Christian 3.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
| Christian 3. | |
|---|---|
| Valgsprog: Ske Herrens vilje |
|
 |
|
|
|
|
| Regerede | 1534-59 |
| Ægtefælle | Dorothea af Sachsen-Lauenburg |
| Børn | |
| Anna af Danmark Frederik 2. Magnus af Øsel Hans den yngre af Sønderborg Dorothea af Danmark |
|
| Far | Frederik 1. |
| Mor | Anna af Brandenburg |
| Født | 12.[1] eller 13. august 1503 Gottorp Slot |
| Død | 1. januar 1559 Koldinghus |
| Begravet | Roskilde Domkirke |
Christian 3. (12. august 1503 - 1. januar 1559) var den ældste søn af Frederik 1. og Anna af Brandenburg. Han var af den oldenborgske slægt og blev født på Gottorp Slot den 12.[1] eller 13. august 1503. Han var konge af Danmark og Norge fra 1534. Under en udlandsrejse overværede han den berømte rigsdag i Worms i 1521, og mødet med Martin Luther gjorde et uudsletteligt indtryk på Christian 3.
Forud for sit kongevalg i 1534, var han af sin far, Frederik 1. indsat som hertug for de gottorpske hertugdømmer (Slesvig og Holsten).
Da Frederik 1. døde i april 1533, vægrede det katolsk-dominerede rigsråd sig ved at vælge den lutheransk inspirerede Christian, og kongevalget blev udsat til året efter. I den periode var Danmark uden konge. Det lutheranske mindretal i rigsrådet tilbød sammen med Københavns og Malmøs borgmestre tronen til hertug Christian, men han afslog i første omgang. De to borgmestre tog herefter initiativ til at få Christian 2., som stadig sammen med sin familie levede i eksil i Nederlandene, genindsat med grev Christoffer af Oldenborgs og Lübecks hjælp.
Christian overtog først kongemagten, da Rigsrådet anmodede ham om det, efter at Lübeck havde angrebet Danmark i 1534. Han blev valgt af adelen på et møde i Sct. Sørens kirke i Rye 4. juli 1534. Christian 3. og hans tilhængere havde kun magten i Jylland, og dermed indledtes den krig, der senere blev kendt under navnet "Grevens Fejde". I september rejste Skipper Clement borgere og bønder til oprør i det nordlige Jylland. Oprøret blev slået ned, og Clement flygtede fra Aalborg med Johan Rantzaus tropper i hælene. Han blev hurtigt fanget, da en bonde forrådte ham. Skipper Clement blev halshugget i Viborg den 9. september 1535, liget blev parteret og lagdes på stejle, og på hans afhuggede hoved satte man en blykrone.
I foråret 1535 satte hæren over til Fyn, hvor Johan Rantzau vandt den afgørende sejr over Lübeckerne i slaget ved Øksnebjerg den 11. juni. Omtrent samtidig besejrede en dansk-svensk flådestyrke under ledelse af Peder Skram Lübecks flåde ved Svendborgsund. Den 29. juli 1536 indtog den 33-årige Christian København, og Danmark var igen ét rige. Den 12. august 1536 lod kongen tre katolske biskopper arrestere, dels for at fjerne modstanden mod reformationen, dels fordi konfiskation af kirkens anselige formuer skulle bruges til at betale gælden til den store hær af landsknægte. Martin Luther sendte sin lykønskning til kongen. Reformationen var hermed gennemført i Danmark. Den officielle dato for reformationens indførelse i Danmark er den 30. oktober 1536. Christian 3. døde på Koldinghus den 1. januar 1559[1] og blev begravet i Roskilde Domkirke.
 Christian 3.' segl |
 Christian 3. som lig, malet 1559 af Jost Verheiden. |
[redigér] Anetavle
|
|
|
|
4Christian I | |||
|
|
||||||
|
|
²Frederik I |
|
|
|||
|
|
|
|||||
|
|
|
5Dorothea af Brandenburg | ||||
|
|
||||||
| 1Christian III |
|
|
||||
|
|
||||||
|
|
|
6Johann af Brandenburg | ||||
|
|
||||||
|
|
3Anna af Brandenburg |
|
|
|||
|
|
|
|||||
|
|
|
7Margrete af Sachsen | ||||
|
|
||||||
| Efterfulgte: | Kongerækken | Efterfulgtes af: |
| Frederik 1. | Frederik 2. |
[redigér] Eksterne kilder/henvisninger
 |
Wikimedia Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: |
- ↑ 1,0 1,1 1,2 Christian 3. på gravsted.dk
- Søren Sørensen (www.aerenlund.dk)
- Hans den Yngres efterkommere
