Bibeloversættelse

For en liste over oversættelser til dansk, se Danske bibeloversættelser.

Bibeloversættelse er beskæftigelsen i at oversætte de bibelske skrifter til et andet sprog. Modsat islam har kristendommen normalt ment det vigtigt at oversætte sine hellige skrifter, og det er blevet gjort gennem hele kirkehistorien, men er indenfor det sidste århundrede intensiveret så meget, at de allerfleste mennesker i dag kan læse Bibelen på et sprog, de forstår. Statistikken fra 2008 angiver, at ca. 450 sprog har hele bibelen, ca. 1170 mere har NT, og ca. 850 mere har en bibeldel. Af verdens godt 6900 sprog, er der ca. 2300, som ikke har nogen del af bibelen oversat.

Historie

Bibeloversættelse har fundet sted siden den græske oversættelse af den jødiske bibel i det andet århundrede før vores tidsregning og kaldes Septuaginta. Den jødiske bibel, de kristnes Gamle Testamente er skrevet på hebraisk, men blev af de kristne helt frem til renæssancen læst enten på græsk eller latin. Det Nye Testamente derimod blev skrevet på græsk og kunne derfor læses af den østromerske kirke i mange århundreder. I den vestromerske katolske kirke blev derimod Hieronimus' latinske bibeloversættelse "Vulgata", den førende frem til reformationen og er stadig den officielle kirkebibel i den katolske kirke. Med reformationen og bibelhumanismen gjorde ønsket om bibeloversættelser for almindelige mennesker sig for alvor gældende, og Luther selv oversatte bibelen til hverdagstysk i 1522 i den tidlige reformationsperiode. Siden da blev Bibelen oversat til alle de sprog, som var blevet berørt at reformationen. Da missionsforståelsen blandt europæerne voksede og flere og flere missionærer blev sendt ud til andre kontinenter, var oversættelsesarbejdet en naturlig del af missionsindsatsen i det pågældende land. Inden for de seneste år har der været en målrettet indsats for at oversætte bibelen til så mange sprog, at alle mennesker i verden kan forstå Bibelen på et sprog de forstår. Dette mål er tæt på at været nået.

Udover førstegangsoversættelserne af Bibelen, så kommer der jævnligt nye oversættelser af Bibelen, da sprog som bekendt hele tiden ændre sig og der derfor med jævne mellemrum er brug for en modernisering af sproget. Dette sker hovedsageligt ved at man går hele vejen tilbage til original sprogene græsk og hebraisk over derfra laver oversættelserne. En anden grund til at lave nye oversættelser er, at sprogvidenskaben har udviklet sig kraftigt i de sidste 60 år, så man nu ved mere om, hvordan en oversættelse skal være for at kommunikere bedst muligt.

Oversættelsesteori

En oversættelse er aldrig fejlfri eller perfekt, og man er altid nødt til at afveje forskellige hensyn mod hinanden, når der skal oversættes. Det gælder også Bibelen. Hovedspørgsmålet i denne sammenhæng er, om man i en bibeloversætteIse kan anvende ord og udtryk, som ikke indgår i en gennemsnitsdanskers ordforråd – eller om Bibelen skal oversættes, så den er umiddelbart forståelig for enhver. Man kan tale om to forskellige hovedforståelser angående hvordan man bør oversætte Bibelen:

Den konkordante oversættelse

At oversætte konkordant handler om, at man oversætter på samme måde, hver gang et givet ord eller udtryk forekommer med samme betydning, og at man oversætter så tekstnært som overhovedet muligt – ord for ord. Det kan til tider bevirke en noget tung og nogle gange uforståelig oversættelse. Det er lettere at sammenligne de konkordante oversættelser også på tværs af sprogene.

Den idiomatiske oversættelse

Den idiomatiske oversættelse lægger derimod vægt på forståeligheden og argumenterer for at uanset hvor tekstnær en bibeloversættelse er, så nytter det ikke noget, hvis læseren misforstår teksten, fordi han/hun ikke kender den kulturelle og sproglige baggrund for originalteksten. Derfor bør der i stedet for ord-for-ord oversættes mening-for-mening så at meningen kommer frem. Problemet med denne oversættelse er, at læseren dermed bliver mere afhængig af oversætterens forståelse og fortolkning af teksten.

Bibeloversættelser i dag

De fleste moderne Bibler ligger normalt et sted mellem disse to yderpunkter, men med forskellige vægtlægning.

Ved arbejdet med en ny oversættelse tages der desuden også hensyn til den eksisterende oversættelsestradition. Når Bibelen først er oversat til et sprog en gang, så er der jo allerede grundlagt en tradition, som man ikke altid bør se bort fra. De bibelske ord og udtryk lever i de kristnes sind og tanke, og i kirkens liturgi, salmer, bønner osv.

Martin Luther skriver følgende om de tanker han gjorde sig i sit arbejde med at oversætte Bibelen til tysk:

"På den anden side har jeg ikke været alt for fri, når det gælder at lade bogstaven fare. Sammen med mine hjælpere har jeg tværtimod med stor omhu taget hensyn til den. Hvor det for eksempel har været af særlig betydning, har jeg bevaret den bogstavelige ordlyd og ikke taget mig nogen frihed her. … Men jeg har hellere villet bryde med det tyske sprog end at vige fra ordlyden her." — Dr. Martin Luther fra Vom Dolmetschen (Åbent brev om at oversætte)

Bibeloversættelser

Tekstversioner der oversættes fra

• Biblia Hebraica Stuttgartensia (GT)
• Novum Testamentum Graece (NT)

Historiske oversættelser

• Septuaginta,
• Vulgata,
• Luthers bibeloversættelse (1522),
• Tyndale – engelsk oversættelse af NT (1526),
• Geneva Bible (1560),
• King James Version (1611)

Danske oversættelser

De første danske oversættelser af dele af bibelen stammer fra 1480. Siden er der udgivet mange forskellige oversættelser af dele af eller af hele bibelen til dansk.

Se den uddybende artikel Danske bibeloversættelser.