Bern-konventionen (naturbeskyttelse)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Bern-konventionen.

Konventionen om the bevarelse af europæiske, vilde dyr og planter og naturlige habitater af 1979, bedre kendt som Bernkonventionen, trådte i kraft den 1. juni 1982.

Den er nu undertegnet af de 39 medlemsstater i Europarådet, sammen med den EU, Monaco, Burkina Faso, Marokko, Tunesien og Senegal.

Algeriet, Hviderusland, Bosnien-Hercegovina, Kap Verde, Vatikanstaten, San Marino og Rusland er blandt de ikke-undertegnende lande, som har observatørstatus ved komiteens møder.

Mål og hensigter[redigér | redigér wikikode]

Konventionen søger at opnå:

  • bevaring af den vilde flora and fauna og deres naturlige habitater;
  • fremme af samarbejde mellem staterne;
  • overvågelse og kontrol med truede og sårbare arter;
  • medvirken til at skaffe bistand angående juridiske og videnskabelige emner.

Konventionen førte i 1998 til skabelsen af smaragdnetværket for Areas of Special Conservation Interest (ASCIs), som gælder for alle konventionsstaternes samlede territorium, og som arbejder sammen med den EU's Natura 2000-program.

Bilag[redigér | redigér wikikode]

Der er fire bilag, som opregner særligt beskyttelsesværdige arter. Den stående kommitté rådgives af et antal ekspertgrupper, og den opdaterer bilagene med jævne mellemrum:

  • strengt beskyttede plantearter – Bilag I
  • strengt beskyttede dyrearter – Bilag II
  • beskyttede dyrearter – Bilag III
  • forbudte midler og metoder til indfangning, aflivning og andre former for udnyttelse – Bilag IV

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]