Bibliotekar

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
En svensk bibliotekar med gamle kasserede bøger som skal sælges. Malmö Stadsbibliotek 1988.
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Bibliotekar (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Bibliotekar)

Bibliotekar er en stillingsbetegnelse for en fagligt uddannet medarbejder på et bibliotek eller anden offentlig eller privat virksomhed med særlige kompetencer inden for indsamling, strukturering, styring, deling, søgning og formidling af information, viden og kultur. Bibliotekarer indgår centralt i udviklingen af vidensamfundet, og medvirker til at styrke konkurrenceevnen som professionelle vidensorganisatorer og kulturformidlere. Stillingsbetegnelsen er ikke en beskyttet titel, jf. Bibliotekar D.B..

Uddannelse[redigér | redigér wikikode]

1918-1956: Mesterlære[redigér | redigér wikikode]

I Danmark har der eksisteret en uddannelse til bibliotekar siden 1918. Uddannelsen var hovedsageligt en mesterlære, der bestod af en elevtid på folkebiblioteker og kurser og eksamener ved Statens Biblioteksskole, og uddannelsen var alene rettet mod folkebibliotekerne.

1956-1989: Mellemlang uddannelse[redigér | redigér wikikode]

I 1956 skiftede Statens Biblioteksskole navn til Danmarks Biblioteksskole. Uddannelsen til folkebibliotekar blev en fireårig mellemlang uddannelse med afgangseksamen fra Danmarks Biblioteksskole. Det blev nu ligeledes muligt at uddanne sig til bibliotekar ved forskningsbibliotekerne.

1990-2000 : Akademisk uddannelse[redigér | redigér wikikode]

I 1990 blev Danmarks Biblioteksskole opgraderet til højere læreanstalt, og uddannelsen til bibliotekar blev en akademisk uddannelse. Studerende ved Danmarks Biblioteksskole har titlen stud.scient.bibl.

2000–[redigér | redigér wikikode]

I 2000 ændrede Danmarks Biblioteksskole navn til Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA), for at markere en åbenhed over for andet end biblioteket. I 2011 gik Det Informationsvidenskabelige Akademi fra at være underlagt kulturministeriet til at blive ligestillet med andre videregående uddannelse på ministeriet for forskning, innovation og videregående uddannelser. 1. april 2013 fusionerede IVA med Københavns Universitet, hvor det blev et institut under Det Humanistiske Fakultet.

Bachelor[redigér | redigér wikikode]

Nogle studerende vælger at forlade studiet med en bachelorgrad, der er normeret til tre år, men de fleste tager i dag en overbygningsuddannelse.

Bibliotekar D.B.[redigér | redigér wikikode]

Bibliotekar DB er en beskyttet titel. Titlen erhverves ved at supplere en bachelorgrad fra Det Informationsvidenskabelige Akademi med et halvt års erhvervsorienteret projekt, hvor den praktiske del typisk gennemføres på et bibliotek, mens eksamen aflægges ved Det Informationsvidenskabelige Akademi, der står som garant for, at den metodiske og BDI-teoretiske del er i orden.

Kandidat[redigér | redigér wikikode]

Både bacheloruddannelsen og uddannelsen til Bibliotekar DB kan udbygges med en to-årig overbygningsuddannelse, kandidatuddannelsen.

En kandidatgrad med speciale i de BDI-faglige fag, tages på Det Informationsvidenskabelige Akademi og giver ret til titlen cand.scient.bibl.

Nogle studerende vælger at specialisere sig i andre retninger, og tager en kandidatgrad fra andre universiteter, fx Aalborg Universitet, hvor mange får titel af cand.IT, fra IT-Universitetet i Ørestaden, eller fra et af de humanistiske fakulteter, hvis de ønsker at specialisere sig inden for de humanistiske kulturfag (cand.mag.).

Forskeruddannelse[redigér | redigér wikikode]

En kandidatgrad giver efterfølgende mulighed for at tage en forskeruddannels. Forskeruddannelse i biblioteks- og informationsvidenskab aflægges ved Det Informationsvidenskabelige Akademi og afsluttes med Ph.d.. Det er også muligt at skrive doktordisputats med henblik på at opnå den store doktorgrad, dr.scient.bibl.

Beskæftigelse[redigér | redigér wikikode]

Ansættelsesområder[redigér | redigér wikikode]

Bibliotekarer har primært været ansat på offentlige folke- og forskningsbiblioteker, men flere og flere finder job i andre af arbejdsmarkedets sektorer. I det følgende gives eksempler på ansættelsesområder og på stillingsbetegnelser, som bibliotekaren også kan bestride.

Det private arbejdsmarked[redigér | redigér wikikode]

På det private arbejdsmarked ansættes bibliotekarer og cand.scient.bibl.er i stillinger som f.eks. informationsmedarbejdere, systemkonsulenter, researchere, undervisere og sagsbehandlere. Eksempler på brancher, hvor bibliotekarer er ansat, er telekommunikation, medicinal-, konsulent- og ingeniørvirksomheder, advokatfirmaer, den finansielle sektor samt naturligvis IT-branchen.

Det offentlige arbejdsmarked[redigér | redigér wikikode]

Stat[redigér | redigér wikikode]

På det statslige område arbejder mange bibliotekarer og cand.scient.bibl.er som f.eks. IT-specialist, konsulent, projektmedarbejder eller underviser, ud over selvfølgelig som bibliotekar eller i en lederstilling på et af de statslige biblioteker. Heriblandt finder mange ansættelse på uddannelsesinstitutioner.

Regioner[redigér | redigér wikikode]

I regionerne finder bibliotekarer især ansættelse på sygehusenes patientbiblioteker og på de medicinske biblioteker, der betjener sygehusenes medicinsk uddannede personale med faglig information.

Kommuner[redigér | redigér wikikode]

På det offentlige arbejdsmarked er kommunerne de største aftagere af bibliotekarer og cand.scient.bibl.er. Inden for dette område ansættes bibliotekarer (foruden på biblioteker) i stillinger som faglige specialister, konsulenter og projektmedarbejdere, bl.a. inden for digital forvaltning, ligesom de også besætter en del lederstillinger på bibliotekerne.

Efter Kommunalreformen (2007) har nogle bibliotekarer fundet ansættelse i de ny kommuners Borgerservice

Jobfunktioner[redigér | redigér wikikode]

Bibliotekarens jobfunktioner spænder vidt, men vil typisk ligge inden for følgende områder:

  • Bibliotekaren som informationsspecialist, der ved hvordan information skal findes, genfindes og struktureres.
  • Bibliotekaren som informationsmedarbejder, der skriver pressemeddelelser, redigerer firmablade og holder oplæg.
  • Bibliotekaren som kulturformidler, der arbejder bredt med kultur og organiserer de kulturelle tilbud i kommunerne og på bibliotekerne.
  • Bibliotekaren som web-ansvarlig, der sørger for gode og overskuelige websider med stor brugervenlighed.

Jobtitler[redigér | redigér wikikode]

En rapport fra december 2007 Bibliotekarprofiler viser et udsnit af de mange forskellige jobtitler, bibliotekarer har i dag:

    • Informationsspecialist
    • Bibliotekar på folkebiblioteker
    • Børne- og ungebibliotekar
    • Mediebibliotekar
    • Bibliotekar på forskningsbiblioteker
    • Kulturformidler
    • Web- og internetredaktør
    • Database- og webudvikler
    • Informationsarkitekt (se Informationsarkitektur)
    • Usability- og brugervenlighedskonsulent
    • Søgespecialist
    • Researcher
    • Konsulent
    • Sagsbehandler
    • Underviser
    • Uddannelsesbibliotekar
    • Informationsmedarbejder
    • Projektleder

Beskæftigelsessituation[redigér | redigér wikikode]

Arbejdsløsheden har i mange år været lav. I november 2007 lå ledighedsprocenten på omkring 4,1 procent, mens den i november 2008 var faldet til 1,8 procent[1]. I oktober 2009 var den igen steget til 2,6 procent[2]

Faglige organisationer[redigér | redigér wikikode]

Bibliotekarer uddannet på Det Informationsvidenskabelige Akademi er som hovedregel organiseret i Bibliotekarforbundet, men de kan også være organiseret i andre forbund, , fx HK/Danmark, Danmarks Jurist- og Økonomforbund eller Dansk Magisterforening, afhængigt af deres ansættelsesområde, og hvilken overbygnings- eller forskeruddannelse de har taget.

Kendte bibliotekarer[redigér | redigér wikikode]

Man siger om bibliotekarer, at de ved lidt om alt – men ofte bliver de også kendt inden for et andet fag.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Larsen, Svend (2009). Digital effektivitet i bibliotekerne. Danmarks Biblioteker, udg. af Danmarks Biblioteksforening, nr. 1, 2009, s. 16-17. (Denne artikel belyser udviklingen i Statsbibliotekets personaleforbrug i perioden 1998-2007. Andelen af bibliotekarer er fx 3 gange så stort som andelen af forskningsbibliotekarer, men begge personalegrupper har haft en tilbagegang, der er relativ ens. Kontorfunktionærer har haft en kraftigere tilbagegang, mens andre medarbejdere, herunder IT-medarbejdere, har oplevet en kraftig vækst, således at de nu (næsten) udgør den største personalegruppe.

Schreiber, Tine & Elbeshausen, Hans (red.) (2006). Bibliotekarerne. En profession i et felt af viden, kommunikation og teknologi. Frederiksberg : Samfundslitteratur.

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Interne[redigér | redigér wikikode]

Eksterne[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: