Værnemagt
Værnemagt ((Tysk):Wehrmacht) var den officielle betegnelse for det tyske militær i perioden 1935 til 1946 og blev brugt under den tyske besættelse af Danmark (1940 – 1945). Værnemagt kunne være en undersættelse af det oldtyske Wehr machen, frit oversat til "at lave krig".
Værnemagten omfattede Heer, Kriegsmarine og Luftwaffe.
Værnemagten afløste i 1935 Reichswehr (Rigsværnet), der blev oprettet i 1921 under versaillestraktatens strenge betingelser. Oprettelsen af værnemagten, der ikke var tilladt af versaillestraktaten (se Tysklands oprustning i 1930'erne), var en åbenlys provokation. Det kraftige signal blev ignoreret af 1. verdenskrigs sejrherrer og lagde fundamentet til 2. verdenskrig.
Waffen-SS, som var den militære del af SS (en organisation under NSDAP), kæmpede i nogle tilfælde under værnemagtskommando.
Den tyske hær havde i løbet af krigen 25 arméer. Den var den eneste institution med styrke til at kunne vælte nazi-regimet, og da krigslykken vendte, strammede SS disciplinen. Antallet af tyske soldater, der blev henrettet for disciplinærbrud, nåede ca. 212.000.
Tidligt i 1945 stod 31 ubesejrede tyske divisioner – 10 procent af Værnemagtens styrker – fanget på Kurland-halvøen i Letland. De var flere end den samlede britiske hær, og halvdelen af de tyske styrker ved Vestfronten. [1]
Indholdsfortegnelse |
Værnemagten, vigtige personer [redigér]
- Ludwig Beck – General, chef for den tyske generalstab 1933 – 1938.
- Karl Dönitz – Storadmiral, tilknyttet OKM.
- Werner Freiherr von Fritsch – Generaloberst, tilknyttet OKH.
- Heinz Guderian – Generaloberst ved pansertropperne.
- Wilhelm Keitel – Generalfeltmarskal, tilknyttet OKW.
- Albert Kesselring – Generalfeltmarskal.
- Günther von Kluge – Generalfeltmarskal.
- Erich von Manstein – Generalfeltmarskal.
- Friedrich Paulus – Generalfeltmarskal, øverstkommanderende ved slaget om Stalingrad, 1942 – 1943.
- Erwin Rommel – Generalfeltmarskal, øverstkommanderende for det tyske Afrikakorps, 1941 – 1943.
- Gerd von Rundstedt – Generalfeltmarskal.
- Claus Schenk von Stauffenberg – Oberstløjtnant.
- Erwin von Witzleben – Generalfeltmarskal.
Nummerplader [redigér]
Nummerplader på biler fra hæren begyndte med WH, Kriegsmarinens havde WM, Luftwaffe WL og Waffen-SS brugte SS.
Referencer [redigér]
- ↑ Norman Davies: Europe at War, Macmillan, 2006.
Kilder [redigér]
- Guido Knopp, Wehrmacht – Hitlers hær, Schønbergs Forlag, 2008. ISBN 978-87-570-1725-0.
| Stub Denne artikel om militær er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Wikimedia Commons har flere filer relateret til Værnemagt