Bruce Bennett

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 18. aug. 2014, 02:01 af TherasTaneel (diskussion | bidrag) TherasTaneel (diskussion | bidrag) (tilsat infoboks og en smule)
Bruce Bennett (Herman Brix)
Pressefoto, ca. 1940'erne
Personlig information
Født Harold Herman Brix
19. maj 1906(1906-05-19)
Tacoma, Washington, USA
Død 24. februar 2007 (100 år)
Santa Monica, Californien, USA
Nationalitet USA Amerikaner
Ægtefælle Jeannette C. Braddock (1933–2000; hendes død)
Børn Christopher Brix
Christina Katich
Beskæftigelse Skuespiller
Aktive år 1931–73; 1980

Bruce Bennett (19. maj 190624. februar 2007) var en amerikansk skuespiller, der ikke mindst var kendt som Tarzan-skuespiller under sit fødenavn Herman Brix.

Herman Brix var som ung mand en dygtig sportsmand inden for blandt andet amerikansk fodbold og kuglestød, som han modtog sølvmedaljen i ved OL i 1928. Tarzan-bøgernes forfatter Edgar Rice Burroughs var producent på nogle af Tarzan-filmene og valgte selv Brix som en bedre Tarzan end Johnny Weismüller, da Brix med et intelligent og samtidig atletisk udseende svarede præcis til forfatterens egen opfattelse af sin figur. Det blev kun til en enkelt film samt en serie i denne rolle for Brix, der fortsatte med at spille i andre film.

Fra forfilmen til Tre mand søger guld, The Treasure of the Sierra Madre (1948)

Imidlertid følte han sig fastlåst i Tarzan-rollen, da han oftest fik roller, der mindede om denne. I forbindelse med en filmpause forårsaget af indkaldelse til militæret ved starten af 2. verdenskrig tog han derfor navnet Bruce Bennett, og det gav ham nye typer af roller. Blandt hans mest kendte film i de følgende år er Mildred Pierce (i samspil med bl.a. Joan Crawford) samt Sahara og Tre mand søger guld (begge med blandt andet Humphrey Bogart).

Fra 1950'erne og fremad spillede Bennett færre og mindre betydningsfulde roller, og han skabte sig i stedet en succesrig karriere som ejendomsmægler.

Eksterne henvisninger

SkuespillerSpire
Denne skuespillerbiografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi