Bruger:VicVal/Nye små/Sandkasse
Bispeengbuen (oprindeligt Bispeengsbuen) er en 6-sporet motortrafikvej ført gennem et tæt bebygget etageboligområde på grænsen mellem Københavns og Frederiksberg Kommuner. Vejen er ført over et broforløb og videre gennem en viadukt under jernbanen.
Hvor Bispeengbuen står i dag var der før i tiden en våd eng. Gennem denne eng løb Ladegårdsåen. Vejen blev opført på en bro for ikke at virke som en barriere gennem området. Dette mener boligforeningerne i området dog er mislykkedes og forsøger til stadighed at ændre området til en mere attraktiv oase, bl.a. med forslag om at genåbne Ladegårdsåen.
Historie[redigér | rediger kildetekst]
Beslutningen om opførslen og den principielle udformning af Bispeengbuen findes i et lovforslag fra Ministeriet for Offentlige Arbejder fremsat i folketingsåret 1963-64 og vedtaget i 1964. Loven som overordnet set handler om etableringen af Søringen indeholder specifikke projekter for tilslutning af hhv. Lyngbyvejen og Hillerødmotorvejen til Søringen ved hhv. Fredensbro og Gyldenløvesgade. Specifikt for Bispeengbuen besluttes det at udfører anlægget som 2x3 sporet motorvej, på trods af strækningerne Gyldenløvsgade-Borups Plads samt Hillerødgade-Mosesvinget endnu ikke laves til motorvej. Dette grundet de store omkostninger ved opførslen.[1]
Bispeengbuen er opført mellem 1970 og 1972. Byggeriet er startet af virksomheden Nybyg A/S, som gik konkurs inden fuldførslen. Arbejdet blev overtaget og fuldført af H. Hoffmann og Sønner A/S.[2][3][4][5]
Broen indvies den 31. august 1972, under skarpe protester fra lokalbefolkningen der flager med sorte flag i området. Der bliver indtelefoneret en bombetrussel til politiet, som vælger at frigive trafikken til buen 4 timer tidligere end planlagt for at undgå demonstrationer.[6][7][8]
På et tidspunkt i perioden mellem 1972 og 1994 fjernes s fra anlæggets navn, så bogstaveringen ændres fra Bispeengsbuen til Bispeengbuen.[9][10]
I 1994 blev det besluttet at opsætte støjskærme langs Bispeengbuen, hvilket førte Vejdirektoratet til at udskrive en konkurrence sammen med Dansk Design Center om et nyt system som bl.a. skulle bruge her. Der vindende projekt var udarbejdet af Knud Holscher Design og er indarbejdet i serien af vejudstyr Milewide. For Bispeengbuen er der opsat 650 meter langs vestsiden (Frederiksberg) og 500 meter langs østsiden (København) i 1999 og 2000. Effekten ved støjskærmen er en reduktion med 12 decibel.[10]
I det vestlige tunnelrør under højbanen opstod skateranlægget X-Hall, som dog har måttet lade livet på grund af anlæggelsen af en ny Genbrugsplads under Amagerforbrændingen. X-Hall bliver genoprettet i det østlige tunnelrør.[11][12]
I 2011 har der været fokus på at vitaliserer området, dels gennem en egentlig bydelsudvikling og dels gennem en lang række aktiviteter i efteråret.[13][14]
Konstruktion og anlæg[redigér | rediger kildetekst]
Bispeengbuen som helhed er opført i beton, med selv brofagene i traditional grå beton, men med alle øvrige synlige elementer i en hvid beton.
Sydlige brorampe[redigér | rediger kildetekst]
Den sydlige brorampe forløber fra lyskrydset ved Borup Plads, mod nord. Rampens sider består af støbte betonvægge og der er ligeledes en betonvæg i den nordlige ende, hvor broforløbene starter. Der er et teknikrum i rampen, med adgang fra vest.
Broforløb[redigér | rediger kildetekst]
Broen eller mere præcist broerne, er fremført som to seperate broforløb over 15 fag. Grundet vejens kurver, først mod vest og siden mod nord, så har det enkelte broforløb en hældning først i den ene retning og siden modsat.
Brofagene består af forspændte betonelementer, som er lagt op og støbt sammen med tværbjæler og søjler som er støbdt på stedet. Efterfølgende er bropladen støbt ud over. Fra den sydlige ende er der 13 længde bjælker pr. fag, hvilket fra midten udvides for at ende med 15 længde bjælker, hvilket skyldes de ekstra spor som skal udflettes til jernbaneviadukten.
Nordlige brorampe / Jernbaneviadukt[redigér | rediger kildetekst]
Nordvest for Nordre Fasanvej ender broforløbet på endnu en brorampe. Denne brorampe er ligeledes med beton-støbte sidestykker, men grundet jordbundsforholdene, så er denne rampe fyldt ud med pælefundering.
Den nordlige brorampe indeholder ligeledes teknikrum.
Den nordlige brorampe fletter ud til de ialt fire tunnelrør under jernbaneviadukten, hvoraf kun de to miderste er i brug for den kørende trafik.
Jernbaneviadukten er udført med støbte vertikale vægge, hvorpå der er lagt prefabrikerede betonbjælker i et risteværk, som sikre tilgang af dagslys til de underliggende tunnelrør. Ovenpå betonbjælerne er det udstøbt brobane som undlag for jernbanesporene.
Kort nordvest for jernbaneviadukten afsluttes rampen.
Forbindelsesvej[redigér | rediger kildetekst]
Fra afslutningen af den nordlige rampe fører en forbindelsesvej frem til lyskrydset Nordre Fasanvej / Hillerødgade.
Varmekabler[redigér | rediger kildetekst]
Af hensyn til trafiksikkerheden er broen oprindeligt opført med varmekabler, nedlagt i asfalten, med henblik på at kunne smelte sne og is om vinteren. Det samlede kabelanlæg er udlagt til en effekt på 9 MW, men blev kun monteret med 3 af 5 planlagte transformere for en effekt af 5 MW, hvilket skønnedes at være tilstrækkeligt. Samme år som broen blev taget i brug indtræf energikrisen, hvilket formentlig har stoppet brugen af anlægget, som formentlig blev fjernet.
Teknikrum[redigér | rediger kildetekst]
Bispenengbuen har et antal teknikrum i forbindelse med de forskellige tekniske anlæg. Der er placeret teknikrum i begge ramper, i et skur ved regnvandsanlægget, samt underjordisk. Ligedledes er der opstillet en mindre teknikbygning i den sydlige ende af broen.
Lysanlæg[redigér | rediger kildetekst]
Lysanlægget langs broforløbet er monteret på lysmaster placeret på grunden imellem de to parrallel broforløb. Dette for at modvirke at masterne skal vibrere på grund af traffikken på brofagene.
Grundet viaduktens konstruktion med bjælker i et ristelag, har det ikke været nødvendigt at etablere dagbelysning i viadukten.
Støjværn[redigér | rediger kildetekst]
Regnvandsbassin[redigér | rediger kildetekst]
Vest for jernbaneviadukten, med adgang fra Fuglebakkevej, er der etableret et 400 m3 regnvandsbassin, med tilhørende pumpeanlæg.
Regnvandet fra Bispeengbuen føres til dette anlæg igen rør indstøbt i bropillerne.
Rørlagt å[redigér | rediger kildetekst]
Den rørlagte del af Ladegårdsåen ligger umiddelbart vest for Bispeengbuens forløb. Den sidste del som blev rørlagt i forbindelse med opførslen af Bispeengsbuen blev lagt i 1x3 meter betonkanaler.
Omgivelser[redigér | rediger kildetekst]
Før broen[redigér | rediger kildetekst]
- Bispeengen navngivet i 1906
- Ladegårdsåen udspringer i Bispeengen
- Side 9 - Ladegårdsåen blev gravet fra Bispeengen for at forsyne voldgraven
- Ladegårdsåen rørlægges
- Hillerødgade er oprindeligt markvej til Bispeengen
- Gjeve Å kom før Ladegårdsåen
Nordsiden / Nørrebro[redigér | rediger kildetekst]
Omgivelser, Tele-huset og Nove Nordisk, Falck. Bispeengbuen starter på vestsiden af TDC's (oprindeligt KTAS) tele-hus i Borups Alle, opført i 19??. Ejendomme på vest for broen er fra århundredeskiftet, mens de høje etageejendomme på vestsiden er fra 19??. Hvor brorampen dykker ned under jernbanen er Bispeengbuen nabo til Arne Jacobsens bygning for Novo Nordisk (oprindeligt Nordisk Insulin Fabrik), præmieret af Frederiksberg Kommune i 19??, samt den ældste del af anlægget opført i 19??. Ved udfletningen med Hillerødgade er Københavns og Frederiksberg Kommuner samt Amager forbrændingen ved at opfører en ny Genbrugsplads.
Sydsiden / Frederiksberg[redigér | rediger kildetekst]
Trafikbetjening og øvrige brug[redigér | rediger kildetekst]
Hareskovlinien[redigér | rediger kildetekst]
Når man kører fra Københavns Rådhusplads mod Brønshøj/Utterslev, er det Bispeengbuen der fører fra Ågade/Lundtoftegade over Borups Allé og Nordre Fasanvej, under Ringbanen og til krydset Hillerødgade/Borups Allé, hvor vejen sammenføres med Borups Allé mod Hulgårdsvej. På selve Bispeengbuen er hastighedsgrænsen 70 km/t, mens den er 60 km/t på begge de veje den forbindes med. Vejstykket er en motortrafikvej, mens de andre veje blot er almindelige bygader med hævet hastighedsgrænse. Under broen er der indrettet parkeringspladser, og langs broen løber nordgående Ågade, der udflettes som et enkelt spor ved Lundtoftegade, og sydgående løber Bispeengen, der dog kun er en cykel- og gangsti fra Borups Allé til udfletningen ved Kronprinsesse Sofies Vej.
Bispeengbuen har en trafik på ca. 46.000 biler i døgnet.
Krydsede gader[redigér | rediger kildetekst]
Parralelle gader[redigér | rediger kildetekst]
Jernbanen[redigér | rediger kildetekst]
Parkering[redigér | rediger kildetekst]
Ekstra tunnelrør[redigér | rediger kildetekst]
El-forsyning[redigér | rediger kildetekst]
Problemstillinger[redigér | rediger kildetekst]
Telefonhusets kabler[redigér | rediger kildetekst]
Telefonhuset i Borups alle, ved den sydlige brorampe, er det tidligere KTAS's hovedtelefoncentral og ønsket om at føre vejen op på en bro skulle skyldes hensynet til telefonhusets kabler.[15]
Trafikstøj[redigér | rediger kildetekst]
Støjsikringen af bygninger i 2005?[16]
Vejdirektoratet om støjskærme.[17]
Energiforbrug til elopvarmning[redigér | rediger kildetekst]
Livet under broen[redigér | rediger kildetekst]
Den lokale ejerforening vil gerne have mere "Liv under broen"[18]
Noter[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Forslag til lov om Søringen
- ^ Blog på ing.dk, i kommentarsporet sættes Bispeengbuen og Nybyg i kontekst med historien
- ^ Anetavle, på side 2 noteres ansættelse ved Nybyg og Bispeengbuen
- ^ Skriftlig forespørgsel til Vejdirektoratet den 19/11-2011, besvaret af en Broingeniør
- ^ Artikel fra hoffmann.dk, om en af de personer som deltog i projektet
- ^ Selskabet for Københavns Historie, året 1972
- ^ Vejdirektoratets side om Hillerødmotorvejens historie
- ^ Politiken, 1. september 1972, s. 1+2
- ^ Bispeengsbuen, Vejdirektoratet, september 1972
- ^ a b Bispeengbuen, Støjskærm
- ^ Notat om etablering af Genbrugsstation ved Bispeengbuen, samt X-Hall
- ^ Copenhagen Skatepark, projektside
- ^ Frederiksberg Kommune, byudvikling af Bispeengbuen
- ^ Bispeengbuen vågner til live
- ^ Københavns Historie, bind 6, 1945-1980
- ^ Notat til trafikudvalget
- ^ Vejdirektoratet, støjskærme
- ^ "Liv Under Buen" - Idébeskrivelse til forbedring af området