og Listerdybs tidevandsområder, bortset fra stykket nærmest Rømø, hvor dæmningen fik et noget sydligere forløb. Derved afskar man et havområde på omkring 5 km², hvor tidevandet blev tvunget nord om øen. Dette har medført, at bl.a. Juvre-diget er blevet gennembrudt flere gange. Rømø-dæmningen er blevet ødelagt talrige gange. I 1976, 1981 og 1999 gik det værst ud over dæmningen, som blev hullet og måtte gennemgå langvarige reparationer. På begge sider af dæmningen er der anlagt slikgårde. Vedligeholdelsen af disse ophørte i 1992.

[redigér] Historie

Tidligere og siden 1500-tallet var Rømø et fiskerleje og har også været ladeplads. Da fiskeriet gik tilbage i 1600-tallet slog nogle sig på skibsfart. Mange fik arbejde som kommandører på hvalfangerskibe og tjente godt ved det, hvilket ses på kvaliteten af de ældre huse på øen. Øens sydlige del har også haft speciel status som kongelig enklave.

Omkring 1720 tiltog hvalfangsten på Svalbard, og øerne Før, Sild og Rømø udrustede skibe til hval- og sælfangst (robbefangst). Desuden bemandede man københavnske og andre selskabers skibe med mandskab og førere, såkaldte kommandører. I Vyk på Før blev der omkring 1720 oprettet en navigationsskole, hvor matroserne fra Vesterhavsøerne fik undervisning i navigation, og efter praktisk uddannelse om bord i hvalfangerskibene kunne de ansættes som kommandører. Fanøboerne vedblev dog at sejle som matroser på hvalfangerskibene.

[redigér] Byer på Rømø

Der er 2 byer på Rømø, Lakolk, og Havneby. Hertil kommer en række gamle bebyggelser langs østkysten fra nord mod syd: Juvre, Bolilmark, Toftum, Kongsmark, Rømø Kirkeby og Mølby.

Den største by er Havneby, som er en "rigtig" by i modsætning til Lakolk, der mere er en turistby. I Havneby er der butikker og huse. Byen har en færgeforbindelse til Sild. Lakolk blev anlagt som et badested allerede i 1898, hvor der blev bygget sommerhuse, et badehotel og en jernbane til Kongsmark.

Kongsmark var tidligere hovedbyen på øen i kraft af færgeforbindelsen til Ballum.

Sankt Sankt Clemens Kirke (Rømø Kirke) er en kirke beliggende i Rømø Kirkeby omtrent midtvejs mellem Rømø-dæmningen og Havneby i Tønder, Højer og Lø Herred.

[redigér] Turisme

Rømø har ca. 2-2,5 mio. overnatninger om året. Ca. 90% af øen er ren natur, en stor del er statsejet, og 1.700 hektar er fredet. Butendiek er et Agenda 21-projekt til o. 6. mia. kroner, der er under anlægning ud for naboøen Sild.

Der er flere sommerhus- og campingområder samt feriecentre, tre hoteller, vandrehjem og Bed and breakfast. De fleste af turistområderne er hovedsageligt beboet i sommerhalvåret, hvor der kommer mange turister fra Nordeuropa og specielt Tyskland.

Rømø er kendt for sine store brede sand strande og natur. Det er muligt at leje strandkurv, heste og køre med strandbuggy flere steder. På de fleste af Rømøs strande kan man i bil køre direkte til stedet hvor man vil bade. Vær opmærksom på tidevandet, der ofte overrasker turisterne, som må have hjælp til at få trukket deres biler fri. Strandene er sten- og tangfri. Der er bælter med muslingeskaller, men disse er ikke til gene for badegæsterne. Tidevandet skaber revler tæt på land, som ved ebbe, især er til stor glæde for de mindste badegæster.

Derudover er øen også kendt for sin store dragefestival på stranden og en jazz festival.

Som mange andre danske øer er der et stort antal kunstnere og tilhørende gallerier på Rømø. Af kunstgallerier kan nævnes "Art-House" og "Mellem Ebbe og Flod". Der bliver også lavet stearinlys på Rømø Lys, hvor besøgende kan støbe deres egne lys.

[redigér] Øens museer

Kommandørgården bygget i 1748, der hører under Nationalmuseet, er et intakt hvalfangerhjem og en af øens gamle, velstående slægtsgårde. Navnet hentyder til de kommandører (kaptajner), der i 1600-tallet og begyndelsen af 1700-tallet havde kommandoen på store hvalfangerbåde, som var på handelsrejser og lange hvaltogter i Nordatlanten Museet viser blandt andet eksempler på 1700-tallets malerhåndværk og snedkerarbejde, og inde i hjemmet kan man også opleve hele vægge udsmykket med tidstypiske hollandske fliser. I laden er der udstillet et skelet fra en kaskelothval.

Naturcenter Tønnisgård mellem dæmningen og Havneby, indeholder udstillinger om Vadehavet, hvaler og Rømøs natur og kultur. Der arrangeres også ture med vejleder på dansk, tysk og engelsk.

[redigér] Kendte personer

Peter Mærsk Møller (1836 i Østerby (Rømø) - 1927) var en dansk kaptajn, der sammen med sin søn Arnold Peter Møller grundlagde rederiet Dampskibsselskabet Svendborg i 1904. Firmanavnet A.P. Møller-Mærsk går ligeledes tilbage tilbage til en slægt, der stammer fra Rømø.