Bittersød Natskygge

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Bittersød Natskygge ?
Bittersød Natskygge (Solanum dulcamara).
Bittersød Natskygge (Solanum dulcamara).
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter)
Division: Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse: Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden: Solanales (Natskygge-ordenen)
Familie: Solanaceae (Natskygge-familien)
Slægt: Solanum (Natskygge)
Art: Solanum dulcamara

Bittersød Natskygge (Solanum dulcamara) er en flerårig, klatrende halvbusk, der kan blive op til 30 - 180 cm høj. Stænglerne er glatte med rundt tværsnit, men de nederste dele kan udvikle uregelmæssige vinger, og efterhånden bliver de træagtige. Bladene sidder spredt, og de er hele og ægformede. Inderst mod stilken har bladene ofte spidformede flige. Oversiden er blank og græsgrøn, mens undersiden er mat lysegrøn. Planten blomstrer i juni-august. Blomsterne er samlet i endestillede stande, og de enkelte blomster er stjerneformede og mørkt violette med tilbagebøjede kronblade og støvdragerne samlet i en gul, midtstillet kegle. Frugterne er ægformede, røde bær.

Ikke-synlige træk
Bittersød Natskygges frugter.

Rodnettet er trævlet og højtliggende. Alle dele af planten er giftige på grund af et indhold af steroidalkaloider. Giftindholdet er så højt, at 30-40 umodne bær er dødelig dosis for småbørn.

Størrelse

1,80 x 0,50 m (180 x 50 cm/år)

Hjemsted
Indikatorværdier
Bittersød Natskygge
L = 7 T = 5 K = x F = 8 R = x N = 8

Bittersød natskygge er udbredt i Nordafrika, Kaukasus, Central- og Østasien samt Europa, herunder Danmark, hvor den er almindelig i det meste af landet. Den vokser på våd, næringsrig bund i krat og rørsumpe, i grøfter, ved åer og i klitter. I de såkaldte ”fuglekøjer” på Fanø findes den sammen med bl.a. Almindelig Fredløs, Dun-Birk, Dusk-Fredløs, Firkløft, Glans-Pil, Glat Dueurt, Gul Iris, Kær-Galtetand, Rød-El, Selje-Pil, Stor Nælde, Sværtevæld, Tørst og Vild Ribs.[1]

[redigér] Noter

Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information:
Personlige værktøjer
Navnerum

Varianter
Handlinger
Navigation
Deltagelse
Værktøjer
Organisation
Udskriv/eksportér
Andre sprog