Bojan Krkić

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Bojan
Personlig information
Fulde navn Bojan Krkić Peréz
Født 28. august 1990 (33 år)
Linyola, Spanien
Højde 170 cm
Position Højre kant, Angriber
Klubinformation
Nuværende
Stoke City F.C.
Nummer 27
Ungdom
År Hold
–1999–2006 FC Barcelona
Seniorkarriere*
År Hold Kampe
–2006–2007
2007–2011
2011-2012
2012-2013
2013-
2013-2014
2014-
FC Barcelona B
FC Barcelona
AS Roma
AC Milan (leje)
FC Barcelona
Ajax (leje)
Stoke
022 0(10)
104 0(26)
033 00(7)
019 00(3)
000 00(0)
024 00(4)
000 00(0)
Landshold
År Hold Kampe
–2006–2007
2007–2011
2008
2007-
Spanien U-17
Spanien U-21
Spanien
Catalonien
020 0(16)
021 00(4)
001 00(0)
007 00(6)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 22. juli 2014.

† Kampe (mål).

Bojan Krkić Peréz (født 28. august 1990 i Linyola, Lleida, Catalonien), ofte kendt blot som Bojan, er en spansk fodboldspiller. Han spiller til dagligt hos Stoke City i Premier League, hvor han skiftede til fra FC Barcelona i sommeren 2014. Her skrev Bojan under på en fire-årig kontrakt med den engelske klub.[1]

Hans far er fra Serbien, derfor det anderledes efternavn, men hans mor er fra Catalonien. Han har altid boet i Spanien.

Klubkarriere

Tidlige karriere

Bojans fader, Bojan Krkić Sr., er en tidligere Røde Stjerne Beograd spiller, der kom til Spanien i 1986, for at spille for Mollerussa. Hans moder, María Lluïsa Pérez, er spansk. De bosatte sig i Linyola i Lleida-provinsen, en nordøstlig del af Catalonien. I 1989 startede faderen en ungdoms fodboldskole i Lleida kort før Bojans fødsel. Siden har han arbejdet som scout for FC Barcelona, fokuseret på at finde talentfulde spillere i Frankrig og Italien.[2]

I 1999 sluttede Bojan sig til FC Barcelonas ungdomsafdeling, eller cantera, hvor han over de næste syv år scorede 960 mål, mens han steg støt gennem graderne, indtil han i 2006 befandt sig på FC Barcelona B, eller Atlétic, hvilket er et hold, der stiller op i de lavere spanske divisioner og som består af de ypperste ungdomsspillere samt reservespillere, der ikke har tilkæmpet sig en plads på FC Barcelonas førstehold.

På førsteholdet (2007–nutiden)

2007–2008

Bojan var dog en af dem der kunne tilkæmpe sig en af de tiltrængte pladser, hvis ikke blandt de første elleve, så i hvert fald et sted i kulissen, og fik den 16. september 2007 sin ligadebut for førsteholdet, da han blev skiftet ind i stedet for Giovani dos Santos i en kamp mod CA Osasuna, og dermed brød Lionel Messis rekord for yngste ligadebutant nogensinde for FC Barcelona, med en alder på 17 år og 19 dage.

3 dage senere fik han sin Champions League debut i en alder af 17 år og 22 dage, da han blev skiftet ind i det 88. minut for Lionel Messi i Barcelonas 3–0 hjemmesejr over Lyon.

Første start i en ligakamp kom den 20. oktober 2007 (17 år og 53 dage gammel) imod Villarreal CF, hvor han også scorede sit første ligamål, da han i det 24. minut løb ind blandt Villarreal forsvarerne, forbandt med Messi's dybdegående aflevering og lagde bolden fladt nede i venstre hjørne. Igen satte Bojan rekord, da han blev den yngste til at score et ligamål for FC Barcelona. Igen overtog han en rekord, der tidligere var holdt af Messi.[3]

Han blev den næstyngste målscorer i Champions League med hans første Champions League mål i 1–0 sejren over Schalke, blot 22 dage ældre end rekordholderen Peter Ofori-Quaye, en tidligere Olympiakos spiller. Bojan afsluttede 07–08 sæsonen med 10 ligamål, ét mere end den legendariske Real Madrid angriber Raúl scorede i sin debutsæson (1994–95).

2008–2009

Bojan fik det sværere med at få spilletid da FC Barcelonas frygtindgydende front-trio bestående af Thierry Henry, Lionel Messi og Samuel Eto'o (mellem sig scorede de præcist 100 mål i alle konkurrencer) begyndte at folde sig ud. Efter fjorten målløse optrædender scorede han begge mål, indenfor en 4-minutters tidsramme, i en 2–0 sejr over Almería.

Mens hans optrædener i ligaen i 08–09 sæsonen var begrænsede gik det langt bedre i cup-turneringerne, både indenlandsk og kontinentalt. I FC Barcelona's første Copa del Rey-triumf i 11 år nettede Bojan 5 gange i 9 kampe, derunder ét i finalen mod Athletic Bilbao. I Champions League blev det til en delt 6. plads på topscorerlisten med 3 mål i 10 kampe, deriblandt 2 i 5–0 raseringen af FC Basel. I finalen var han en uanvendt udskiftningsspiller.

Statistik

Klub Sæson Liga Cup Europa Total
Kampe Mål Kampe Mål Kampe Mål Kampe Mål
FC Barcelona B 2006–07 22 10 - - 22 10
FC Barcelona 2007–08 31 10 8 1 9 1 48 12
2008–09 23 2 9 5 10 3 42 10
2009–10 0 0 0 0 0 0 0 0
Total 54 12 17 6 19 4 90 22
Karriere Total 76 22 17 6 19 4 112 32

Titler

Hold

FC Barcelona

Spanien

  • U-17 EM: 2007

Individuelt

  • U-17 VM: Bronze-bold (5 mål, delt med Toni Kroos) & Bronze-skoen (3. bedste spiller)

Referencer

http://www.tipsbladet.dk/nyhed/benelux/officielt-ajax-lejer-bojan-krkic

Noter

  1. ^ Bojan Krkic joins Stoke City from Barcelona on four-year deal (engelsk) The Guardian. Hentet d. 22. juli 2014.
  2. ^ Bojan Krkic – the Serbo-Spanish “wunderkind” (engelsk) Extra Football. Hentet d. 17. juli 2009.
  3. ^ Krkic enters the record books (engelsk) FCBarcelona.cat. Hentet d. 17. juli 2009.
Wikimedia Commons har medier relateret til: