Bratsch
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
 |
|||||||
|
En bratsch (kaldes ofte ved det italienske navn viola) er et strygeinstrument af violinfamilien. Bratschen er alten blandt strygeinstrumenterne. Bratschen er stemt med tonerne c - g - d1 - a1. Dette ligger 1 kvint under en violin og 1 oktav over en cello.
[redigér] Navnets betydning
Navnet kommer af viola da braccia (arm-viola) i modsætning til viola da gamba (knæ-viola) og violino (lille viola).
[redigér] Beskrivelse
Instrumentet er ca. 2-4 tommer længere end en violin. Dette betyder også, at violinister ofte har svært ved at gå over til bratsch, både fordi instrumentets størrelse gør, at der er længere mellem tonerne på gribebrættet og hånden derfor skal have en større fleksibilitet, men også fordi der - selvom instrumenterne ligner hinanden en del - kræves en anden teknik, især i forhold til buen.
Bratschen har en dybere, mere dæmpet og blødere klang end f.eks. violin og cello. Dette skyldes hovedsageligt de akustiske forhold mellem strengenes grundtone og resonansboksen (bratschens krop). Hvis en bratsch skulle have samme klang som en violin, skulle den være dobbelt så stor som violinen, men så ville der ikke være nogen der kunne spille på den - så lange arme er der ingen der har. Derfor eksperimenterer violinbyggere til stadighed med udformningen af bratscher, og bratschister har mange forskellige klangtyper at vælge imellem når de skal finde et instrument. Bratschen har på grund af sin størrelse og lidt dybere klang fået tilnavnet "Diesel-violin"
Pga. dens større krop og mere robuste førelse ser man ofte en del mænd spille på dette instrument, men der er egentlig lige så mange kvinder, der spiller bratsch. Mange bratschister er oprindeligt startet på violin - men det er langt fra alle. Ved hjælp af specielt udformede børnebratscher kan man endda starte på bratsch allerede i alderen 3-5 år.
[redigér] Historie og repertoire
Det er først i 1800-tallet at bratschen er blevet accepteret som soloinstrument, det betyder at repertoriet for bratsch er meget mere beskedent end violinrepertoiret. Det er især i mere moderne tid at der er skrevet musik for bratsch. En af de mest kendte og spillede bratschkoncerter er nok bratschkoncerten af Bela Bartok. Men mange har først i dag opdaget bratschens utrolige og fantastiske klang, som på nogle punkter overgår violinens, hvilket gør det besynderligt at bratschen først i nyere tid er blevet anerkendt som soloinstrument.
Carl Stamitz var virtuos på violin, Bratsch og Viola d'amore. Han har skrevet en Bratschkoncert.
Mozart foretrak at spille bratsch, så sad han midt i det hele og styrede tropperne. I Mozarts musik er der ofte en lille figur i bratschen der sætter noget nyt i gang.
Paul Hindemiths hovedinstrument var bratsch (i øvrigt kunne han spille alle symfoniorkestrets instrumenter). Han har skrevet solostykker for bratsch (de er bestemt ikke for begyndere!)
I et stort symfoniorkester sidder der omkring 10-12 bratscher, som plejer at sidde midt for.
|
|||||||||||||||||
 |
Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: |
