Dødehavsrullerne

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Fragmenter af rullerne i en montre i det arkæologiske museum i Amman

Dødehavsrullerne blev fundet i 11 grotter i Qumran-området ved Det Døde Hav. De blev fundet i 1947 af hyrden Muhammed edh-Dhib. Han kastede angiveligt en sten ind i en grotte for at få en af sine geder ud af hulen. Han ramte en af krukkerne og opdagede rullerne. Der dukkede omkring 800 skriftruller op mellem 1947 og 1956. Det var en fantastisk arkæologisk opdagelse. I 1990'erne kom der gang i udgivelsen af rullerne; de er alle udgivet.

Skriftrullerne stammer fra andet århundrede f.Kr. til første århundrede e.Kr. Indholdet er blandt andet bibelske tekster fra det gamle testamente.

Opdagelsen[redigér | redigér wikikode]

Huler ved Qumran

Skriftrullerne blev fundet i 11 huler nær en bosættelse ved Qumran fra cirka 2. århundrede f.Kr. til 1. århundrede, men ingen af skriftrullerne er fundet ved selve bosættelsen. Historien om, hvordan de første af skriftrullerne blev fundet, er ikke sikker. Det lader til at være nogenlunde sikkert, at en beduin, som var fåre- eller gedehyrde, ved navn Muhammed Adhmed el-Hamed og med tilnavnet edh-Dhib gjorde det første fund i begyndelsen af 1947.

I den mest udbredte variant af historien kastede hyrden en sten ind i en hule for at finde en forsvundet dyr og hørte lyden af keramik, der gik i stykker. Da han gik ind i hulen, fandt han skriftrullerne pakket ind i linned.

John C. Trevor har gennemført en længere række interview i området med adskillige Muhammed edh-Dhib, og det fik han adskillige varianter af historien ud af.

Datering og indhold[redigér | redigér wikikode]

Efter kulstof 14-datering og analyser af teksten blev dokumenterne skrevet i en periode fra midten af det 2. århundrede f.Kr. og 1. århundrede. Mindst et af dokumenterne er kulstof 14-dateret til 21 f.Kr.-61. Nash Papyrussen fra Egypten med de 10 bud, er det eneste andet hebraiske dokument af den alder. Lignende skrifter er fundet i området, blandt andet ved fæstningen i Masada. Nogle af rullerne blev skrevet på papyrus og mange på pergament. Den såkaldte Kobberrulle er lavet af kobber. Skriftrullerne er skrevet med fjer og blæk fremstillet af kulstofsort og hvide pigmenter.

Fragmenterne spænder over mere end 800 forskellige tekster med mange forskellige synspunkter, heriblandt essæernes og andre sekters anskuelser. Omtrent 30% er fragmenter af den hebraiske bibel undtagen Esters Bog. Omtrent 25% er traditionelle, israelitiske, religiøse tekster, som ikke er indeholdt i den hebraiske bibel. Heriblandt Enoks Bog, Jubilæerbogen og Levis Testamente. 30% indeholder bibelske kommentarer eller tekster om anskuelser, regler og krav til medlemmer, der tilhørte en mindre jødisk sekt, som mange forskere mener boede i Qumran-området. Resten, cirka 15%, er uidentificerede.

Over 90% er skrevet på hebraisk, nogle er på aramæisk og enkelte er på græsk. De færreste er skrevet i Qumran, og størstedelen er afskrifter fra før Qumran-perioden, som er kommet i Qumran-samfundets ejendom. Der er ingen tegn på, at Qumran-samfundet har forsøgt at ændre de bibelske tekster, som de kopierede, for at få dem til at stemme overens med deres egen teologi. Det er tænkeligt, at Qumran-samfundet ville have betragtet Enoks Bog og Jubilæerbogen som guddommeligt inspirerede skrifter. De bibelske tekster, der oftest citeres i de ikke-bibelske dødehavsruller, er Salmernes Bog efterfulgt af Esajas' Bog og Femte Mosebog.

Blandt de vigtigste er Esajas-skriftrullen fundet i 1947, en kommentar til Habakkuks Bog (også fundet i 1947), samfundets regelsæt (1QS/4QSa-j), som giver mange informationer om sektens struktur og teologi samt den tidligste version af Damascusdokumentet. Kobberrullen fundet i 1952, som opremser skjulte guldskatte, skriftruller og våben, er nok den mest berømte.

Hyppigheden af de forskellige bøger[redigér | redigér wikikode]

En liste over de 16 bøger, der er fundet flest skriftruller med fragmenter af.

Bog Antal skriftruller
Salmernes Bog 39
Femte Mosebog 33
Enochs Bog 25
Første Mosebog 24
Esajas' Bog 22
Jubilæerbogen 21
Anden Mosebog 18
Tredje Mosebog 17
Fjerde Mosebog 11
De 12 mindre profeter 10
Daniels Bog 8
Jeremias' Bog 6
Ezekiels Bog 6
Jobs Bog 6
Første og Anden Samuelsbog 4

Fortolkninger[redigér | redigér wikikode]

Essæerne[redigér | redigér wikikode]

Ifølge et synspunkt, som deltes af næsten alle eksperter indtil 1990'erne, blev dokumenterne skrevet og skjult af et samfund af essæere, som boede i Qumran-området. Denne teori kaldes Essæerhypotesen. I år 66 begyndte den Første jødisk-romerske krig og før essæerne blev nedslagtet af romerske tropper, gemte de deres skrifter i huler, og de blev først fundet i 1947. Den opfattelse er den mest udbredte blandt eksperter.

Saddukæerne[redigér | redigér wikikode]

En anden teori, hvis popularitet har været stigende, er, at samfundet var ledet af saddukæiske præster. Det vigtigste dokument, som støtter dette synspunkt, er "Miqsat Ma'ase haTorah" (MMT, 4Q394-), som fremsætter renhedslove, der er identiske med dem, der i rabbinske skrifter tilskrives saddukæerne (fx overførslen af urenhed). Dette dokument gengiver også en festkalender, der følger saddukæernes principper med hensyn til tidsfæstelsen af visse festdage. Der er yderligere beviser i 4QMMT, som stemmer overens med den saddukæiske opfattelse, at holdt væskestrømme var rituelt urene? Denne opfattelse delte farisæerne ikke.

De fleste eksperter er af den overbevisning, at på trods af lighederne i forbindelse med urenhed er denne teori usandsynlig, fordi der står nogle væsentlige, teologiske forskelle tilbage: Flavius Josefus skriver, at essæerne og saddukæerne havde modsatte opfattelser af skæbne og forudbestemmelse. Essæerne tilskrev skæbnen alt, hvorimod saddukæerne helt og aldeles benægtede skæbnens eksistens. Mange af skriftrullerne indeholder tegn på, at forfatterne troede, at sjælen ville leve videre efter døden (og denne tro inkluderede genopstandelse), hvilket er i modstrid med saddukæernes opfattelse: hverken genopstandelse, engle eller sjæle eksisterer.

Tempelbibliotek[redigér | redigér wikikode]

I 1963 fremsatte Karl Heinrich Rengstorf fra Westfälische Wilhelms-Universität den teori, at Dødehavsrullerne stammer fra biblioteket i det jødiske Jerusalems tempel. Denne teori blev afvist af de fleste eksperter i løbet af 1960'erne, fordi de fleste skriftruller blev skrevet i Qumran i stedet for at være blevet transporteret dertil. Dette argument understøttes af fundet af hvad, der sandsynligvis var et scriptorium i ruinerne i Qumran. Teorien blev dog genoplivet af Norman Golb og andre eksperter i løbet af 1990'erne med den tilføjelse, at skriftrullerne sandsynligvis kom fra en række biblioteker, heriblandt Tempelbiblioteket.

Kristne forbindelser[redigér | redigér wikikode]

Den spanske jesuit José O'Callaghan har argumenteret for at et bestemt fragment (7Q5) er en tekst fra Markusevangeliet, kapital 6, vers 52-53, fra det nye testamente. I de senere år er denne kontroversielle påstand blevet genoptaget af den anerkendte tyske papyrolog og bibelforsker Carsten Peter Thiede. Hvis teorien er korrekt, vil det gøre dette fragment til det tidligst bevarede dokument fra det Nye Testamente dateret mellem år 30 og 60. Modstandere af påstanden fremhæver, at fragmentet er ret kort og kræver så meget rekonstruktion (det eneste fuldstændige ord er "και", græsk for "og"), at det meget vel kan være en anden tekst end Markusevangeliet. Men der findes ikke så få andre papyrus-fragtmenter med lige så lidt tekst og lige så få sikre ord og bogstaver, der er blevet identificeret uden at der er rejst tvivl om identifikationen. Stort set alle førende fageksperter inden for papyrologi er enige i den identifikation José O'Callaghan og Carsten Peter Thiede har foretaget.

Robert Eisenman raffinerede teorien ved at argumentere for, at flere af skriftrullerne beskriver det tidlige kristne samfund, som var mere fundamentalistisk og stift end det samfund, der beskrives i det nye testamente. Eisenman forsøgte også at relatere nogle af teksterne til Paulus' og Jakob den Retfærdiges liv.

Andre teorier[redigér | redigér wikikode]

Nogle af disse skriftruller kan være de forsvundne bøger, der nævnes i biblen. Fordi de ofte beskrives som vigtige i forhold til biblens historie, er skriftrullerne blevet omgivet af en længere række konspirationsteorier: det er påstået, at de var forfalskninger fra ende til anden, og at de var placeret i hulerne af rumvæsner. Andre teorier, som finder mere støtte blandt eksperterne, beskriver Qumran som en militær fæstning eller som et vintertilholdssted.

Betydning[redigér | redigér wikikode]

Skriftrullernes betydning er stadig svækket af usikkerheden om deres alder og oprindelse.

På trods af disse begrænsninger har skriftrullerne allerede vist sig at være ganske værdifulde for tekstkritikere. Før Dødehavsrullerne blev fundet, var de ældste hebraiske bibelskrifter Masoretiske tekster fra det 9. århundrede. De bibelske tekster, som blev fundet blandt Dødehavsrullerne, flytter den dato tilbage til det 2. århundrede f.Kr. Indtil da var de ældste græske skrifter som Codex Vaticanus og Codex Sinaiticus fra det 4. århundrede de ældste, eksisterende bibelskrifter. Mens nogle af de bibelske tekster fra Qumran afviger væsentligt fra de Masoretiske tekster, viser de fleste kun begrænsede forskelle. Skriftrullerne giver os på den måde nye varianter af tekster og mere velfunderede opfattelser af de tekster, hvor kilderne stemmer overens.

Ydermere giver de af teksterne, som omhandler sekten, nye oplysninger om den specifikke form af jødedom, der blev praktiseret i det Andet Tempels periode.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information: