Bernhard von Langenbeck
 | Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Teksten er helt eller delvist kopieret fra et gammelt opslagsværk (Salmonsens Konversationsleksikon), og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |  |
| Bernhard von Langenbeck | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
Bernhard Rudolf Konrad von Langenbeck  9. november 1810 Padingbüttel, Niedersachsen, Tyskland |
| Død |
29. september 1887 (76 år) Wiesbaden, Hessen, Tyskland |
| Gravsted |
Alter St.-Matthäus-Kirchhof i Berlin |
| Nationalitet |
 Tysk |
| Far |
Georg Langenbeck |
| Barn |
Arnold Langenbeck[1] |
| Familie |
Konrad Johann Martin Langenbeck (onkel) |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
Georg-August-Universität Göttingen (1830-1835), Gymnasium Andreanum |
| Elev af |
Konrad Johann Martin Langenbeck |
| Medlem af |
Kongelige Belgiske Medicinakademi |
| Beskæftigelse |
Universitetsunderviser, militærlæge, kirurg |
| Fagområde |
Kirurgi |
| Arbejdsgiver |
Georg-August-Universität Göttingen, Christian-Albrechts-Universität (fra 1842), Charité (fra 1848), Friedrich-Wilhelms-Universität zu Berlin |
| Elever |
Wilhelm Busch, Rudolf Ulrich Krönlein, Albrecht Wagner, Friedrich von Esmarch, Friedrich Trendelenburg med flere |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Forædling (1864), æresgrav (1984) |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Bernhard Rudolf Konrad von Langenbeck (født 9. november 1810, død 29. september 1887) var en tysk kirurg og generallæge.
Bernhard von Langenbeck studerede medicin i Göttingen og fik 1835 doktorgraden på en afhandling om nethindens indre struktur. I 1842 blev han professor i kirurgi ved universitetet i Kiel, som på det tidspunkt endnu var dansk. I 1848 kom han til Charité-hospitalet i Berlin hvor han var chef og professor til 1882. I hans tid blev Charité´en europæisk centrum for kirurgiens udvikling. Blandt hans elever var nogle af kirurgiens senere store navne som Theodor Billroth, Friedrich von Esmarch og Friedrich Trendelenburg.
I den 1. slesvigske krig 1848 – 50 fungerede Langenbeck i to perioder som generallæge i den slesvig-holstenske hær. I den 2. slesvigske krig 1864 og i den preussisk-østrigske krig 1866 var han generallæge i den preussiske hær.
Langenbeck grundlagde et tidsskrift for kirurgi, som nu videreføres i USA under navnet Langenbecks Archives of Surgery.
Langenbeck udviklede en række kirurgiske instrumenter, som fortsat er i brug. En lang, bred og stump sårhage med retvinklet bøjet blad kaldes endnu for "en langenbeck".
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
- Langenbeck, 1) Bernhard Rudolph Konrad von i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1923)