Rømø

Rømø Lokalt navn: Rem Lokalt navn: Röm
Geografi
Sted	I Vadehavet, sydvest for den dansk-tyske grænse
Koordinater	55°08′N, 08°31′E
Øgruppe	Nordfrisiske Øer
Areal	128,86 km²
Administration
Land	Danmark
Region	Syddanmark
Største by	Havneby (302 indb.)
Demografi
Folketal	650(2011)
Befolkningstæthed	5.3 /km²

Udsigt over Rømø og Vadehavet.

Hus på Rømø

Rømø (frisisk: Rem, tysk: Röm) er en af de danske vadehavsøer i Vadehavet.

Rømø ligger ca. 10 km ude i Nordsøen, forbundet med fastlandet ved Rømø-dæmningen. Rømø var tidligere en del af Skærbæk Kommune, men er efter strukturreformen 2007 blevet en del af Tønder Kommune. På Rømø er der 729 indbyggere (2003), og øen har et areal på 129 km².

Tidligere og siden 1500-tallet var Rømø et fiskerleje og har også været ladeplads. Da fiskeriet gik tilbage i 1600-tallet slog nogle sig på skibsfart. Mange fik arbejde som kommandører på hvalfangerskibe og tjente godt ved det, hvilket ses på kvaliteten af de ældre huse på øen. Øens sydlige del har også haft speciel status som kongelig enklave.

Rømø er en kendt turistø, som hvert år bliver besøgt af mange tusinde turister, og der er ca. 2-2,5 mio. overnatninger om året. Turisme er således øens vigtigste erhverv sammen med fiskeri. Øen er bl.a. kendt for sine flotte og utroligt brede, hvide strande og sin smukke natur. Næsten 90% af øen er ren natur, en stor del er statsejet, og 1.700 hektar er fredet. Butendiek er et Agenda 21-projekt til o. 6. mia. kroner, der er under anlægning ud for naboøen Sild.

Byer på Rømø

Der er 2 byer på Rømø, Lakolk, og Havneby. Hertil kommer en række gamle bebyggelser langs østkysten fra nord mod syd: Juvre, Bolilmark, Toftum, Kongsmark, Rømø Kirkeby og Mølby.

Den største by er helt klart Havneby, som er en "rigtig" by i modsætning til Lakolk, som mest er en turistby. I Havneby er der butikker og huse. Byen har en færgeforbindelse til Sild.

Lakolk blev anlagt som et badested allerede i 1898, hvor der blev bygget sommerhuse, et badehotel og en jernbane til Kongsmark.

Kongsmark var tidligere hovedbyen på øen i kraft af færgeforbindelsen til Ballum.

Derudover er der flere sommerhus- og campingområder samt feriecentre rundt om på øen. Disse områder er hovedsageligt beboet i sommerhalvåret, hvor der kommer turister i massevis fra Nordeuropa og specielt Tyskland. Sankt Sankt Clemens Kirke (Rømø Kirke) er en kirke beliggende i Rømø Kirkeby omtrent midtvejs mellem Rømø-dæmningen og Havneby i Tønder, Højer og Lø Herred.

Turist på Rømø

Rømø er kendt for sine store brede sandstrande, der er populære blandt især tyske badegæster, der valfarter til øen hvert år. Turister kan leje en strandkurv til at være i på stranden. Det er muligt at leje heste og køre med strandbuggy flere steder. Derudover er øen også kendt for sin store dragefestival på stranden og en jazzfestival.

Som mange andre danske øer er der et stort antal kunstnere og tilhørende gallerier på Rømø. Maleren Kirsten Rudiengaard holder bl.a. til på øen. Af kunstgallerier kan nævnes "Art-House" og "Mellem Ebbe og Flod". Der bliver også lavet stearinlys på Rømø Lys, hvor besøgende også kan støbe deres egne lys. Vadehavet omkring Rømø er fredet, idet det indgår i den store Nationalpark Vadehavet.

Øens museer

De mange hvalfangeres gravsten er bevaret på kirkegården

Der fandtes tidligere 3 temmelig store museer på Rømø. Det mest kendte er nok Kommandørgården. Det hører i dag under Nationalmuseet, men blev bygget, dengang de store skibsførere, der blev kaldt kommandører levede på Rømø i 1700-tallet. Kommandørgården blev bygget i 1748. Det er en gård, der viser den rigdom, der var på Rømø. Museet holder også markeder, for eksempel et fåremarked.

Det næste museum er Naturcenter Tønnisgård. Det indeholder udstillinger om Vadehavet og Rømøs natur og kultur. Det arrangerer også bunkerture og vadehavsture.

Det tredje museum er Danmarks Mekaniske Dukkemuseum, der, som navnet antyder, har en stor samling mekaniske dukker, som er op til 150 år gamle. Desuden er der også meget andet træ- og bliklegetøj

Dæmningen

Dæmningen til Rømø

Rømødæmningen er 9,2 km lang og bygget 1939-48.

Tidligere gik der en færge fra landsbyen Ballum til Kongsmark, hvor der var en anløbsbro overfor kommunekontoret og det nu nedrevne Hotel på Gl. Færgevej.

Da dæmningen blev planlagt, valgte man at lade den følge vandskellet mellem Juvredybs og Listerdybs tidevandsområder, bortset fra stykket nærmest Rømø, hvor dæmningen fik et noget sydligere forløb. Derved afskar man et havområde på omkring 5 km², hvor tidevandet blev tvunget nord om øen. Dette har medført, at bl.a. Juvre-diget er blevet gennembrudt flere gange.

Rømø-dæmningen er blevet ødelagt talrige gange. I 1976, 1981 og 1999 gik det værst ud over dæmningen, som blev hullet og måtte gennemgå langvarige reparationer.

På begge sider af dæmningen er der anlagt slikgårde. Vedligeholdelsen af disse ophørte i 1992.

Personer og forbindelser

Omkring 1720 tiltog hvalfangsten på Svalbard, og øerne Før, Sild og Rømø udrustede skibe til hval- og sælfangst (robbefangst). Desuden bemandede man københavnske og andre selskabers skibe med mandskab og førere, såkaldte kommandører. I Vyk på Før blev der omkring 1720 oprettet en navigationsskole, hvor matroserne fra Vesterhavsøerne fik undervisning i navigation, og efter praktisk uddannelse om bord i hvalfangerskibene kunne de ansættes som kommandører. Fanøboerne vedblev dog at sejle som matroser på hvalfangerskibene.

Peter Mærsk Møller (1836 i Østerby (Rømø) - 1927) var en dansk kaptajn, der sammen med sin søn A. P. Møller grundlagde rederiet Dampskibsselskabet Svendborg i 1904. Firmanavnet A.P. Møller-Mærsk går ligeledes tilbage tilbage til en slægt, der stammer fra Rømø.