Bundesnachrichtendienst

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Forbundsefterretningstjenesten
Bundesnachrichtendienst
BND
Overblik
Etableret 1. april 1956
Foregående
Hovedkvarter Pullach
Antal ansatte
6.500 (2013)
Årligt budget 615,6 mio (2015)[1]
Underlagt Bundeskanzleramt
Ledelse
Minister
Præsident Gerhard Schindler
Vicepræsident Michael Klor-Berchtold
Eksterne henvisninger
BNDs hjemmeside
Bundesnachrichtendienst i Berlin
Bundesnachrichtendienst i Pullach

Bundesnachrichtendienst (BND), er den tyske udenrigsefterretningstjeneste med domicil i Pullach tæt på München. Tjenestens hovedkvarter flyttes til Berlin i et nybyggeri i 2016.

Den tyske indenrigsefterretningstjeneste er Bundesamt für Verfassungsschutz (BfV).

BND er opbygget efter anden verdenskrig, i starten under det uofficielle navn Organisation Gehlen (OG), ledet af den tidligere generalmajor Reinhard Gehlen, der havde gjort tjeneste i den tyske værnemagt under anden verdenskrig, sidst som efterretningschef på østfronten. Gehlen fungerede som chef for BND indtil 1968.

Chefen for kontraspionagen var den tidligere naziofficer Heinz Felfe. I 1961 blev han anholdt for spionage for Sovjetunionen. Hans virke som dobbeltagent betød tab "af meget stort omfang". Han forrådte over 100 kontraktansatte CIA-folk.[2]

I 1999 fik BND adgang til informanten Curveball hvis historie om biologiske våben i Saddam Husseins Irak var med til at legitimere invasionen af Irak i 2003. Curveballs historie var dog fabrikeret, og sagen er omtalt som en af de største fiaskoer i de hemmelige efterretningstjenesters historie.[kilde mangler]

I 2012 overtog Gerhard Schindler opgaven som præsident for BND. Han afløste Ernst Uhrlau.

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Bundeshaushalt 2015
  2. ^ Bob Drogin (2008). Curveball. Jyllands-Postens Forlag.

Koordinater: 52°32′2″N 13°22′36.01″Ø / 52.53389°N 13.3766694°Ø / 52.53389; 13.3766694