Brakteat

Typisk skandinavisk brakteat med svastika for neden og runeindskriften alu.

En brakteat (af latin bractea, tynd plade) er en lille, rund, tynd guldplade, der er forsynet med en øsken, så den kan bæres i en snor eller kæde. Der er blevet fundet over 970 brakteater fra tiden omkring 450-550 e.Kr., hvoraf 2/3 stammer fra Norden. De er dekoreret på den ene side ved prægning. Et særligt hyppigt motiv er et mandshoved over et hestelignende dyr.

Studiet af brakteaterne blev grundlagt af den danske arkæolog C.J. Thomsen, der i en artikel fra 1855 mente, at de med forbillede i romerske kejsermedaljoner havde været brugt som amuletter. Selve betegnelsen brakteat opstod i 1694.

Brakteater bruges også som betegnelse for mønter fra middelalderen, der kun var præget på den ene side. De var som oftest fremstillet af sølv. I Danmark kendes de fra 1150'erne og 1160'erne samt fra tiden under Erik af Pommern, Frederik 1., Christian 3. og Christian 4..

Guldbrakteater fra folkevandringstiden

Vadstena brakteaten, en typisk C-brakteat. Indskriften består af runealfabetet og ordet tuwatuwa; begge har antagelig haft magisk kraft.

Guldbrakteater er en type af smykker hovedsageligt lavet i 5. – 6. århundrede. De var udstyret med en øsken, så de kunne bæres som hængesmykker i snor om halsen, og foruden deres smykkeværdi og prestigen ved guldet har de utvivlsomt haft funktion som amuletter. Brakteaternes guld kom fra guldmønter betalt som fredspenge af det romerske imperium til de nordlige germanske naboer.

Brakteaterne inddeles i typer efter deres billedmotiv. Med udgangspunkt i figuren i midten inddeles brakteaterna i fire grupper:

• A-typen har et hoved i profil
• B-typen har en, eller højst tre figurer
• C-typen har et firebenet dyr med mandshoved oven på
• D-typens midtfigur består af et stiliseret dyr.

Litteratur

• Axboe, Morten, Düwel, K., Hauck, K. & von Padberg, L. (1985-89). Die Goldbrakteaten der Völkerwanderungszeit. Ikonographischer Katalog. Münstersche Mittelalterschriften 24, München, 7 vols.. 
  • Band 1:1 (1985), ISBN 3-7705-1240-5. http://daten.digitale-sammlungen.de/~db/0004/bsb00042602/images/
  • Band 1:2 (1985), ISBN 3-7705-1241-3. http://daten.digitale-sammlungen.de/~db/0004/bsb00042601/images/
  • Band 1:3 (1985), ISBN 3-7705-2186-2. http://daten.digitale-sammlungen.de/~db/0004/bsb00042600/images/
  • Band 2:1 (1986), ISBN 3-7705-2301-6. http://daten.digitale-sammlungen.de/~db/0004/bsb00042599/images/
  • Band 2:2 (1989), ISBN 3-7705-2302-4. http://daten.digitale-sammlungen.de/~db/0004/bsb00042598/images/
  • Band 3:1 (1989), ISBN 3-7705-2401-2. http://daten.digitale-sammlungen.de/~db/0004/bsb00042597/images/
  • Band 3:2 (1989), ISBN 3-7705-2402-0. http://daten.digitale-sammlungen.de/~db/0004/bsb00042612/images/
• M. Axboe, The Scandinavian gold bracteates, Acta Archaeologica, 52 (1982).
• Morten Axboe: "Odin og den romerske kejser" (kronik i Skalk 1990 nr. 4; s. 18-27)
• M. Axboe, Die Goldbrakteaten der Völkerwanderungszeit: Herstellungsprobleme und Chronologie, Walter de Gruyter (2004), ISBN 978-3-11-018145-6.
• M. Axboe, Brakteatstudier, København 2007 (Disputats), ISBN 978-87-87483-80-3
• Elisabeth Barfod Carlsen: "Fremgangsmåden" (Skalk 1998 nr. 3; s. 8-10)
• Gaimster, Märit (1998). Vendel period bracteates on Gotland : on the significance of Germanic art. Almqvist & Wiksell International. ISBN 91-22-01790-9. 
• Jørgen Jensen: Danmarks Oldtid. Yngre Jernalder og Vikingetid 400 e.Kr. – 1050 e.Kr., Gyldendal:København 2004 ISBN 87-02-00333-3, s. 125-136
• K. Hauck, 1970: Goldbrakteaten aus Sievern. Spätantike Amulett-Bilder der "Dania Saxonica" und die Sachsen-"Origo" bei Widukind von Corvey, München (Münstersche Mittelalter-Schriften 1).
• Nowak, S., Schrift auf den Goldbrakteaten der Völkerwanderungszeit, Diss. Göttingen (2003)
• Vibeke Juul Pedersen: "Stormandspryd" (Skalk 2006 nr. 2; s. 5-11)
• K. Starkey, 1999: Imagining an early Odin. Gold bracteates as visual evidence?, Scandinavian studies. The journal of the Society for the Advancement of Scandinavian Study 71-4 (1999), 373-392.
• R. Simek, 2003: Religion und Mythologie der Germanen, Darmstadt.
• Klaus Thorsen/Morten Axboe: "Overflødighedshorn" (Skalk 2002 nr. 2; s. 5-8)

Eksterne henvisninger

• Birgit Arrhenius: "Kring en ny brakteatcorpus" (Fornvännen 32 (1987); s. 110-115) (svensk)
• Morten Axboe: "»Fundet på Myntkabinettet« - en hidtil ukendt D-brakteat" (Fornvännen 90(1995); s. 209-211)
• Morten Axboe och Lars O. Lagerqvist: "En guldbrakteat från myntsamlingen på Ericsbergs slott" (Fornvännen 105 (2010); s. 96-103) (svensk)
• Sture Bolin: "Till guldbrakteaternas kronologi" (Scandia Vol 1, Nr 1 (1928); s. 180-186) (svensk)
• Jan Peder Lamm: "Från Vadstena till Havor — om stölder av förhistoriskt guld från svenska museer" (Formännen 82 (1987); s. 184-191) (svensk)
• Jan Peder Lamm, Hubert Hydman och Morten Axboe: "»Århundradets brakteat» - kring fyndet av en unik tionde brakteat från Söderby i Danmarks socken, Uppland" (Fornvännen 94 (1999); s. 225-243) (svensk)
• Martin Rundkvist: "D bracteate designs on the back side of a relief brooch from Hällan, Jättendal parish, Hälsingland" (Fornvännen 99 (2004); s. 177-182) (engelsk)
• Martin Rundkvist: "Notes on Axboe's and Malmer's gold bracteate chronologies" (Fornvännen 101 (2006); s. 348-355) (engelsk)
• Nils Åberg: "Brakteater från folkvandringstid" (Fornvännen 1940; s. 103-112) (svensk)

Ekstern henvisning

• Brakteater og brakteatprægning – om de middelalderlige mønter