Hviderusland

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Republikken Hviderusland
hviderussisk: Рэспубліка Беларусь
(tr.
Respublika Bielaruś)
Flag Nationalvåben
Nationalmelodi
hviderussisk: Дзяржаўны гімн Рэспублікі Беларусь
tr.
Dziaržaŭny himn Respubliki Biełaruś

dansk: Republikken Hvideruslands nationalmelodi "Mit Hviderusland"
Hovedstad
(og største by)
Minsk
53°54′N, 27°33′E
Officielle sprog Hviderussisk, russisk
Regeringsform Præsidentiel republik
 -  Præsident Alexander Lukashenko
 -  Premierminister Mikhail Myasnikovich
Uafhængighed af Sovjetunionen
 -  Erklæret 27. juli 1990 
 -  Anerkendt 25. august 1991 
 -  Gennemført 25. december 1991 
Areal
 -  Total 207,595 km2 (nr. 85)
 -  Vand (%) Ubetydeligt (2.830 km2)
Indbyggertal
 -  Anslået Juli 2013 9.625.888[1] (nr. 90)
 -  Folketælling 2009 9.503.807 
 -  Tæthed 45,8/km2 (nr. 142)
BNP (nominelt) Anslået 2010
 -  Total 52,887 mia. $[2] (nr. 68)
 -  Pr. indbygger 5.606 $[2] (nr. 78)
Valuta Hviderussisk rubel (BYR)
Tidszone (UTC+3)
Kendings-
bogstaver (bil)
BY
Luftfartøjs-
registreringskode
EW
Internetdomæne .by
Telefonkode +375
Hviderusland.

Hviderusland (hviderussisk: Беларусь, tr. Bielarus), officielt Republikken Hviderusland (hviderussisk: Рэспубліка Беларусь, tr. Respublika Bielaruś), er et land i det østlige Europa.

Landet var tidligere en del af Sovjetunionen. Hviderusland har 9,6 millioner indbyggere (2009), hvoraf 11,5 % er russere. Hviderusland blev selvstændigt i 1991, da Den hviderussiske socialistiske sovjetrepublik erklærede sin uafhængighed fra Sovjetunionen. Igennem historien har hviderusserne været underlagt nabolandene Polen-litauen og Det russiske kejserrige og dagens Hviderusland er en videreførelse af sovjetrepublikken, der blev oprettet i 1919. Landet fik sine nuværende grænser i 1945 i forbindelse med afslutningen af anden verdenskrig. Siden 1994 er Hviderusland blevet ledet af præsident Aleksandr Lukasjenko. Lukasjenko styrer landet med hård hånd, og internationale organisationer beskylder regimet for en mængde brud på menneskerettighederne. Dette har ført til at Hviderusland i høj grad er isoleret på internationalt plan og landet er blandt andet udelukket fra Europarådet.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Hvideruslands historie

Tidlig historie[redigér | redigér wikikode]

Både rester efter Homo erectus og Neanderthal er blevet fundet i området, samt senere fund fra yngre stenalder mellem 5000-2000 f.Kr., hvor den båndkeramiske kultur dominerede. Kimmererne og andre kvægavlere strejfede gennem området omkring 1000 f.Kr. 500 f.Kr. havde slaverne taget ophold i området, med skytisk pres i udkanten af deres territorium. Forskellige asiatiske "barbarer" invaderede regionen, herunder hunnerne og avarerne ca. 400-600-tallet, men truede ikke den slaviske tilstedeværelse[3].

Fyrstedømmet Polotsk og Den polsk-litauiske realunion[redigér | redigér wikikode]

Den første statsdannelse til dagens Hviderusland opstod i slutningen af 800-tallet. Fyrstedømmet Polotsk dominerede området frem til 1300-tallet, hvor området blev en del af Storfyrstendømmet Litauen. Hviderusland var en del af Den polsk-litauiske realunion indtil Polens tredje deling i 1795, hvorefter landet blev en del af det russiske imperium.

1900-tallet til nu[redigér | redigér wikikode]

Efter første verdenskrig blev Hviderusland en socialistisk republik, og blev en del af det nyetablerede Sovjetunionen. Med undtagelse af nogle år hvor landet var under tysk Okkupation under anden verdenskrig forblev Hviderusland en del af Sovjetunionen indtil unionens opløsning i 1991. I 1994 blev Aleksandr Lukasjenko præsident i landet og har beholdt magten lige siden.

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Hvideruslands geografi

Hviderusland er hovedsageligt et fladt land uden naturlige grænser som dækker et areal på 207.600 kvadratkilometer. Nabolandene er Rusland i øst og nordøst, Letland i nord, Litauen i nordvest, Polen i vest og Ukraine i syd. Landskabet præges af omkring 3.000 floder og 4.000 indsøer, skov og marker samt visse steder sumparealer, mens man i nord finder bakker op til 345 meter over havoverfladen.

Hviderusland har et typisk indlandsklima, med fugtige, kolde vintre og varme, fugtige somre. Januar – 5 grader Celsius, juli + 18 grader Celsius.

Politik[redigér | redigér wikikode]

Styreform[redigér | redigér wikikode]

Officielt er Hviderusland en republik, men reelt er landet et diktatur. Under præsident Aleksandr Lukasjenkos styre er det ulovligt at forsamles i større grupper, pressen er underlagt censur, der er ikke ytringsfrihed og religionsfrihed. Der bliver afholdt valg i landet, men internationale observatører har fundet omfattende eksempler på valgfusk. Ved det sidste valg blev oppositionsledere og demonstranter arresteret, og først løsladt efter valget[4].

Menneskerettigheder[redigér | redigér wikikode]

Vestlige menneskerettighedsorganisationer som Amnesty International har udtrykt sin bekymring for en række menneskerettighedsbrud i landet. Blandt disse er forsvindinger, politivold og manglende ytringsfrihed og organisationsfrihed. Lukasjenko-administrationen bliver også beskyldt for at slå ned på fagforeninger, oppositionsbevægelser, ikke-ortodokse kirkesamfund, ikke-statslige organisationer og, organisationer som kæmper for minoritetsrettigheder. Hviderusland er det sidste land i Europa som praktiserer dødsstraf[5].

Administrativ inddeling[redigér | redigér wikikode]

Hviderusland er delt ind i seks voblaster (Amter), der har navn efter deres administrationscentrum. Hver voblast har en valgt politisk forsamling (oblsovet), og en administration udnævnt af præsidenten. Voblastene er inddelt i rajoner, svarende til kommuner.

Der ud over har landets hovedstad Minsk en uafhængig status (horad). Minsk er administrationscentrum i Minsk voblast, men er ikke en del af voblasten.

Voblast Administrationscentrum Indbyggertal
(2009 anslået)
Subdivisions of Belarus.png
1 Minsk (hovedstad) 1.829.100
2 Brest voblast Brest 1.433.100
3 Homel voblast Homel 1.464.500
4 Hrodna voblast Hrodna 1.102.800
5 Mahiljoŭ voblast Mahiljoŭ 1.123.100
6 Minsk voblast Minsk 1.454.000
7 Vitsebsk voblast Vitebsk 1.265.300

Forsvars- og udenrigspolitik[redigér | redigér wikikode]

Hvideruslands hær består af en hær og et luftforsvar.Siden landet ikke har nogen kystlinje har det heller ikke noget søforsvar.Hvideruslands forsvar bruger praktisk talt udstyr det har arvet fra Sovjetunionen og meget af det anses som forældet.Hviderusland har værnepligt med en tjenestetid på 12 eller 18 måneder.

Den hviderussiske socialistiske sovjetrepublik var en af grundlæggerne af FN i 1945 og Republikken Hviderusland har siden uafhængigheden fra sovjetunionen i 1991 overtaget sovjetrepublikkens plads i FN.Hviderusland er også medlem af SNG og SNGs administrationscenter ligger i Hvideruslands hovedstad Minsk.Hviderusland er også medlem af OSCE, Partnerskab for fred og Det nordatlantiske samarbejdsråd.Hviderusland har sammen med Rusland dannet Statsforbundet Rusland og Hviderusland.

Samfund[redigér | redigér wikikode]

Demografi[redigér | redigér wikikode]

81% betegner sig som etniske hviderussere, mens 11% betegner sig som russere. Derudover findes der et betydeligt polsk (ca. 4%) og ukrainsk (ca. 2%) mindretal[4].

Sprog[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Hviderussisk (sprog)

Både hviderussisk og russisk er officielle sprog i Hviderusland. Den hviderussisk grundlov giver også en vis beskyttelse for minoritetssprog.

Russisk er det mest brugte sprog i Hviderusland. 63% af befolkningen bruger russisk til daglig, også blandt etniske hviderussere dominerer russisk. Etniske ukrainere og jøder i Hviderusland taler hovedsageligt russisk. Blandt den polske minoritet er hviderussisk det mest talte sprog og russisk nummer to. Polsk tales af under 5 % af det etniske polakker[6].

Religion[redigér | redigér wikikode]

Den hviderussiske grundlov garanterer religionsfrihed, men i praksis overholdes dette ikke af myndighederne. På trods af at der ikke er nogen statskirke har Den hviderussisk-ortodokse kirke (som er en del af Den russisk-ortodokse kirke) en særstilling, og der er en vis grad af diskriminering mod protestanter. Udenlandske missionærer har store problemer med at operere i Hviderusland, og landet har været plaget af antisemitisme.

80 % er russisk-ortodokse, 14 % katolikker, 4 % tilhører østlige religioner (muslimer, bahaier og hinduer) og 2 % er protestanter. 18 % af de ortodokse og 50 % af katolikkerne går jævnligt i kirke[7].

Befolkningsgrupper[redigér | redigér wikikode]

I følge folketællingen i 1999 består Hvideruslands befolkning af 81,2 % hviderussere, 11,4 % russere, 3,9 % polakker, 2,4 % ukrainere, 0,3 % jøder og 0,8 % andre[8].

Før anden verdenskrig var jøderne landets næst største befolkningsgruppe med 400.000 jøder i Hviderusland. Specielt var de hviderussiske byer præget af jødisk kultur. Hvideruslands jødiske samfund blev næsten udryddet under Holocaust, og i tiden efter krigen har emigrationen til Israel ført til at antallet af jøder er faldet.

Hvideruslands etniske russere og ukrainere er hovedsageligt indvandret i tiden, hvor landet var en del af sovjetunionen. I de senere år er antallet af russere og ukrainere faldet. Den polske minoritet i Hviderusland bor i hovedsageligt i den vestlige del af landet, og er et resultat af grænseændringerne efter anden verdenskrig.

Økonomi[redigér | redigér wikikode]

Økonomiske nøgletal Værdi  % af BNP År, kilde
BNP 36,9 mrd US$ 2006, Verdensbanken
BNP (vækst) (Verdensbanken) 9,24 % 2005, UNDP Database
Fremstilling
Forbrugerpriser 18,0 % 2004 UNDP Database
Renter 3 mnd
Arbejdsløshed
Handelsbalance 2005 0,21 mrd $ 2005, UNDP Database
Handelsbalance 2006 -1,77 mrd $ 2006, WTO trade Profiles
Betalingsbalance 2005 0,43 mrd $ 2005, UNDP Database
Betalingsbalance 2006 -1,52 mrd $ 2006, WTO trade Profiles
Bistandshjælp 0,04 mrd US$ 2005, UNDP Database
BNP per indb 3.031 US$ 2005, UNDP Database

Medier[redigér | redigér wikikode]

Pr. januar 2009 havde Hviderusland ifølge officielle tal 1.307 registrerede papirmedier blandt andet 673 aviser og 586 tidsskrifter. Hviderusland har også et statsejet telegrambureau BelITA. Hviderusland har fem nationale tv-kanaler hvoraf Pervyj (kanal 1) er den dominerende. Der er også 29 FM-radiostationer i Hviderusland.

Der er generelt enighed udenfor landets grænser om at om at Hviderusland mangler reel pressefrihed, og landet scorer meget dårligt i internationale bedømmelser[9]. Aviser, der er kritiske mod landets præsident Lukashenko, bliver ramt af restriktive tiltag fra myndighederne, og EU har protesteret imod det, de mener er vedvarende chikane af aviser og journalister, som er uafhængige eller i oppositionen[10]. Organisationen Freedom House rapporterer at politiet sættes ind imod aviser som støtter oppositionen, samtidig med at myndighederne aktivt overvåger internettet og blokerer adgangen til uafhængige og kritiske hjemmesider[11].

Transport[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Hviderussiske jernbaner

Hviderusland har pr. 2008 et jernbanenetværk på 5.538 km, hvoraf hovedparten er Bredsporet (1524 mm).Jernbanesystemet drives af det nationale statsejet jernbaneselskab Belarusskaja Železnaja Doroga (BŽD), og infrastrukturen og udstyret dertil stammer primært fra sovjetunionens tid.

Kultur[redigér | redigér wikikode]

Folkedragt[redigér | redigér wikikode]

Folkedragten kommer fra Kievriget, og er tilpasset Hvideruslands barske klima forhold. Kostumerne er lavet af enten lin eller uld og er dekoreret med udsmykkende mønstre, som med tiden er blevet påvirket af nabolandenes kultur. Hver region har sit eget specielle mønster, og et af mønstrene findes på det hviderussiske flag.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Digteren og oversætteren Ryhor Baradulin (1935-2014) har status som Hvideruslands nationalpoet.

Mad og drikke[redigér | redigér wikikode]

Den hviderussiske består hovedsageligt af grønsager, kød og brød. Maden inkluderer svin, kål, kartofler og brød. Drikke som f.eks. russisk vodka og kvass er populært. Kvass er en type alkoholfri drik lavet af maltet brunt brød eller rugmel. Kvass kan også kombineres med grønsager for at lave en suppen okrosjka.

Idræt[redigér | redigér wikikode]

Kendte idrætsudøvere fra Hviderusland omfatter Olga Korbut og Vitalj Sjtsjerba, judoudøveren Igor Makarov, atleten Julija Nesterenko og tennisspilleren Maks Mirny[12].

Hviderusland deltog for første gang i De olympiske lege i Helsingfors i 1952, dengang som en del af et samlet sovjetisk team. Landet har deltaget med deres eget hold siden 1994, og har siden fået 10 guld, 22 sølv og 38 bronze medaljer. I Beijing i 2008 fik landet 19 medaljer, heraf 4 guld, hvilket gjorde at landet kom på en sekstendeplads på listen over lande, der fik flest medaljer[13].

Større byer[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. CIA - The World Factbook: "Belarus" (Engelsk)
  2. 2,0 2,1 International Monetary Fund: "Belarus". http://www.imf.org/external/pubs/ft/weo/2010/02/weodata/weorept.aspx?sy=2007&ey=2010&scsm=1&ssd=1&sort=country&ds=.&br=1&c=913&s=NGDPD%2CNGDPDPC%2CPPPGDP%2CPPPPC%2CLP&grp=0&a=&pr.x=46&pr.y=11. Hentet 2010-10-06.  (Engelsk)
  3. John Haywood (1998): Historical Atlas, Ancient and Classical World
  4. 4,0 4,1 "Belarus" (Engelsk)
  5. Amnesty International: "Belarus Human Rights" (Engelsk)
  6. Den nationale statistiske organisation for Republikken Hviderusland: Hviderussere fordelt på nationalitet (Hviderussisk)
  7. Den nationale statistiske organisation for Republikken Hviderusland: Hviderussere fordelt på religion (Hviderussisk)
  8. Перепись населения
  9. Reporters Without Borders
  10. Erklæring fra EU-formannskapet om mediesituasjonen i Hviterussland (25.06.03) – regjeringen.no
  11. UNHCR | Refworld | Freedom of the Press – Belarus (2007)
  12. BELARUS.BY: Berømte hviderussere (Engelsk)
  13. BELARUS.BY: Om hviderussisk sport (Engelsk)

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Hviderussisk geografi Stub
Denne artikel om hviderussisk geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Geografi