Bygningsfredning

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
DanishView.svg Danske forhold
Denne artikel omhandler alene (eller overvejende) danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.
Skilt til anbringelse på fredet bygning.

Bygningsfredning er fredning af bygninger og evt. deres nærmeste omgivelser som fx en gårdsplads. Det er den strengeste opnåelige beskyttelse inden for bygningsbevaring i Danmark I Danmark er det Kulturarvsstyrelsen, der freder bygninger, og det sker, når man mener, at en bygning har arkitektonisk eller kulturhistorisk værdi af national betydning. Som regel skal en bygning være 50 år gammel for at kunne blive fredet. En fredning kan ophæves, hvis fredningsmyndigheden mener, at der ikke længere er grund til at bevare fredningen.

Den første danske bygningsfredningslov trådte i kraft 12. marts 1918. Loven opererede med to typer fredninger: Klasse A og klasse B. Ved en klasse A-fredet bygning skulle ejeren have godkendelse og tilladelse fra myndighederne til at foretage ændringer i bygningen, mens ejerne af klasse B-fredede bygninger skulle anmelde ændringer, men kunne gennemføre dem uanset om myndighederne skulle være imod. Bygninger skulle som regel være 100 år gamle for at komme i betragtning til at blive fredet, og i praksis afveg man ikke fra dette. Fredninger skulle indstilles til undervisningsministeren af et til formålet oprettet nævn, Det særlige Bygningssyn, der også skulle afgøre ansøgninger om økonomisk støtte til ombygninger eller ændringer af fredede bygninger.

1. juli 1966 trådte en ny bygningsfredningslov i kraft. Den betød, at facader på klasse B-fredede bygninger nu havde samme beskyttelse som på klasse A-fredede bygninger. Det blev nu også muligt at frede en bygnings umiddelbare omgivelser. Samtidig blev Statens Bygningsfredningsfond oprettet for at redde fredede bygninger, der var under forfald.

De to fredningsklasser blev afskaffet med en ny fredningslov, der trådte i kraft 1. januar 1980. De regler, der hidtil havde været gældende for klasse A-fredninger, gjaldt nu alle fredede bygninger. Der blev nu også åbnet op for at frede bygninger, der var yngre end 100 år, hvis særlige forhold talte for det.

Statens Bygningsfredningsfond blev nedlagt i 1997, da en ny bygningsfredningslov trådte i kraft 1. december. Samtidig blev aldersgrænsen for bygningsfredninger sat ned fra 100 år til 50 år og i lighed med loven fra 1980 kunne yngre bygninger fredes, når særlige forhold talte for det.

Da der året efter, i 1998, blev oprettet Kulturmiljøråd i hvert amt, blev det bestemt, at disse skulle udtale sig om bygningsfredningsforslag. I 2001 overgik ansvaret for bygningfredninger fra Miljøministeriet til Kulturministeriet, hvor den nyoprettede Kulturarvsstyrelse skulle behandle disse. Pr. 1. januar 2007 blev Kulturmiljørådene nedlagt i forbindelse med kommunalreformen og dannelsen af de nye regioner.

Antallet af fredede bygninger i Danmark[redigér | redigér wikikode]

  • 1918: 1.156
  • 1966: ca. 2.500
  • 1980: knap 3.000
  • 1997: ca. 9.200
  • 2007: ca. 9.700

Eksempler på fredede bygninger[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Ekstern henvisning[redigér | redigér wikikode]