Princip

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Et princip er en ufravigelig grundsætning eller leveregel.

Kendte principper[redigér | redigér wikikode]

Et eksempel på et pricip er erklæringen fra den Amerikanske Uafhængighedserklæring om at alle mennesker er født lige. Andre eksempler er det Gamle Testamentes 10 bud, såsom: Du må ikke stjæle, Du må ikke slå ihjel, Du skal ære din far og din mor. Principper står i modsætning til rationel tænkning såsom f.eks. Machiavelli's teorier om, at for en fyrste er alt tilladt, selv mord. Hvís man har et princip, så er det ensbetydende med, at man overholder det, uanset hvad der i øjeblikket kan betale sig. Overholder man det strengt, taler man om principfasthed. Er man f.eks. vegetar, har man det princip aldrig at spise kød. Rettroende muslimer har det princip ikke at spise svinekød og det princip ikke at drikke alkohol. Overholder man ikke sine principper konsekvent, anses man i den gruppe, hvor man hylder princippet, for at være en foragtelig syndig eller karaktersvag person. En person med mange strenge principper, som vedkommende også forventer, at andre er blindt lydige imod, kalder man for en puritaner, i særligt grelle tilfælde en fanatiker.

Principløshed[redigér | redigér wikikode]

Modsat principfasthed står dels værdinihilisme hvorved forstås, at man bare skal gøre, hvad der bedst kan betale sig for en selv, dels jesuitisme, der udsiger at hensigten helliger midlet, samt epikuræisme, der går ud på, at det, det gælder om, er at sikre sig et så lykkeligt liv som muligt, når man tager alle plusser og minusser i betragtning. Fra fransk kendes udtrykket: laissez faire.

Se også[redigér | redigér wikikode]