Brugerdiskussion:KenHDK

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Hjerteligt velkommen til den danske Wikipedia, KenHDK! (Storbritannien English)
Jeg håber, at du vil trives her. Brug venligst 10 minutter på at læse denne velkomst, som er ment som en hjælp, hvis du vil oprette og redigere artikler. Yderligere oplysninger og inspiration findes i vores fulde velkomst og i punkterne nedenfor.
Wikipedias fem søjler
Wikipedias politikker og normer er baseret på Wikipedias fem søjler.
Retningslinjer
Wikipedias hjælpe- og instruktionssider.
Hjælp:Guide Guide
Tag et skridt ad gangen ved hjælp af dette selv-kursus.
Følg politikkerne & notabilitet
Regler som man bør følge. Herunder er bl.a. kravet om overholdelse af ophavsretten.
Få inspiration fra vores bedste artikler
Skriv artikler, der opfylder vores designmæssige krav.
Mentorprogram
Et program designet til at hjælpe nye og uerfarne brugere.
Hvad Wikipedia ikke er
Ting man skal undgå – herunder partiske artikler og selvbiografier.
Ofte stillede spørgsmål
Svar på ofte stillede spørgsmål.
Sandkassen
Denne side kan bruges til eksperimenter.
Få yderligere hjælp
Stil spørgsmål i Landsbybrønden eller i nybegynderforummet. Besøg gerne hjælpe- og chatkanalen på IRC.

Denne her side er din diskussionsside, hvor du får beskeder fra andre brugere, og hvor du kan besvare spørgsmål fra andre. Hvis du vil skrive en besked til en anden bruger, skal du skrive den på brugerens diskussionsside. Afslut altid dine indlæg på diskussionssider med ~~~~. Du kan også trykke på signérknappen (se billedet). Begge dele underskriver med dit brugernavn og et tidsstempel. Ved at klikke på "Gem side" bliver dit indlæg gemt.

Med venlig hilsen Økonom (diskussion) 22. jan. 2022, 09:25 (CET)[svar]

Det er dejligt, at du vil forbedre artiklen om B.93. Især kilder til udsagn som "fodbold og tennis afdelingerne i dag er blandt landets største målt på antal medlemmer" er vigtige, og en udlugning i positivt ladede udsagn som "haft stor succes med sit ungdomsarbejde". Læs også gerne nogle af de gode råd i ovenstående velkomsthilsen om redigeringer på wikipedia. Med venlig hilsen Økonom (diskussion) 22. jan. 2022, 09:25 (CET)[svar]

Hej Økonom.
Tak for hurtig tilbagemelding, jeg har nu forsøgt at rette op på de punkter du nævner. Inden jeg skrev opdateringen havde jeg skelet lidt til andre klubbers wiki-sider, for at se, hvilket 'frisprog', som blev accepteret og på FA2000 (som er i samme division som os) wiki-siden fandt jeg udtryk som: "fortjent sejr på 2-0 til FA 2000", "afsked med succes-træner" og "Foråret startede også fremragende", men det er helt OK, hvis du synes mit udtryk var for positivt. Jeg har i nu fjernet den indskudte sætning, for jeg kan faktisk godt forstå dit synspunkt. Ligeledes har jeg indsat links til medlemstal i indledningen, og slutteligt har jeg opdateret et par broken links samt placeret fodbold og tennishistorie som to særskilte afsnit (jeg synes det giver en bedre oversigt at få adskilt de 2 grene).
Det næste jeg opdaterer bliver selve 'Historie' afsnit, det ser lidt ustruktureret og copy/paste-agtigt ud for nuværende. Jeg har faktisk brødteksten klar, men jeg skal nok lige have tilføjet lidt kilder, inden jeg lægger den on-line. Jeg har arbejdet en del med hjemmesider, men har faktisk aldrig opdateret wiki før, så jeg er meget glad for dit feedback. Jeg har læst de forskellige guider, men der er virkelig mange ting at holde styr på, så der kan nok alligevel komme lidt begynderfejl, desværre. Men forhåbentlig kan vi få lidt styr på B93-siden, så alle bliver tilfredse. Med venlig hilsen KenHDK KenHDK (diskussion) 22. jan. 2022, 20:00 (CET)[svar]
Den artikel om en anden klub, du henviser til, lever desværre ikke op til wp's kriterier om en neutral og encyklopædisk beskrivelse. Jeg har tilføjet lidt flere kilder til artiklen om B.93. De hidtidige kilder var i meget vidt omfang klubbens egen hjemmeside. Det kan være en ok kilde for helt faktuelle oplysninger, men fx vurderinger om, at klubben er en af landets største, kræver en uafhængig kilde. Så vidt jeg kan se, er fodboldafdelingen den femtestørste i DBU København - jeg har ikke kunnet finde en samlet dansk liste over fodboldklubber målt på medlemstal.
Bemærk i øvrigt, at på artiklens diskussionsside er det blevet foreslået at dele artiklen op i to selvstændige artikler om fodbold- og tennisafdelingen, og så en kortere artikel om den fælles overbygning. Det kunne også være en ide at gå videre med? Økonom (diskussion) 23. jan. 2022, 12:52 (CET)[svar]
Tak for opdatering af de to afsnit, det ser rigtig godt ud. Som du nævner, er det svært at finde kilder til en samlet oversigt over fodboldklubbernes medlemstal, FB har dog lavet en samkørsel - www.frederiksberg-boldklub.dk/arkiv/fb-er-stadig-blandt-de-stoerste/. Desværre har DBU ikke en samlet oversigt, men de 5 største klubber i Kbh er faktisk de 5 største klubber i DK. Så det er jo lidt ærgerligt, at vi ikke kan skrive, at B.93 er den femte største klub i Danmark, når det nu er tilfældet. Jeg ville netop ikke henvise til FB hjemmeside, var ikke sikker om det ville være en kilde, som wiki kunne acceptere, så jeg valgte at pege på vor egen. Det er i forvejen udbredt praksis, ikke bare FB med også AB benytter dette på deres wiki side - og sikkert et utal andre klubber på deres wiki sider, da man netop ikke har en komplet oversigt hos DBU.
Og jo, det overvejes at have to selvstændige artikler om fodbold- og tennisafdelingen, men i B.93 har man først haft fokus på, at få den nuværende side tilrettet, så man ikke længere har prædikatet "Denne artikels neutralitet er omstridt" stående som indledning til artikel, det virker jo temmelig suspekt. Og det var faktisk derfor jeg, nærmest ved et tilfælde, kom på banen. Normalt er jeg frivillig billetkontrollør ved hjemmekampene, men har tidligere arbejdet over 35 år i IT branchen, så B.93 spurgte om jeg havde lyst til at kigge lidt på wiki artikel. (Det var godt nok mainframe jeg arbejdede med, men så snart folk hører at man har været i en IT-afdeling, tror de jo man er verdensmester i ALT, som har med elektronisk formidling at gøre, tø-hø).
Som nævnt i sidste svar er jeg ved at lægge sidste hånd på historieafsnit, så det kommer på ganske snart. Inden da har jeg dog lige omskrevet afsnit om Østerbro Idrætspark: den oprindelige tekst var helt klart kopieret fra B.93 hjemmesiden, så jeg har forsøgt at omskrive den lidt, så den forhåbentlig fremstår lidt mere 'i sin egen ret'. KenHDK (diskussion) 23. jan. 2022, 23:17 (CET)[svar]
Jeg påskønner din ærlighed om processen, men det er en gråzone, du er ude i mht. din tilknytning til klubben. Menige medlemmer må godt skrive om deres fodboldklub, så længe skriveriet i øvrigt opfylder wikipedias retningslinjer, men jo tættere man kommer på et bestillingsarbejde fra klubbens ledelse, jo mere betænkeligt er det. Det er under ingen omstændigheder B.93, der skal bestemme, hvordan artiklerne om klubben skal se ud. Men nu er der jo tale om en traditionsrig klub, hvor en ordentlig beskrivelse af historien er relevant, og artiklen vil have godt af yderligere forbedringer. Vær fortsat meget opmærksom på at undgå de typiske problemer: for direkte afskrivning af klubbens eller andre hjemmesider, udsagn der mangler (uafhængige) kilder, partiske udsagn og for mange detaljer som fans måske synes er sjove, men som ikke er relevante i en encyklopædisk artikel.
Mht. FB's liste på deres hjemmeside over DK's største fodboldklubber er det også et grænsetilfælde, men jeg vil mene, den godt kan bruges som kilde til, at B.93 er landets, og ikke kun Københavns femtestørste. FB's redegørelse virker sober, og det er klart, hvor tallene kommer fra. Økonom (diskussion) 24. jan. 2022, 09:07 (CET)[svar]
Forstår godt din bekymring om upartiskhed for jeg udtrykte mig desværre lidt utydeligt, da jeg skrev "så B.93 spurgte mig". For det var i det frivillige forum, at jeg blev spurgt, jf disclaimer nedenfor:
Jeg har aldrig mødt (mig bekendt) eller kender nogen fra ledelsen, hverken i direktion eller bestyrelse, og B.93's ledelse har INTET med denne opdatering af wiki at gøre. Jeg fulgte klubben som ung, men interesserer mig ikke synderligt for fodbold længere, og aner ikke navnet på en eneste spiller på B.93's førstehold. Men da en privat bekendt, som i forvejen var frivillig billetkontrollør, spurgte om jeg kunne hjælpe med at checke coronapas, da klubben var hårdt presset pga covid-19 restriktionerne, indvilligede jeg i at hjælpe til. Jeg er ikke på arbejdsmarkedet længere og bruger derfor noget tid som frivillig, bl.a i Ældresagen og som IT-hjælper på biblioteket, og kunne også godt afse et par timer nogle lørdage for B.93, mens de er presset ifm covid-19. Min opdatering af artikel blev initieret efter en tilfældig samtale ved et socialt arrangement for de frivillige (og ulønnede) kræfter, hvor man talte om "neutralitetskommentar" på wiki-siden og mente, jeg måske kunne hjælpe med at forbedre artiklen, da jeg havde IT baggrund. Så der er INGEN fra B.93, som fortæller mig, hvad der skal stå, og der er INGEN fra B.93, som får mine opdateringer til gennemsyn eller godkendelse. Jeg håber denne uddybning fjerner lidt af din bekymring.
Og det er dejligt, at du vil acceptere FB som kilde, så jeg har nu rettet "femtestørste fodboldklub under DBU København." til "femtestørste fodboldklub under DBU i Danmark" og indsat FB link som reference. Det gør jo også wiki artikel mere retvisende med denne præcisering, vil jeg mene. KenHDK (diskussion) 24. jan. 2022, 15:56 (CET)[svar]
Så er Historie afsnit omskrevet og lagt op på wiki. Jeg har benyttet de fikspunkter, som var i forvejen, men har ikke skelet til B.93 hjemmesiden overhovedet. Har dog benyttet b93.dk/fodboldhistorie som kilde til 'Champagneholdet', det findes faktisk også refereret i Frits Ahlstrøm's bog om dansk fodbold, men jeg har ikke kunnet finde den online. Er det OK med egen hjemmeside som kilde til dette? Ellers sletter jeg bare sætning, den er jo ikke betydningsfuld længere. Vend gerne tilbage, hvis der mangler kilder, eller tekst, som skal/bør ændres. KenHDK (diskussion) 26. jan. 2022, 21:16 (CET)[svar]
Hov, den sidste kommentar (ovenfor) blev muligvis lagt op som et svar til KenHDK, da den sidste post var min egen! Men posten er ikke så aktuel længere, for nu har jeg fundet et link, til det afsnit, jeg nævnte. Bold.dk har en længere artikel fra 2012, hvor B.93 beskrives gennem tiden, herunder i 1930'erne. Og "URL bold.dk" er en meget velrenommeret side, så den formoder jeg, kan godkendes? Den eneste kilde, som nu peger på "URL b93.dk" er oversigt med navne over B.93-landsholdsspillere, den er faktisk helt neutral og faktuel, og bliver svær at finde andre steder. Men jeg kan supplere denne kilde med yderligere en kilde,  "URL www.dbu.dk/landshold/landsholdsdatabasen/landsholdsdatabasen.aspx" som indeholder samtlige landsholdsspillere gennem tiden, så er alt veldokumenteret. Bør jeg gøre dette?
Det er jo væsentligt, at få kilderne på plads, så vi kan få fjernet den indledende wiki advarsel: "Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen". Hvordan foregår det rent praktisk, når vi skal anmode om dette, er der en speciel procedure for den slags? Måske skal jeg åbne en ny tråd i diskussion, eller kan du hjælpe med det dette?
Mvh Ken   KenHDK (diskussion) 28. jan. 2022, 14:18 (CET)[svar]
Tak for dine redigeringer. Jeg har skrevet lidt videre, bl.a. for sprogligt at ændre nogle formuleringer, som stadigvæk var næsten enslydende med tekst på klubbens hjemmeside. Jeg har såmænd også genindført et par henvisninger til klubbens hjemmeside. Det er mit indtryk, at det fortsat reelt er den, der er kilden til nogle af oplysningerne, og så er det ærligere at anføre det i stedet for at lade sætningerne stå helt kildeløse. Det er ikke sådan, at det er strengt forbudt at bruge klubbens hjemmeside som kilde, især ikke når det drejer sig om ret faktuelle oplysninger, som hvornår klubben har vundet mesterskaber og den slags. Men det er vigtigt, at der også er uafhængige kilder i det omfang, de kan findes.
Da der tidligere har været debat om artiklens manglende neutralitet og tæt-på-skriverier på Diskussion:Boldklubben af 1893, har jeg for en ordens skyld annonceret der, at jeg mener, artiklen nu lever op til standarden, og advarslerne kan fjernes. Måske er der andre brugere, der har kommentarer til spørgsmålet og artiklen. Ellers vil jeg fjerne skabelonerne efter nogle dage. (Har du yderligere kommentarer til artiklen, vil jeg i øvrigt også anbefale, at vi fortsætter på B.93-artiklens egen diskussionsside, som nok ses af flere end denne personlige brugerdiskussionsside.) Med venlig hilsen Økonom (diskussion) 28. jan. 2022, 20:40 (CET)[svar]
Mange tak for din indsats, det er efterhånden en del tid, du har brugt. Jeg synes dine omskrivninger fungerer fint, for det er faktisk rigtigt, at jeg havde beholdt nogle formuleringer fra den oprindelige artikel. Som jo givetvis også var sakset fra hjemmesiden, det havde jeg ikke tænkt på. Og det er også vældig godt, at du har samlet op på Tennis-delen, så fremstår den samlede artikel meget mere frisk og homogen. Jeg havde selv overvejet, om jeg skulle redigere her, men følte ikke jeg havde forudsætningerne.
Det bliver spændende, om vi kan få fjernet advarslerne, jeg har har været på B.93-artiklens egen diskussionsside og set dit opslag. Og jeg skal nok fremlægge mine kommentarer på dette sted fremover, nu er vi jo klar med at få tekst og kilder til at fremstå korrekt. Forhåbentlig. Endnu en gang tak, mvh KenHDK KenHDK (diskussion) 28. jan. 2022, 21:54 (CET)[svar]