Fanø

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Fanø (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Fanø)
Sønderho mølle på Fanø
Nordby havn på Fanø. Bilerne holder i kø ved færgerne Fenja og Menja
Fanø (Syddanmark)
Fanø
Fanø
Fanøs beliggenhed

Fanø er en 56 kvadratkilometer stor, langstrakt sandø i Vadehavet ud for Esbjerg. I april 2005 blev det vedtaget, at Fanø Kommune - som flere andre øer - skulle bevares som en selvstændig kommune.

Fanø har igennem historien været præget af søfart, men domineres i dag hovedsagelig af turisme. Lokalbefolkningen ernærer sig almindeligvis ved turisterhvervet eller tager færgen til Esbjerg for at arbejde dér. Turistattraktionerne er især stranden og naturen, med udflugter til Vadehavet som noget ganske særligt. Fanø står ikke tilbage for mere kendte sommerlandsdestinationer, heller ikke hvad angår det kulinariske eller det kulturelle.

Der er gode muligheder for at finde rav og det rige dyreliv på Fanø omfatter blandt andet et mylder af vilde kaniner.

Fanø er også en del af Nationalpark Vadehavet

Byer på Fanø[redigér | redigér wikikode]

Der er tre byer på Fanø:

  • Nordby som er den største, og som ligger nordligst med Danmarks travleste færgerute til Esbjerg.
  • Rindby, der er øens største sommerhusområde, beliggende syd for Fanø Vesterhavsbad .
  • Sønderho, som er den næststørste, og som ligger sydligst

Historie[redigér | redigér wikikode]

Fanø har fra de ældste tider været krongods og optræder i 1231 i Kong Valdemars Jordebog. Fanøs befolkning købte øen af kongen på auktion i Ribe i 1741 og fik herved retten til "fri sejlads", hvilket hidtil havde været forbeholdt ripenserne. Indtil 1741 var hovederhvervet fiskeri. Frem mod 1807 prægedes øen af vækst med tiltagende skibsbyggeri og en hastigt voksende handelsflåde.

Fanø mistede hovedparten af denne flåde under Englandskrigene i 1807-14, og det blev indledningen til en stagnationstid, der varede til omkring 1840.

Herefter var der igen kraftig vækst i skibsbyggeriet, og frem mod højdepunktet i 1897 oplevede Fanø sin guldalder. I perioden fra 1768 til 1896 blev der på Fanø bygget ca. 1100 skibe. Godt tyve år senere var Fanøs flåde, der lige siden 1783 havde været en af de fire største flåder i Danmark, stort set forsvundet[1][2].

Under 2. verdenskrig var mange af Fanøs sømænd beskæftiget på danske handelsskibe – nogle sejlede for hjemmeflåden, andre sejlede forsyninger over Atlanten for de allierede. Mange fanniker mistede livet ved påsejling af søminer eller ved tyske ubådes angreb. På Fanø befæstede tyskerne øen som led i deres beskyttelse af havnen og lufthavnen i Esbjerg. I alt blev der på Fanø opført knap 300 bunkers. Der blev også anlagt minefelter, betonveje samt to tipvognsjernbaner[3]. Befæstningsværkerne sætter stadig i dag deres spor rundt omkring på øen.

Kirker[redigér | redigér wikikode]

Der findes i dag to kirker på Fanø: Sønderho Kirke og Nordby Kirke. Sønderhos nuværende kirke blev opført i 1782. Den opførtes samme sted som den oprindelige kirke, der blev revet ned på grund af ringe forfatning. Kirkens ældste inventar er døbefonten fra 1100-tallet. Dåbsfadet fra ca. 1600 er af nederlandsk oprindelse. Alteret er fra 1717 og fra den oprindelige kirke[4]. Nordby kirke er opført i 1786 og afløste sognets gamle kirke i Rindby (nedrevet samme år). Altertavlen er fra 1622 og prædikestolens lydhimmel bærer årstallet 1620. Kirkens ældste stykke inventar er døbefonten fra sidste halvdel af 1400-tallet. Alle tre dele stammer fra den gamle kirke i Rindby. I begge kirker hænger der mange flotte kirkeskibe.

Turisme[redigér | redigér wikikode]

Turismen er meget vigtig på Fanø. Allerede i 1890'erne blev området ved Fanø Bad udnævnt til internationalt badeområde, og der blev opført øens første badehotel og kursted på dette sted. Også Danmarks første golfbane blev anlagt i dette område.[5] Nu om stunder er badehotellerne væk, men nogle af de tidlige feriehuse kan fortsat ses. Nu finder man øens badeland i dette område sammen med en lang række nyere sommerhuse.

Seværdigheder[redigér | redigér wikikode]

Badevogne på Fanø Strand i slutningen af 1800-tallet, tegnet af Erik Henningsen (1855-1930)
  • Fanø Skibsfarts og Dragtsamling i Nordby fortæller om øens maritime storhedstid. Desuden har museet en udstilling med Fanødragter.
  • Fanø Museum i Nordby er et kulturhistorisk museum indrettet i en stråtækt bygning fra 1801. Det oprindelige inventar er suppleret med et bredt udsnit af datidens husholdnings-, landbrugs- og fiskeri-redskaber samt talrige kunstgenstande mm.
  • Fanø Kunstmuseum i Sønderho har en fast maleriudstilling lavet af fanømalere fra kunstnerkolonien på Fanø.
  • Fanø Flisesamling er en udstilling om fliserne, som blev hjembragt fra Holland i perioden 1650-1900. Samlingen er ophængt på Café Nanas Stue i Sønderho.
  • Hannes Hus er et skipperhus bygget i 1750'erne. Huset giver et godt indtryk af levevilkårene i Sønderho under sejlskibenes storhedstid.
  • Sønderho Mølle er en kornvindmølle opført i 1895.
  • Sønderho gamle redningsstation fra 1887 indeholder en hestetrukket redningsbåd samt plancher med skildringer af de farlige redningsaktioner ved Sønderho og om det danske redningsvæsens historie.
  • Sprøjtehuset i Sønderho fra 1868 er et af Danmarks ældste. Sprøjtevognen fra slottet Schackenborg er bygget i 1895.
  • Pælebjerg er en 21 meter høj bakke i Fanø Klitplantage, hvorfra der er en fin udsigt over øen. Der er afmærkede vandreruter i nærheden.
  • Skovlegepladsen sydøst for Pælebjerg har en lang række legeredskaber og træskulpturer lavet i træ fra plantagen samt en grillplads.
  • Fuglekøjer. På østsiden af plantagen, tæt ved vandet, finder man fuglekøjerne: Albue Fuglekøje samt Sønderho Gl. Fuglekøje.

Friluftsaktiviteter[redigér | redigér wikikode]

Hvert år sidst i juni måned afholdes en stor dragefestival på stranden ved Rindby Strand, hvor folk kommer langvejs fra. Der er også et stort område på selve stranden beregnet på strandsejlere, Strandbuggyer, blo-karts osv. I havet dyrkes først og fremmest svømning, men også kitesurfing. Fanø har Danmarks ældste golfbane, Fanø Golf Links, som blev anlagt i 1901. Syd for Nordby blev der i juli 2008 indviet en fiskesø.

Dyreliv på Fanø[redigér | redigér wikikode]

Fanøs beliggenhed ved Vadehavet (og den yderste vestlige kyst) gør, at øen er ideel på trækruten for fugle på vej til og fra deres ynglepladser. Mange spændende fuglearter kommer forbi.

Fanøs beliggenhed lidt vest for den jyske halvø ud for Esbjerg – uden fast forbindelse til et kontinent – gør, at der er flere dyrearter, som ikke findes på Fanø, og flere dyrearter er importeret til øen. Flere dyrearter kan ikke trives, da Fanø jo ret beset bare er én stor revle, som er blevet til en klit. Der findes fx ikke rotter, egern, muldvarpe, grævling og hugorm. Til gengæld er der forholdsvis mange ræve, og netop det store antal ræve de sidste år er med til at ændre Fanøs natur – det er f.eks. ikke nemt at finde ynglende måger mere; disse tages simpelthen af rævene. Jagt tager nogle ræve, men det er ikke nok til at beskytte de ynglende fugle. Kaniner, harer, pindsvin og rådyr er talrige.

Sydvest for øen samles mange sæler på en sandbanke på den anden side af Galgedyb. Ved ebbe er det muligt at gå ud til renden.

Fanø Efterskole[redigér | redigér wikikode]

Frem til julen 2013, havde Fanø Efterskole til huse i Nordby og udbød flere linjer bl.a. musik, musical, golf, hardball, MilSim og udeliv, samt valgfag som fx psykologi, guitar, rytmisk gymnastik etc.

Skolen måtte imidlertid lukke, da der ikke var penge til den fortsatte drift.[6].

Atlantvolden på Fanø under 2. verdenskrig[redigér | redigér wikikode]

Ved krigens afslutning havde tyskerne opstillet 5 kystbatterier på Fanø: Marinebatterierne Fanø Nord (N for Nordby), Grådyb (NV for golfbanen) og Pælebjerg (S for Pælebjerg) samt hærkystbatterierne Vesterhavsbad (NV for golfbanen) og Mosdalsbjerg (V for Sønderho). Ved batteriet Grådyb stod der 2 pansertårne med hver to stk. 15 cm kanoner, stammende fra slagskibet Gneisenau. De skulle sammen med Tirpitz-stillingen ved Blåvand sikre indsejlingen til Esbjerg. Kanontårnene blev i 1951 flyttet til det nu nedlagte Stevnsfortet, hvor de stadig kan ses. Herudover var der bl.a. opstillet et antal flakbatterier: Halen (Nordlige Halen), Melbjerg (SV for Nordby), Odden (N for Nordby) samt et øvelsesbatteri syd for Fanø Vesterhavsbad.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. N.M. Kromann – Fanøs Historie
  2. www.mitfanoe.dk – Guide til Fanøs historie
  3. Atlantvolden på Fanø – Peter Willumsen m.fl.
  4. Sønderho Sogn (Se andre punkter)
  5. Fanø Bad, www.visitfanoe.dk, hentet 14. oktober 2009
  6. http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2013/12/20/134908.htm

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Se også[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 55° 24′ 00″ N, 8° 25′ 00″ Ø