Blitzkrieg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Blitzkrieg (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Blitzkrieg)

Blitzkrieg er en militærstrategi udviklet i Tyskland i 1930'erne. Ordet Blitzkrieg betyder direkte oversat "lynkrig". Doktrinen tager sit udspring i tanker opstået umiddelbart efter 1. verdenskrig og nedskrevet af B.H. Liddell Hart. Heinz Guderian læste med stor interesse disse og videreudviklede Panzertaktikken til også at inkludere jagerbombere og artilleri i nær tilknytning til hinanden.

Baggrund[redigér | redigér wikikode]

Tanken bag strategien var, at Tyskland ville tabe en krig, hvis den udviklede sig til en stillingskrig, således som det var sket under 1. verdenskrig 20 år tidligere. Derfor måtte krigen blive kort og brutal; fjenden skulle slås så hurtigt som muligt, ligesom under Den fransk-preussiske krig. Blitzkrieg havde især sine tilhængere blandt den "yngre" del af den tyske generalstab. Især Heinz Guderian, Erich von Manstein og Erwin Rommel agiterede kraftigt for denne nye taktik. Når strategien også blev ført ud i livet, skyldes det blandt andet at Adolf Hitler var meget begejstret for denne nye idé – sandsynligvis fordi han selv havde mærket konsekvensen af stillingskrig under 1. verdenskrig.

Fart var altafgørende i Blitzkrieg. Fjendens linjer skulle gennembrydes på et snævert område med simultan brug af fly, artilleri og en massiv spydspids af kampvogne. Målet var at gennembryde fjendens linjer og gøre brug af kampvognens overlegne mobilitet. Med gennembruddet af fjendens linjer kunne kampvognene ødelægge fjendens kommunikationssystem, infrastruktur, ammunitionsdepoter og forsyningslinjer mv. Fjenden skulle således slås allerede i det første slag. Efter kampvognene fulgte infanteriet, typisk til fods, og deres opgave var at nedkæmpe fjenden i de områder hvor kampvogne ikke kunne bruge deres mobilitet.

Anvendelser[redigér | redigér wikikode]

Blitzkrieg-taktikken blev benyttet ved invasionen af Polen i 1939. Hurtigt fremrykkende hærgrupper omringer de polske styrker (blå cirkler).

Ved felttoget i Polen i 1939 kunne man se elementer af denne strategi. Men det var først med angrebet på Frankrig, også kendt som Slaget om Frankrig, Holland og Belgien, at verden for alvor fik øjnene op for, hvad Blitzkrieg kunne betyde på slagmarken. På seks uger blev landene nedkæmpet og British Expeditionary Force fordrevet af en, på papiret, ret underlegen tysk hær – både mht. antallet af soldater, men især hvad angår antallet af kampvogne.

Blitzkrieg blev også anvendt under den tyske offensiv på Balkan i foråret 1941 og under kampene i Nordafrika. Strategien kom dog til kort i angrebet på Sovjetunionen i sidste halvdel af 1941, men har dog siden dannet skole for alverdens militære styrker.

Under Seksdageskrigen i 1967 anvendte Israel med succes samme princip over for de arabiske styrker.

NATO[redigér | redigér wikikode]

I 1970'erne udviklede NATO AirLand Battle-konceptet, som var en slags "forsvars-blitzkrieg". I en eventuel 3. verdenskrig kunne Warszawapagtens blitzkrieg i Centraleuropa standses med taktiske kernevåben. For at undgå en eskalation til atomkrig, skulle AirLand Battle-doktrinen foretage koncentrerede angreb på Warszawapagtens spydspidser med konventionelle land- og flystyrker. Tropper i statiske forsvarspositioner, ville være oplagte mål for sovjetiske kernevåben, så NATO's styrker skulle være spredte, men mobile nok til at kunne samles foran angrebskilerne. Warszawapagtens numerisk overlegne panserstyrker skulle nedkæmpes med kamphelikoptere, klyngebomber og særlige A-10 Thunderbolt II-fly. Den teknologiske udvikling havde fremmet C3 (Command, Control, and Communications), der var vital for hurtigt at kunne dirigere NATO-styrkerne til de rigtige steder, og undgå egenbeskydning.

Militær Stub
Denne artikel om militær er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.