Bloddoping

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Bloddoping er en måde at kamuflere brugen af dopingstoffet epo som gør det muligt for brugeren at øge mængden af røde blodlegemer i blodet. De røde blodlegemer indeholder stoffet hæmoglobin som optager ilt, og en højere mængde af røde blodlegemer fører altså til en højere iltkapacitet i blodet, og herved kan der opnås en større præstationsevnen. Bloddoping er sammen med brug af epo udbredt indenfor udholdenhedssport som f.eks. cykling, langrend og lignende.[Kilde mangler]

For at bestemme hvorvidt en sportsudøver er dopet vurderer antidoping-agenturer forholdet mellem modne og umodne røde blodlegemer (de såkaldte reticulocytter). Epo (Erythropoietin) stimulerer dannelse af røde blodlegemer, men ved pludselig indsprøjtning af store mængder epo frigives så mange umodne blodlegemer, at forholdet mellem de modne og de umodne blodlegemer forskubbes. Derfor kan forholdet mellem de to bruges som en indikator på, hvorvidt en sportsudøver har dopet sig med epo eller ej.

Ved bloddoping tappes sportsudøveren for mindre mængde blod, hvor de umodne blodlegemer så filtreres fra. Blodet sprøjtes tilbage igen, og da det nu ikke indeholder umodne blodlegemer forbedres forholdet mellem de modne og de umodne blodlegemer. På denne måde kan brugeren af epo øge mængden af røde bloglegemer i blodet uden at blive opdaget ved målinger af forholdet.

Indenfor cykelsport er der sat en øvre grænse for mængden af røde blodlegemer ift. total blodvolumen (hæmatokritværdien) på 50 %.[Kilde mangler] En normal hæmatokritværdi for mænd ligger på mellem 38 og 43 %, men mange cykelryttere ligger lige under 50 %, hvorfor epo også regnes som udbredt.[Kilde mangler] En ulempe ved den udbredte brug af epo er af de højere hæmatokritværdier øger risikoen for blodpropper.

Epo er på antidoping-agenturet WADAs liste over forbudte stoffer, og bloddoping er derfor også forbudt.

Kilder/eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]