Bartholomäus Kopitar

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Bartholomäus Kopitar (ell. slovensk Jernej Bartol Kopitar) (21. august 178011. august 1844 i Wien) var en slovensk sprogforsker.

Kopitar blev født i en landsby i Krain. Han udgav i 1808 en fortrinlig Grammatik der slavischen Sprache in Krain, Kärnthen und Steyermark. Hans hovedværk er en udgave af et den gang nyopdaget oldslavisk håndskrift Glagolita Clozianus (1836).

Med hensyn til det slaviske oldsprog nærede Kopitar den urigtige anskuelse, at det var slovensk (det er bulgarsk). Hans kølige holdning over for de sam-slaviske bestræbelser og over for Rusland bragte ham i et skarpt modsætningsforhold til adskillige af hans medforskere, ikke mindst i Böhmen.

Den 16. december 1836 blev han medlem af Videnskabernes Selskab.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Rado Lencek, To Honor Jernej Kopitar 1780-1980. Papers in Slavic Philology, no. 2., Ann Arbor: University of Michigan, 1982.
  • Ingrid Merchiers, Cultural nationalism in the South Slav Habsburg lands in the early nineteenth century: the scholarly network of Jernej Kopitar (1780-1844). München: Sagner, 2007.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]