Septuaginta

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Septuaginta er den ældste græske oversættelse af den hebraiske bibel og består af Det Gamle Testamente og apokryfe skrifter. Ordet septuaginta er latin for "halvfjerds", og oversættelsen har fået sit navn, fordi det ifølge legenden var 72 jødiske lærde, der stod for oversættelsen; 6 fra hver af de tolv jødiske stammer. Navnet blev af praktiske hensyn afrundet til blot "70". Den menes at være udført omkring 250-130 f.Kr. af diasporajøder i Egypten og kaldes derfor også Alexandrinske Bibeloversættelse. Initiativet til oversættelsen tilskrives Ptolemaios 2. Den første kristne menighed brugte Septuaginta som deres hellige skrift.

Vulgata, Hieronymus' senere latinske oversættelse af den hebraiske bibel, fortrængte med tiden Septuaginta i Vesteuropa, men Septuaginta bruges stadig i stort omfang i den græsk-ortodokse kirke.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Mogens Müller, Septuaginta, Gads Bibelleksikon, 2. udg. (1998), s. 724-25.


Religion Stub
Denne religionsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.