Bruger:Amjaabc/Kriterier for web-indhold

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Forslag til kriterier for web-indhold.
Siden indeholder forslag til kriterier for web-indhold på dansk Wikipedia. Så længe denne boks findes på siden, er der ikke tale om vedtagne regler, men siden bruges som udgangspunkt for diskussion. Teksten er i første omgang oversat fra en:Wikipedia:Notability (web) af Amjaabc (Arne).


Denne side i en nøddeskal
Wikipedia vil undgå artikler om web-sider, der kan opfattes som reklame. For at materiale, der offentliggøres på Internettet, skal kunne have sin egen artikel på dansk Wikipedia, kræves det, at materialet er notabelt og af historisk betydning. Wikipedia-artikler om web-indhold bør angive henvisninger til pålidelige kilder.

Den engelske udgave af Wikipedia:Hvad Wikipedia ikke er (en:What Wikipedia is not) indeholder følgende afsnit:

Internet guides. Wikipedia articles should not exist only to describe the nature, appearance or services a website offers, but should describe the site in an encyclopedic manner, offering detail on a website's achievements, impact or historical significance, which can be significantly more up-to-date than most reference sources since we can incorporate new developments and facts as they are made known. See current events for examples.
(oversættelse) Internet-vejledninger. Artikler på Wikipedia bør ikke findes udelukkende for at beskrive arten, udseendet(?) eller tjenesterne, der tilbydes af et web-sted, men bør beskrive web-stedet på en encyklopædisk måde, hvor web-stedets bedrifter, virkning eller historiske betydning beskrives på en måde, der kan være betydeligt mere opdateret end de fleste refererede kilder, idet vi kan indføje nye udviklinger og informationer, når de bliver kendt. Se aktuelle hændelser for eksempler herpå.

Denne side giver nogle grove retningslinjer, som de fleste bidragydere på Wikipedia bruger for at afgøre, om et bestemt web-specifikt indhold, enten indholdet af et web-sted eller web-stedet selv, kan få en artikel på Wikipedia. Web-indhold omfatter, men er ikke begrænset til, blogs, internet fora, nyhedsgrupper, online magasiner, andre massemedier, podcasts, onlinetegneserie og webportaler. Alt indhold, der alene distribueres på Internettet, betragtes i denne guideline som web-indhold.

Wikipedianere bryder sig ikke om, hvis Wikipedia bruges til reklame, og tanken om, at Wikipedia-artikler ikke er beregnet til reklame, er en politik, der går langt tilbage(skal tjekkes). Reklamer bliver enten renset ud for at overholde neutralitetsprincippet, eller det bliver slettet.

Wikipedia er ikke noget linkkatalog forstået således, at det ikke er et web-sted, der er specialiseret i at linke til andre web-steder eller kategorisere sådanne links. Wikipedia er ikke noget spejl eller et opbevaringssted til links, billeder eller mediefiler. Artikler, der udelukkende indeholder et eksternt link og en kort beskrivelse af dette links indhold, vil sandsynligvis blive slettet.

Emner, der ikke overholder notabilitetskriteriet, bliver behandlet på en af følgende måder: indfletning eller slettet. Artikler, der ikke er noterbare, kan blive markeret med {{notabilitet}} for at gøre andre bidragydere opmærksom på problemet. Artikler, der på denne måde er markeret til at blive slettet, vil normalt blive diskuteret på Wikipedia:Sletningsforslag. Alternativt kan artikler, hvor sletning ikke giver anledning til kontroverser, blive markeret med {{hurtigslet}} for at opfordre til snarlig sletning. (se criterion A7 på engelsk Wikipedia for mere om, hvornår den kan bruges)

Beslutninger baseret på verificerbart bevismateriale[redigér | rediger kildetekst]

Ifølge ordbogen betyder notabel "fornem og velanskreven".[1], men her er det nok mere på sin plads at se på den engelske betydning, som er "worthy of being noted" eller "attracting notice". Wikipedia baserer sin beslutning på, om web-indhold er notabelt nok til at retfærdiggøre en selvstændig artikel på verificerbart bevismateriale, der viser, om web-indholdet har skabt opmærksomhed ("attracted notice") hos pålidelige kilder, der ikke har forbindelse til web-indholdet, dets skabere eller ejere. Notabilitet kræver blot, at en sådan kilde eksisterer, ikke at den nødvendigvis er nævnt i artiklen.

Ingen automatisk notabilitet[redigér | rediger kildetekst]

Notabel er ikke lig med "berømmelse" eller "betydningsfuldhed", og for web-indhold, som bidragydere selv opfatter som "berømt" eller "betydningsfuldt", gælder, at det kun kan accepteres som notabelt, hvis det har skabt opmærksomhed. Intet web-indhold er undtaget fra dette krav, uanset hvad indholdet drejer sig om. Hvis det specifikke web-indhold har opnået ingen eller meget begrænset opmærksomhed fra uafhængige kilder, så er det ikke notabelt, bare fordi andet web-indhold af den samme type er notabelt, eller blot fordi det eksisterer.

Når man vurderer notabiliteten af web-indhold, skal man så vidt muligt overveje, om det har haft en signifikant eller påviselig effekt på kultur, samfund, underholdning, idræt, økonomi, historie, litteratur, videnskab eller uddannelse. Web-steder med megen trafik er det sandsynligvis nemmere at finde verificerbar information om fra pålidelige kilder, information der kan påvise notabilitet. Men mindre web-steder kan også være notable. Det er vigtigt ikke at bruge vilkårlige standarder til at skævvride til fordel for større web-steder.

Ingen afledt notabilitet[redigér | rediger kildetekst]

Web-indhold er ikke notabelt udelukkende som følge af, at en notabel person, virksomhed eller begivenhed har forbindelse til det. Hvis indholdet i sig selv ikke tiltrækker interesse, så er web-indholdet ikke notabelt. For eksempel medføre notabilitet af en person ikke "afledt" notabilitet for et web-sted tilhørende denne person. I sådanne tilfælde er det ofte den bedste løsning at nævne web-stedet i artiklen om personen.

Tilsvarende kan der ikke "afledes" notabilitet for ejere eller skabere af et notabelt web-sted på grund af deres web-sted. Der skal andet eller mere til.

Kriterier[redigér | rediger kildetekst]

Når man husker på, at alle artikler skal overholde politikken om at være verificerbar ud fra pålidelige kilder, og at primærkilder ikke er tilstrækkelige til at give notabilitet, kan web-specifikt indhold være notabelt, hvis det overholder et af følgende kriterier:

  • Indholdet selv har været genstand for flere ikke-trivielle udgivne værker, som er uafhængig af web-stedet selv. Dette kriterium omfatter pålidelige offentliggjorte værker af enhver form, så som avisartikler, magasinartikler, bøger, tv-dokumentarprogrammer, web-steder og rapporter udgivet af forbrugerorganisationer bortset fra optryk af pressemeddelelser og annoncer for indholdet eller web-stedet eller banal dækning som korte oversigter over indholdets art eller offentliggørelse af internet-adresser eller web-steder, avisartikler, der blot beskriver tiden for offentliggørelse eller opdatering af web-indholdet samt indholdsbeskrivelser i oversigter eller online-butikker.
  • Web-stedet eller -indholdet har vundet en velanskrevet og uafhængig pris fra enten en udgivelse eller en organisation.

Disse kriterier skal opfattes som tommelfingerregler for på en nem måde at identificere web-indhold, som Wikipedia sandsynligvis skal have artikler om. I næsten alle tilfælde vil det være muligt at finde uafhængige, pålidelige tredjepartskilder, der bekræfter, at web-indholdet overholder et af disse kriterier. Men det skal understreges, at selv om et web-indhold overholder et af disse kriterier, er det ikke en selvfølge, at Wikipedia skal have en selvstændig artikel, der kun handler om dette indhold.

Hvis indholdet ikke er notabelt[redigér | rediger kildetekst]

Uddybende Uddybende artikel: en:Wikipedia:FAILN

Wikipedia skal ikke have en selvstændig artikel om et web-indhold, der ikke overholder kriterierne i enten denne vejledning eller i den overordnede vejledning om notabilitet. Det gælder også for web-indhold, der overholder kriterierne, men som ingen bidragydere kan finde uafhængige, pålidelige tredjepartskilder, der understøtter tilstrækkeligt grundigt. Det er ikke Wikipedias mål at have små artikler uden realistiske håb om udvidelser eller artikler, der primært er baseret på, hvad emnet selv eller dets skabere fortæller herom.

Det er dog alligevel muligt at indarbejde information om sådant web-indhold på andre måder i Wikipedia, forudsat at visse betingelser er opfyldt. Materiale om web-indhold, der ikke er tilstrækkeligt til at give en selvstændig artikel, kan registreres ved at tilføje det til en anden artikel, hvis det:

  • har en passende detaljeringsgrad og betydning i forhold til denne anden artikel,
  • undgår selvpromovering og
  • indeholder information, der kan verificeres ved hjælp af uafhængige kilder.

Web-indhold, der ikke kan give anledning til en selvstændig artikel, kan alternativt muligvis medtages i relevante lister med web-indhold som List of Internet phenomena. Materiale om et web-sted kan måske tilføjes i en artikel om den organisation, der ejer web-stedet. I så fald kan man med fordel oprette redirect-links fra web-stedets navn til den pågældende organisation, gerne det relevante afsnit heri.

Se også[redigér | rediger kildetekst]

(foreløbig undladt i denne oversættelse)

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "notabel, 2". ordnet.dk. Hentet 2012-04-18.