Københavns Kommune
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
| Fakta om Københavns Kommune | |
|---|---|
 |
|
| Kommunesæde: | København |
| Region: | Hovedstaden |
| Areal: | 88,25 km² |
| Indbyggere: | 518.574 (2009) |
| Borgmester: | Ritt Bjerregaard |
| Borgmesterparti: | Socialdemokraterne |
| Websted: | www.kk.dk/ |
Københavns Kommune er indbyggermæssigt Danmarks suverænt folkerigeste kommune. Den omftatter den centrale del af landets hovedstad, København, inklusiv store dele af Amager og eksklusiv Frederiksberg. Efter årtier med en stagnerende tendens i indbyggertallet, har kommunen i de senere år oplevet befolkningsfremgang, således at der pr. 1. januar 2009 var 518.574 indbyggere. Kommunen beskæftiger i alt ca. 50.000 ansatte og er dermed landets næststørste offentlige arbejdsgiver, kun overgået af staten.
I forbindelse med Kommunalreformen forblev kommunen selvstændig, men er nu en del af Region Hovedstaden og har mistet sin amtslige status. Statslige opgaver i Københavns Kommune varetages af Statsforvaltningen Hovedstaden.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Kommunens styrelse
Kommunalbestyrelsen i Københavns Kommune er med sine 55 medlemmer Danmarks største - og benævnes Københavns Borgerrepræsentation. Som den eneste danske kommune benævnes kommunens øverste politiske og administrative leder overborgmester. Lederne af kommunens seks forvaltninger benævnes borgmestre. Sammen med overborgmesteren udgør disse syv kommunens økonomiudvalg.
Siden januar 1998 har kommunen haft mellemformstyre med delt administrativ ledelse. Det betød, at det hidtidige magistratsstyre (som stadig benyttes i Århus) blev erstattet af et udvalgsbaseret styre, som man kender det fra landets øvrige kommuner. Mellemformstyret indebærer, at de enkelte fagudvalg kan træffe beslutninger på deres områder, hvilket giver mulighed for en hurtigere og mere effektiv sagsbehandling.
Borgerrepræsentationens 55 medlemmer er til valg ved kommunalvalget hvert fjerde år. Det seneste kommunalvalg fandt sted i november 2005, det næste finder derfor sted i november 2009. Ved sidste kommunalvalg fik borgerrepræsentationen følgende fordeling:
- Socialdemokratiet (A): 21 mandater
- Venstre (V): 8 mandater
- SF (F): 7 mandater
- Det Radikale Venstre (B): 7 mandater
- Enhedslisten (Ø): 6 mandater
- Konservative Folkeparti (C): 3 mandater
- Dansk Folkeparti (O): 3 mandater[1]
Overordnede sager besluttes i Borgerrepræsentationen, mens de løbnende beslutninger afgøres i syv underudvalg.
Det politiske styre i Københavns kommune har syv stående udvalg med hver sin fagborgmester. Det vigtigste er økonomiudvalget, hvis formand er overborgmesteren. Herunder en liste over de syv udvalg med den nuværende borgmester:
- Økonomiudvalget - overborgmester Ritt Bjerregaard (A)
- Kultur- og Fritidsudvalget - Kultur- og Fritidsborgmester Pia Allerslev (V)
- Børne- og Ungdomsudvalget - Børne- og Ungdomsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard (F)
- Sundheds- og Omsorgsudvalget - Sundheds- og Omsorgsborgmester Mogens Lønborg (C)
- Socialudvalget - Socialborgmester Mikkel Warming (Ø)
- Teknik- og Miljøudvalget - Teknik- og Miljøborgmester Klaus Bondam (B)
- Beskæftigelses- og Integrationsudvalget - Beskæftigelses- og Integrationsborgmester Jakob Hougaard (A)[2]
[redigér] Overborgmestre
[redigér] Øvrige borgmestre 2006-nu
[redigér] Økonomiforvaltningen (Overborgmestre)
| Fra | Til | Borgmester | Parti |
|---|---|---|---|
| 1. januar 2006 | (nu) | Ritt Bjerregaard | Socialdemokratiet |
[redigér] Kultur- og Fritidsforvaltningen
| Fra | Til | Borgmester | Parti |
|---|---|---|---|
| 1. januar 2006 | 31. december 2007 | Martin Geertsen | Venstre |
| 1. januar 2008 | (nu) | Pia Allerslev | Venstre |
[redigér] Børne- og Ungdomsforvaltningen
| Fra | Til | Borgmester | Parti |
|---|---|---|---|
| 1. januar 2006 | (nu) | Bo Asmus Kjeldgaard | SF |
[redigér] Sundheds-og Omsorgsforvaltningen
| Fra | Til | Borgmester | Parti |
|---|---|---|---|
| 1. januar 2006 | (nu) | Mogens Lønborg | Det Konservative Folkeparti |
[redigér] Socialforvaltningen
| Fra | Til | Borgmester | Parti |
|---|---|---|---|
| 1. januar 2006 | (nu) | Mikkel Warming | Enhedslisten |
[redigér] Teknik- og Miljøforvaltningen
| Fra | Til | Borgmester | Parti |
|---|---|---|---|
| 1. januar 2006 | (nu) | Klaus Bondam | Det Radikale Venstre |
[redigér] Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
| Fra | Til | Borgmester | Parti |
|---|---|---|---|
| 1. januar 2006 | (nu) | Jakob Hougaard | Socialdemokratiet |
[redigér] Magistratens borgmestre 1847-1998
[redigér] Magistratens 1. Afdeling
Ressort: Kulturelle sager, biblioteker og sager om næringsvæsen m.v. Borgmesteren kaldtes i senere tid: Kulturborgmesteren.
[redigér] Magistratens 2. Afdeling
Ressort: Afdelingen varetog indtil 1938 administrationen af byen finanser, og posten som borgmester blev populært kaldet Finansborgmesteren. Fra 1938 administrerede afdelingen byens sygehuse, og borgmesteren kaldtes derfor Hospitalsborgmesteren.
[redigér] Magistratens 3. Afdeling
Ressort: Afdelingen havde med byens sociale forhold at gøre, hvoraf navnet på borgmesteren var Socialborgmesteren.
[redigér] Magistratens 4. Afdeling
Ressort: Afdelingen varetog hvad man kunne kalde tekniske funktioner og infrastruktur, veje, parker, og kirkegårde samt byplanlægning. Borgmesteren kaldtes undertiden Teknikborgmesteren eller Byplanborgmesteren.
[redigér] Magistratens 5. Afdeling
I 1917 kom Magistratens 5. Afdeling til. Ressort: Afdelingen administrerede bl.a. Københavns Sporveje og senere byens miljø, borgmesteren kaldtes oprindeligt Sporvejsborgmesteren eller Trafikborgmesteren, senere Miljøborgmesteren.
[redigér] Magistratens 6. Afdeling
I 1978 blev Magistratens 6. Afdeling oprettet. Ressort: Afdelingen varetog bl. a. bolig- og ejendomsfunktioner. Borgmesteren kaldtes undertiden Rådhusborgmesteren.
| Fra | Til | Borgmester | Parti |
|---|---|---|---|
| 1978 | 1997 | Hans Thustrup Hansen | Det Konservative Folkeparti |
[redigér] Øvrige borgmestre 1998-2005
Borgmestrene og deres resortområder efter nedlæggelsen af magistraten i 1998.
[redigér] Økonomiforvaltningen (Overborgmestre)
A. Nærmest svarende til Overborgmesterens Afdeling og med Overborgmesteren som formand.
| Fra | Til | Borgmester | Parti |
|---|---|---|---|
| 1. januar 1998 | 24. oktober 2004 | Jens Kramer Mikkelsen | Socialdemokratiet |
| 27. oktober 2004 | 31. december 2005 | Lars Engberg | Socialdemokratiet |
[redigér] Kultur- og Fritidsforvaltningen
B. Bestod af dele af Magistratens 1. og 6. Afdeling.
| Fra | Til | Borgmester | Parti |
|---|---|---|---|
| 1. januar 1998 | 31. december 2001 | Hans Thustrup Hansen | Det Konservative Folkeparti |
| 1. januar 2002 | 31. december 2005 | Martin Geertsen | Venstre |
[redigér] Uddannelse- og Ungdomsforvaltningen
C. Bestod af dele af Magistratens 1. Afdeling.
| Fra | Til | Borgmester | Parti |
|---|---|---|---|
| 1. januar 1998 | 31. december 2005 | Per Bregengaard | Enhedslisten |
[redigér] Sundhedsforvaltningen
D. Bestod af af Magistratens 2. Afdeling.
| Fra | Til | Borgmester | Parti |
|---|---|---|---|
| 1. januar 1998 | 31. december 2001 | Peter Martinussen | Socialdemokratiet |
| 1. januar 2002 | 31. december 2005 | Inger Marie Bruun-Vierø | Det Radikale Venstre |
[redigér] Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen
E. Bestod af den tidligere Magistratens 3. Afdeling.
| Fra | Til | Borgmester | Parti |
|---|---|---|---|
| 1. januar 1998 | 2001 | Winnie Larsen-Jensen | Socialdemokratiet |
| 1. januar 2002 | 2005 | Bo Asmus Kjeldgaard | SF |
[redigér] Bygge- og Teknikforvaltningen
F. Bestod af af Magistratens 4. Afdeling.
| Fra | Til | Borgmester | Parti |
|---|---|---|---|
| 1. januar 1998 | 31. december 2005 | Søren Pind | Venstre |
[redigér] Miljø- og Forsyningsforvaltningen
G. Bestod af Magistratens 5. Afdeling.
| Fra | Til | Borgmester | Parti |
|---|---|---|---|
| 1. januar 1998 | 31. december 2001 | Bo Asmus Kjeldgaard | SF |
| 1. januar 2002 | 31. december 2005 | Winnie Berndson | Socialdemokratiet |
[redigér] Forvaltningshistorie
København har altid indtaget en særstilling i dansk politisk historie, og først relativt sent har byen fået en styreform, der kan kaldes demokratisk. Samtidig er byens nuværende mellemformstyre endnu nutildags unikt i Danmark, idet borgmesterposterne ikke kun besættes af det politiske flertal, men afspejler en konstitueringsaftale partierne imellem.
I de tidligste tider var byens særstatus udmøntet i, at den tilhørte kirken. Byen var en gave fra Valdemar 1. den Store til biskop Absalon. Dette forhold varede ved indtil 1416, hvor Erik 7. af Pommern fik byen til eje. Omend begrebet borgmester nævnes fra midten af 1300-tallet, og hovedstadens første stadsret (etableret i 1524) rummede lokale beføjelser, var den almindelige borgers indflydelse på bystyret meget beskeden.
[redigér] Nye privilegier
Belejringen af København i 1660 under Svenskekrigene ændrede byens position. Som følge af byens succesfulde modstand mod svenskerne opnåede byen fra kong Frederik 3. nye privilegier, der varede ved indtil 1840.
Magistraten bestod af 3-4 borgmestre og et skiftende antal (normalt 6-8) rådmænd, som alle var kongevalgte. Den borgmester, som var formand for magistraten, havde titlen præsident, fra 1747 overpræsident.
Byens nye privilegier bestod i, at borgerskabet sammen med magistraten fik ret til at vælge 32 borgere blandt byens velstående købmænd, som i fællesskab med magistraten skulle varetage byens anliggender.
[redigér] Borgerrepræsentationen etableres
Denne styreform varede ved indtil 1840, hvor kong Christian 8. udstedte en ny forordning om kommunalbestyrelsen i København. Denne ordning lagde grundlaget for et mere moderne bystyre. Den 32 mand store forsamlingen, der med tiden var blevet selvsupplerende, blev afløst af en folkevalgt borgerrepræsentation på 36 medlemmer.
Men der var ikke tale om almindelig valgret. Valgret og valgbarhed var betinget af borgerskab og skattebetaling og for halvdelens vedkommende desuden af ejendomsbesiddelse. Blot 1,6% af hovedstadens indbyggere havde således valgret ved det første valg i 1840.
Magistraten bestod af en overpræsident og tre borgmestre samt seks rådmænd. Kongen udpegede overpræsidenten og borgmestrene, mens rådmændene fremover blev valgt af borgerrepræsentationen. Stadig var borgerrepræsentationens indflydelse dog meget hæmmet; ikke mindst fordi de stridigheder, der måtte opstå mellem borgerrepræsentationen og magistraten, blev afgjort af kongens centrale forvaltningsorgan, det Danske Kancelli, der typisk bakkede magistraten op.
Kommunernes ret til selvstyre blev slået fast med Grundloven (1849), hvilket også påvirkede København. Beslutningskompetencen lå i fællesskab hos magistraten og borgerrepræsentationen, og magtfordelingen mellem de to var uforandret fra 1857 indtil 1938.
Borgerrepræsentationens status over for magistraten blev afklaret i 1857. Magten blev forskudt i retning af borgerrepræsentationen, der overtog nogle resortområder fra gamle direktioner og kommissioner. Samtidig skulle magistratens medlemmer nu fremover vælges af borgerrepræsentationen og efterfølgende stadfæstes af kongen. Den nye magistrat var sammensat af fire borgmestre, der blev valgt for livstid, og fire rådmænd, der blev valgt for seks år ad gangen. Overpræsidenten, der fremdeles blev kongeligt udpeget, var fortsat formand for magistraten.
Gruppen af kommunale valgberettigede blev gradvist udvidet i mere demokratisk retning. Det skete i 1861, 1865 og i 1908. Samtidig blev kommunens areal tredoblet, da den indlemmede distrikterne Sundbyerne, Valby og Brønshøj i 1902. Som en konsekvens af dette blev borgerrepræsentationen i 1902 udvidet til 42 medlemmer og i 1913 til 55, hvilket er det antal, forsamlingen stadig har. Efterhånden som de politiske partier opstod, begyndte borgmestrene ikke kun at optræde som embedsmænd, men som politikere. I 1903 erobrede Socialdemokratiet med Jens Jensen i spidsen finansforvaltningen (Magistratens 2. Afdeling) og dermed reelt magten i byen.
Magistratsstyret betød, at magten stadig lå i mange kommissioner, udvalg og bestyrelser, og helt op til nutiden har disse vellønnede poster været lige så politisk attraktive som selve borgmesterposterne. Det har bl.a. gennem tiden været bestyrelsesposter i Københavns Havn, Københavns Frihavn, Ny Carlsberg Glyptotek, Ørestadsselskabet, Kommunekemi, Københavns Energi, Hovedstadens Sygehusfællesskab, Hovedstadens Udviklingsråd, Byfornyelsesselskabet København, R98, Thorvaldsens Museum, Kommunernes Lønningsnævn, kommunale boligselskaber etc.
[redigér] Endelig demokratisering i 1938
Den egentlige demokratisering af kommunen skete først i 1938, hvor borgerrepræsentationen fik tillagt enerådig beslutningskompetence, mens magistraten fik den administrative myndighed og blev reduceret til forvaltningsapparat. Konsekvensen blev, at overpræsidenten udtrådte af magistraten, og formandskabet overgik til den valgte overborgmester (Viggo Christensen). I realiteten var overpræsidenten allerede da i mange år ikke blevet udpeget af kongen som sådan, men af Indenrigsministeriet, og overpræsidenten var typisk en embedsmand fra et ministerium.
Kommunalreformen (1970) påvirkede også Københavns Kommune. Reformen tilsagde, at København skulle opretholdes som én kommune, der fortsat var både primærkommune og amtskommune. Magistratsordningen blev der ikke pillet ved, og København blev derfor fortsat styret af to organer, hvor borgerrepræsentationen var den besluttende myndighed, mens magistraten var den udøvende myndighed. Medlemmer af magistraten, der i alt havde et antal af syv inklusive overborgmesteren, skulle vælges blandt borgerrepræsentationens medlemmer. Samtidig blev rådmændene afskaffet.
Magistratsstyret fortsatte indtil 1998, hvor styrelsesloven blev ophævet. Erstatningen var det mellemformstyre, som kommunen stadig har. Det betyder, at kommunen stadig har en borgerrepræsentation på 55 medlemmer (inklusive de syv borgmestre). Den vælger et økonomiudvalg og seks stående udvalg, som opgaverne fordeles imellem. Overborgmesteren er formand for borgerrepræsentationen og økonomiudvalget. De seks borgmestre er formænd for deres respektive udvalg, og udvalgendes beslutninger udføres af tilsvarende forvaltninger.
Siden kommunens vokseværk i 1902 har det mange gange været foreslået at splitte byen op i mindre enheder. Forskellige skandaler, f.eks. KUC-sagen om misbrug af offentlige midler, dårlig revision og budgetoverskridelser har bl.a. ført til diskussioner om en opdeling af byen i mere borgernære enheder. I 1997-2001 blev der gennemført et forsøg med bydelsråd i fire bydele. Rådene varetog omkring 80% af de kommunale opgaver (ikke de amtslige).
I 2000 blev der derefter afholdt en vejledende folkeafstemning i kommunen om, hvorvidt lokalt bystyre skulle indføres. 33,6% stemte ja, 66,4% stemte nej, og stemmeprocenten var 70,5. Kun i Valby var der et flertal for lokalt styre. Borgerrepræsentationen valgte på den baggrund at skrinlægge ideen om en opdeling af kommunen. Der bør tilføjes, at nogle af bydelsrådene, særligt det på Indre Østerbro, var præget af skandaler og stridigheder, hvilket gav et billede af rådenes arbejde som useriøst.
Kommunalreformen (2007) havde ikke nævneværdig effekt på Københavns Kommune. Eneste større ændring var, at Københavns Overpræsidium blev nedlagt med udgangen af 2006, og at Hovedstadens Sygehusfællesskab blev erstattet af Region Hovedstaden. Overborgmester Ritt Bjerregaard har offentligt tilkendegivet, at hun gerne så mellemformstyret erstattet af en flertalsstyre. VK-regeringen har dog ikke ønsket at reformere hovedstadens styre på dette punkt.
[redigér] Bydele
A: Indre By
B: Christianshavn
C: Indre Østerbro
D: Ydre Østerbro
E: Indre Nørrebro
F: Ydre Nørrebro
G: Bispebjerg
H: Vanløse
I: Brønshøj-Husum
J: Vesterbro
K: Kongens Enghave
L: Valby
M: Vestamager
N: Sundbyvester
O: Sundbyøster
Københavns kommune er administrativt opdelt i 15 bydele, der dog i perioden 2006-2008 gradvis reduceres til 10: Amager Vest, Amager Øst, Nordvestkvarteret-Bispebjerg, Brønshøj-Husum, Indre By, Nørrebro, Valby, Vanløse, Vesterbro-Kongens Enghave og Østerbro. I hver bydel oprettes et lokaludvalg. I Indre By, der også omfatter Christianshavn, oprettes dog to lokaludvalg. Det samme gælder i Vesterbro/Kongens Enghave.
I daglig tale opererer man med en lidt anden opdeling, der inkluderer Brønshøj, Christianshavn, Indre By, Nørrebro, Sundby, Valby, Vanløse, Vesterbro og Østerbro. Sundby ligger på Amager, Christianshavn mellem Amager og Sjælland, og de resterende bydele ligger alle på Sjælland.
[redigér] Geografi
Kommunen omslutter Frederiksberg Kommune og grænsen til omliggende kommuner går syd om grunden for det tidligere Tuborg Bryggeri, videre af Tuborgvej, Emdrup Sø, Utterslev Mose, Husum, Kagsmose ved Motorring 3, Langs Harrestrup Å til Damhussøen, igen langs Harrestrup Å til renseanlægget ved Kalvebod Strand. På Amager går grænsen ca fra Kalvebod Bro tværs over Kalvebod Fælled til Tårnby, hvorefter grænsen snor sig ad en række mindre veje for til sidst at ende lige syd for Kastrup Fort.
[redigér] Seværdigheder
- Amager Strandpark
- Christiania
- Fælledparken
- Femøren (musik)
- Islands Brygge
- Kalvebod Fælled
- Kastrup Fort - en del af Københavns Befæstning.
- Latinerkvarteret i Indre By
- Tivoli
- Tiøren
[redigér] Småoplysninger og stikord
Københavns Kommune er medejer af R98, der tager sig af kommunens private affald.
Københavns Kommune er repræsenteret ved eget kontor i Bruxelles. Kontoret - Copenhagen EU Office - er besat med to fastansatte og to stagiairer. Kontoret adskiller sig fra de øvrige regionskontorer ved at være rent policy-overvågende. Kontorleder er Esther Bülow Davidsen.
[redigér] Kilder
- Statistisk Kontor, Københavns Kommune
- Danmarks Statistik
- Krak kommunekort (kommunegrænse synlig, men skrives ikke ud!)
- Københavns Kommunes forvaltningshistorie i Den Store Danske
| Kommuner i Region Hovedstaden | |
|---|---|
|
Albertslund | Allerød | Ballerup | Bornholm | Brøndby | Dragør | Egedal | Fredensborg | Frederiksberg | Frederikssund | Furesø | Gentofte | Gladsaxe | Glostrup | Gribskov | Halsnæs | Helsingør | Herlev | Hillerød | Hvidovre | Høje-Taastrup | Hørsholm | Ishøj | København | Lyngby-Taarbæk | Rudersdal | Rødovre | Tårnby | Vallensbæk |
|
|
|||||
|
||||||||
