Strukturreformen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Kommunalreformen (2007))
Gå til: navigation, søg
Danmarks regioner
Danmarks kommuner
Danmark
National Coat of arms of Denmark.svg

Denne artikel er en del af:
Politik og regering i
Danmark



Andre lande • Politik

Strukturreformen eller Kommunalreformen er navnet på den aftale i Danmark om sammenlægning af kommuner til et antal på 98, erstatning af 13 amter med 5 regioner og erstatning af 15 statsamter med 5 statsforvaltninger samt nedlæggelse af Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) og Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S), som trådte i kraft den 1. januar 2007. Antallet af kommuner var forinden blevet reduceret til 270. Derudover forblev 30 kommuner selvstændige efter 1. januar 2007 og blev således ikke sammenlagt med andre kommuner hverken umiddelbart før eller efter 1 januar 2007. Ertholmene indgik ikke i reformen, men administreres fortsat af Forsvarsministeriet.

I april 2004 fremlagde regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) sit udspil til en reform af den offentlige sektors struktur: ”Det nye Danmark – en enkel offentlig sektor tæt på borgeren”. Dette udspil havde sit afsæt i Strukturkommissionens betænkning (januar 2004). Udspillet dannede efterfølgende grundlag for forhandlinger mellem regeringen og Folketingets øvrige partier. Forhandlingerne resulterede i juni 2004 i en aftale om en reform mellem regeringen og Dansk Folkeparti (Strukturaftalen).

Strukturaftalen var tre-strenget og indeholdte dels kriterier for en ny (geografisk) inddeling af kommuner og regioner, dels en ny fordeling af opgaverne mellem kommuner, regioner og staten og endelig en finansierings- og udligningsreform.

På baggrund af strukturaftalen blev der i løbet af efteråret 2004 udarbejdet 50 lovforslag. Lovpakken blev sendt i høring den 1. december 2004.

Lovpakken blev fremsat i Folketinget den 24. februar 2005 og blev behandlet i Folketinget henover foråret 2005, hvorefter de endelige afstemninger fandt sted medio juni. Ved de endelige afstemninger fik godt halvdelen af lovforslagene ud over regeringspartierne Venstre og Det Konservative Folkeparti samt Dansk Folkeparti tilslutning fra flere af Folketingets øvrige partier.

Strukturreformen erstattede den struktur med kommuner og amter, der blev indført med Kommunalreformen i 1970 (se også Kommunalreform om tidligere kommunalreformer i Danmark).

En oversigt over både den gamle og den nye struktur kan ses på siden om Danmarks kommuner.

De sammenlagte kommuner opbygges i 2006 af et sammenlægningsudvalg, der består af den kommunalbestyrelse der er valgt ved kommunalvalget i november 2005. I disse kommuner er valgperioden for den gamle kommunalbestyrelse forlænget med et år, så den gamle struktur kan fungere mens den nye bygges op.

Konsekvensændringer[redigér | redigér wikikode]

Amterne er ikke den eneste struktur, der er baseret på kommunerne. Andre strukturer er politikredse, retskredse, valgkredse og provstier. Som eksempel kan man bruge Brædstrup Kommune, der indgik i flg. fem strukturer:

Alle disse blev derfor ændret som en konsekvens af kommunalreformen.

Kommunernes antal og indbyggertal gennem tiderne[redigér | redigér wikikode]

Der var 277 kommuner i Danmark fra 1. april 1970 til og med 31. marts 1974, dagen før Sengeløse kommune blev en del af Høje-Taastrup Kommune og Store Magleby Sogn og Dragør Sogn blev til Dragør Kommune. Fra 1. april 1974 til og med 31. december 2002 var der 275 kommuner i Danmark, derefter 271 kommuner til og med 31. december 2005 (Bornholm var blevet én kommune), og 270 kommuner (Ærø var blevet én kommune) til og med 31. december 2006. Udover disse to nye kommuner forblev 30 kommuner selvstændige efter 1. januar 2007. 1. april var ikrafttrædelsesdatoen, fordi statens og den offentlige sektors finansår før 1. januar 1979 begyndte 1. april (og sluttede 31. marts). 1976 vedtog Folketinget loven, hvor finansåret blev sammenfaldende med kalenderåret ( 1. januar til 31. december), gældende fra 1. januar 1979.

Kommunerne fordelt efter indbyggertal
Indbyggertal Antal kommuner
før
1. april
1970
fra
1. april
1974
fra
1. januar
2007
150.000 - 1 4 4
100.000 - 150.000 3 1 2
40.000 - 100.000 10 18 50
20.000 - 40.000 22 25 35
15.000 - 20.000 13 24 0
10.000 - 15.000 22 41 3
3.000 - 10.000 206 160 3
0 - 3.000 821 2 1
I alt 1.098 275 98

De nye regioner[redigér | redigér wikikode]

De nye kommuner (1. januar 2007)[redigér | redigér wikikode]

De nye kommuner fungerer fremover som "indgangen til det offentlige". Hvis man er i tvivl om, hvor en bestemt offentlig serviceydelse hører til efter kommunalreformen, kan man henvende sig til sin kommune.

Region Hovedstaden (1.645.825 indbyggere)
Ny kommune Tidligere Bemærkninger
Københavns Kommune Københavns Kommune Særstatus som tillige værende amt bortfalder.
Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune Særstatus som tillige værende amt bortfalder.
Ballerup Kommune Ballerup Kommune
Brøndby Kommune Brøndby Kommune
Dragør Kommune Dragør Kommune Samarbejdsaftale med Tårnby Kommune
Gentofte Kommune Gentofte Kommune
Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune
Glostrup Kommune Glostrup Kommune
Herlev Kommune Herlev Kommune
Albertslund Kommune Albertslund Kommune
Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune
Høje-Taastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune
Egedal Kommune Ledøje-Smørum Kommune, Stenløse Kommune, Ølstykke Kommune
Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune
Rødovre Kommune Rødovre Kommune
Rudersdal Kommune Søllerød Kommune, Birkerød Kommune Birkerøds borgmester blev i tvivl om de økonomiske fordele ved sammenlægningen i foråret 2005 og Birkerød Byråd udskrev derfor en folkeafstemning om sammenlægningen der blev afholdt d. 12. april 2005. 8.075 stemte og 50,65% stemte for, hvorefter man fortsatte arbejdet med sammenlægningen.
Ishøj Kommune Ishøj Kommune Samarbejdsaftale med Vallensbæk Kommune
Tårnby Kommune Tårnby Kommune Samarbejdsaftale med Dragør Kommune
Vallensbæk Kommune Vallensbæk Kommune Samarbejdsaftale med Ishøj Kommune
Furesø Kommune Værløse Kommune, Farum Kommune Ingen kommuner ønskede at gå sammen med Farum kommune pga. Farum-sagen og Farums dårlige økonomi, men både Værløse og Farum var for små til at fortsætte alene, så de blev tvunget sammen af forligspartierne, dog med økonomisk kompensation.
Allerød Kommune Allerød Kommune Allerød søgte først samarbejde med Birkerød Kommune, med da disse foretrak samarbejde med Søllerød Kommune, overvejedes det at søge en sammenlægning med Hillerød Kommune. Kommunens borgere bestemte imidlertid ved en folkeafstemning 18. november 2004 at forblive selvstændig.
Fredensborg Kommune Fredensborg-Humlebæk Kommune, Karlebo Kommune Opmanden blev sat til at undersøge denne sammenlægning, da mange borgere i Fredensborg-Humlebæk var dybt utilfredse, og det var på tale at dele Fredensborg-Humlebæk, så Humlebæk var kommet til Helsingør, mens Fredensborg skulle have været indlemmet i Hillerød Kommune. Det blev også overvejet at inddrage Hørsholm i fusionen. Den 21. april 2005 konkluderede opmanden imidlertid, at fusionen skulle finde sted uden ændringer.
Frederikssund Kommune Frederikssund Kommune, Slangerup Kommune (uden Uvelse), Skibby Kommune, Jægerspris Kommune Uvelse Valgdistrikt havde med 56,9% stemt for sammenslutning med Hillerød i stedet, men Slangerup Kommune krævede mindst 60%, og det blev derfor afvist. Forligspartierne krævede imidlertid en ny afstemning med almindelige flertalsregler; denne afstemning fandt sted den 26. april 2005, og den faldt igen ud til fordel for Hillerød med 54,6% af stemmerne.
Frederiksværk-Hundested Kommune Frederiksværk Kommune, Hundested Kommune Ved en folkeafstemning i maj 2007 blev det vedtaget at navnet skal være Halsnæs Kommune. Afstemningen var vejledende, men det blev ændret med virkning fra 1. januar 2008. De forkastede forslag var Arresødal Kommune, Frederiksværk Kommune og Frederiksværk-Hundested Kommune.
Gribskov Kommune Græsted-Gilleleje Kommune, Helsinge Kommune
Helsingør Kommune Helsingør Kommune Problemerne omkring Fredensborg-Humlebæk/Karlebo kunne have haft konsekvenser for kommunen, men dette skete ikke.
Hillerød Kommune Hillerød Kommune, Skævinge Kommune og Uvelse Uvelse Valgdistrikt havde med 56,9% stemt for sammenslutning med Hillerød i stedet, men Slangerup Kommune krævede mindst 60%, og det blev derfor afvist. Forligspartierne krævede imidlertid en ny afstemning med almindelige flertalsregler; denne afstemning fandt sted den 26. april 2005, og den faldt igen ud til fordel for Hillerød med 54,6% af stemmerne. Endvidere kunne problemerne omkring Fredensborg-Humlebæk/Karlebo have haft konsekvenser for kommunedannelsen, men dette skete ikke.
Hørsholm Kommune Hørsholm Kommune Problemerne omkring Fredensborg-Humlebæk/Karlebo kunne have haft konsekvenser for kommunen, men dette skete ikke.
Bornholms Kommune Bornholms Regionskommune Bornholms Kommune bestod oprindeligt af fem kommuner og et amt, men de blev lagt sammen fire år før Kommunalreformen. Ved sammenlægningen fik den nye kommune særstatus som tillige værende amt men denne særstatus bortfalder ved Kommunalreformen.
Region Sjælland (819.427 indbyggere)
Ny kommune Tidligere Bemærkninger
Lejre Kommune Bramsnæs Kommune, Hvalsø Kommune, Lejre Kommune
Greve Kommune Greve Kommune
Roskilde Kommune Gundsø Kommune, Ramsø Kommune, Roskilde Kommune Der blev afholdt afstemning i Gundsø Kommune om hvorvidt man ville gå sammen med Stenløse og Ølstykke mod nord eller med Roskilde mod syd. Resultatet blev, at 60 % foretrak sammenlægningen med Roskilde Kommune.
Køge Kommune Køge Kommune, Skovbo Kommune
Solrød Kommune Solrød Kommune
Stevns Kommune Vallø Kommune, Stevns Kommune
Kalundborg Kommune Bjergsted Kommune, Gørlev Kommune, Hvidebæk Kommune, Høng Kommune, Kalundborg Kommune
Sorø Kommune Dianalund Kommune, Sorø Kommune, Stenlille Kommune
Odsherred Kommune Dragsholm Kommune, Nykøbing-Rørvig Kommune, Trundholm Kommune
Næstved Kommune Fuglebjerg Kommune, Fladså Kommune, Holmegaard Kommune, Næstved Kommune, Suså Kommune
Slagelse Kommune Hashøj Kommune, Korsør Kommune, Skælskør Kommune, Slagelse Kommune
Faxe Kommune Haslev Kommune, Fakse Kommune, Rønnede Kommune
Holbæk Kommune Holbæk Kommune, Jernløse Kommune, Svinninge Kommune, Tornved Kommune, Tølløse Kommune
Lolland Kommune Holeby Kommune, Højreby Kommune, Maribo Kommune, Rødby Kommune, Nakskov Kommune, Rudbjerg Kommune, Ravnsborg Kommune Oprindeligt var planen at danne to kommuner: Ny Maribo Kommune (Holeby Kommune, Højreby Kommune, Maribo Kommune, Rødby Kommune) og Ny Nakskov Kommune (Nakskov Kommune, Rudbjerg Kommune, Ravnsborg Kommune), men ved en folkeafstemning den 18. maj 2005 besluttedes det at slå alle syv kommuner sammen i én (stemmetallene var 51,6% for på Midtlolland og 54,9% for på Vestlolland).
Ringsted Kommune Ringsted Kommune
Vordingborg Kommune Langebæk Kommune, Møn Kommune, Præstø Kommune, Vordingborg Kommune
Guldborgsund Kommune Nykøbing Falster Kommune, Nysted Kommune, Nørre Alslev Kommune, Sakskøbing Kommune, Stubbekøbing Kommune, Sydfalster Kommune Guldborgsund Kommune ligner en kandidat til titlen som én af strukturreformens mest smidige og tillidsfulde fusioner, iht. Nyhedsmagasinet Danske Kommuner i et tema fra januar 2006.

Den nye kommune er en sammenlægning af de seks kommuner omkring Guldborgsund: De fire Falster-kommuner Nykøbing, Nørre Alslev, Stubbekøbing og Sydfalster, og de to østlollandske kommuner Nysted og Sakskøbing.

Region Syddanmark (1.194.659 indbyggere)
Ny kommune Tidligere Bemærkninger
Assens Kommune Assens Kommune, Glamsbjerg Kommune, Haarby Kommune, Tommerup Kommune, Vissenbjerg Kommune, Aarup Kommune
Nordfyns Kommune Bogense Kommune, Otterup Kommune, Søndersø Kommune Nordfyns kommune var oprindeligt døbt Bogense kommune, men ved valget til sammenlægningsudvalget fik "Nordfynslisten", en lokal liste fra Otterup to mandater. Disse ville pege på den borgmesterkandidat der var villig til at udskrive afstemning om kommunenavnet. Kommende borgmester Bent Dyssemark (V) valgte at udskrive afstemning, og valget pegede på Nordfyns Kommune.
Faaborg-Midtfyn Kommune Broby Kommune, Faaborg Kommune, Ringe Kommune, Ryslinge Kommune, Årslev Kommune
Svendborg Kommune Egebjerg Kommune, Gudme Kommune, Svendborg Kommune
Middelfart Kommune Ejby Kommune, Middelfart Kommune, Nørre Aaby Kommune
Kerteminde Kommune Kerteminde Kommune, Langeskov Kommune, Munkebo Kommune Denne kommune kunne også have rummet Flødstrup Sogn (Ullerslev Kommune), da forligspartierne krævede en folkeafstemning her, men ved afstemningen den 30. marts 2005 stemte sognet sig med 315 stemmer mod 303 til Nyborg.
Ærø Kommune Marstal Kommune, Ærøskøbing Kommune Ø-samarbejdsaftale, sammenlægningen sker 1. januar 2006.
Nyborg Kommune Nyborg Kommune, Ullerslev Kommune, Ørbæk Kommune Denne kommune kunne have mistet Flødstrup Sogn (Ullerslev Kommune), da forligspartierne krævede en folkeafstemning her, men ved afstemningen den 30. marts 2005 stemte sognet sig med 315 stemmer mod 303 til Nyborg.
Odense Kommune Odense Kommune
Langeland Kommune Rudkøbing Kommune, Sydlangeland Kommune, Tranekær Kommune Ø-samarbejdsaftale
Sønderborg Kommune Augustenborg Kommune, Broager Kommune, Gråsten Kommune, Nordborg Kommune, Sønderborg Kommune, Sundeved Kommune, Sydals Kommune
Aabenraa Kommune Bov Kommune, Lundtoft Kommune, Rødekro Kommune, Tinglev Kommune, Aabenraa Kommune
Tønder Kommune Bredebro Kommune, Højer Kommune, Løgumkloster Kommune, Nørre-Rangstrup Kommune (undtagen Bevtoft Sogn), Skærbæk Kommune, Tønder Kommune Forligspartierne havde krævet en afstemning om Bevtoft Sogn, og den 12. april 2005 stemte sognet sig med 55,3% mod 43,9% til Haderslev.
Kolding Kommune Kolding Kommune, Lunderskov Kommune, Vamdrup Kommune, Vester Nebel Sogn (Egtved Kommune), Christiansfeld Kommune Forligspartierne krævede folkeafstemninger i både Vester Nebel Sogn og Øster Starup Sogn i Egtved Kommune; den 19. april 2005 stemte et flertal på 67% i Vester Nebel sig så til Kolding, hvorimod Øster Starup med et flertal på 61% valgte at gå til Vejle med resten af Egtved Kommune. Derudover krævede forligspartierne oprindeligt, at der skulle holdes folkeafstemning i Bjerring Sogn, Fjelstrup Sogn og Hjerndrup Sogn (alle i Christiansfeld Kommune), men flere sogne ønskede at komme med, så opmanden blev sendt dertil. Den 4. maj anbefalede han, at hele Christiansfeld Kommune får mulighed for at vælge mellem Ny Kolding Kommune og Ny Haderslev Kommune, de stemte den 23. maj for Kolding.
Haderslev Kommune Gram Kommune, Haderslev Kommune, Vojens, Bevtoft Sogn (Nr. Rangstrup Kommune) Oprindeligt krævede forligspartierne, at der skulle holdes folkeafstemning i Bjerring Sogn, Fjelstrup Sogn og Hjerndrup Sogn (alle i Christiansfeld Kommune), så opmanden blev sendt dertil. Den 4. maj anbefalede han, at hele Christiansfeld Kommune får mulighed for at vælge mellem Ny Kolding Kommune og Ny Haderslev Kommune, som dog den 23. maj valgte Kolding.
Vejen Kommune Rødding Kommune, Brørup Kommune, Holsted Kommune, Vejen Kommune
Billund Kommune Billund Kommune, Grindsted Kommune Opmanden foreslog den 21. april 2005 at holde folkeafstemning i Ringive Sogn og Lindeballe Sogn for at afgøre, om de skulle tilhøre Billund eller Vejle. Forligspartierne udtalte dog ved samme lejlighed, at hele Billund Lufthavn (der i dag ligger halvt i Vejle Kommune, halvt i Billund Kommune) for fremtiden vil ligge helt i Ny Billund Kommune, uanset udfaldet af folkeafstemningen. Folkeafstemingen den 23. maj gav et flertal for Vejle Kommune.
Varde Kommune Blaabjerg Kommune, Blåvandshuk Kommune, Helle Kommune, Varde Kommune, Ølgod Kommune Forligspartierne krævede en folkeafstemning i Grimstrup Sogn, der skulle afgøre, om sognet skulle sluttes sammen med Ny Esbjerg Kommune i stedet. Afstemningen fandt sted den 12. april 2005, og faldt med 54,2% mod 44,7% ud til Vardes fordel. En del af sognet, bestående af selve Grimstrup by, fik dog med 53,5% for Esbjerg mod 44.9% for Varde lov at gå til Esbjerg.
Esbjerg Kommune Bramming Kommune, Esbjerg Kommune, Ribe Kommune Forligspartierne krævede en folkeafstemning i Grimstrup Sogn, der skulle afgøre, om sognet skulle sluttes sammen med Ny Esbjerg Kommune i stedet. Afstemningen fandt sted den 12. april 2005, og faldt med 54,2% mod 44,7% ud til Vardes fordel. En del af sognet, bestående af selve Grimstrup by, fik dog med 53,5% for Esbjerg mod 44.9% for Varde lov at gå til Esbjerg.
Fanø Kommune Fanø Kommune Øsamarbejdsaftale med Ny Esbjerg Kommune, efter at 65% af kommunens borgere den 28. april 2005 stemte for fortsat selvstændighed.
Vejle Kommune Børkop Kommune, Egtved Kommune (undtagen Vester Nebel Sogn), Give Kommune, Jelling Kommune, Vejle Kommune, Grejs Sogn (Tørring-Uldum Kommune) Forligspartierne krævede folkeafstemninger i både Vester Nebel Sogn og Øster Starup Sogn i Egtved Kommune; den 19. april 2005 stemte et flertal på 67% i Vester Nebel sig så til Kolding, hvorimod Øster Starup med et flertal på 61% valgte at gå til Vejle med resten af Egtved Kommune. Endvidere foreslog opmanden den 21. april 2005 at holde folkeafstemning i Ringive Sogn og Lindeballe Sogn for at afgøre, om de havner i Billund eller Vejle. Forligspartierne udtalte dog ved samme lejlighed, at hele Billund Lufthavn (der i dag ligger halvt i Vejle Kommune, halvt i Billund Kommune) for fremtiden vil ligge helt i Ny Billund Kommune, uanset udfaldet af folkeafstemningen. Endelig afholdtes der den 19. april 2005 folkeafstemning i Grejs Sogn i Tørring-Uldum Kommune en folkeafstemning, hvor hele 72% stemte for at blive sammenlagt med Ny Vejle Kommune i stedet for Ny Hedensted Kommune. Folkeafstemningen den 23. maj gav et flertal for at følge med resten af kommunen til Vejle.
Fredericia Kommune Fredericia Kommune
Region Midtjylland (1.237.041 indbyggere)
Ny kommune Tidligere Bemærkninger
Horsens Kommune Brædstrup Kommune (undtagen Voerladegård Sogn), Gedved Kommune, Horsens Kommune Forligspartierne krævede, at der skulle afholdes folkeafstemning i både Sønder Vissing Sogn og Voerladegård Sogn. Ved afstemningen den 20. april 2005 stemte Voerladegård sig til Ny Skanderborg Kommune med 340 stemmer mod 189, mens Sønder Vissing stemte sig til Horsens med 368 stemmer mod 171. Der afholdtes folkeafstemning i Klovborg Sogn den 24. maj 2005, for at afgøre, om sognet skulle følge Nørre-Snede Kommune ind i Ikast-Brande Kommune, eller i stedet indgå i Ny Horsens Kommune. Afstemningen den 23. maj gav flertal for at følge med resten af kommunen til Ikast-Brande Kommune.
Hedensted Kommune Hedensted Kommune, Juelsminde Kommune, Tørring-Uldum Kommune (undtagen Grejs Sogn) Der afholdtes den 19. april 2005 folkeafstemning i Grejs Sogn i Tørring-Uldum Kommune en folkeafstemning, hvor hele 72% stemte for at blive sammenlagt med Ny Vejle Kommune i stedet for Ny Hedensted Kommune.
Ikast-Brande Kommune Nørre-Snede Kommune, Brande Kommune, Ikast Kommune Opmanden blev sat til at vurdere denne kommunesammenlægning efter voldsomme protester fra borgergrupper, der ønskede en sammenlægning af Ikast Kommune med Herning Kommune; den 21. april 2005 rapporterede han imidlertid, at problemerne med denne løsning var større end fordelene. Samme dag foreslog han også en folkeafstemning i Klovborg Sogn om at lade det gå sammen med Ny Horsens Kommune i stedet. Der afholdtes folkeafstemning i Klovborg Sogn den 24. maj 2005, for at afgøre, om sognet skulle følge Nørre-Snede Kommune ind i Ikast-Brande Kommune, eller i stedet indgå i Ny Horsens Kommune. Afsteminingen den 23. maj gav flertal for at følge med resten af kommunen til Ikast-Brande Kommune.
Herning Kommune Aulum-Haderup Kommune, Herning Kommune, Trehøje Kommune, Aaskov Kommune Opmanden blev sat til at vurdere, om Ikast kunne inkluderes i denne kommune efter voldsomme protester fra borgergrupper, der ønskede en sammenlægning af Ikast Kommune med Herning Kommune; den 21. april 2005 rapporterede opmanden imidlertid, at problemerne med denne løsning var større end fordelene.
Ringkøbing-Skjern Kommune Egvad Kommune, Ringkøbing Kommune, Skjern Kommune, Videbæk Kommune, Holmsland Kommune Holmsland Kommune ønskede at forblive selvstændig, men blev alligevel lagt sammen med nabokommunerne pga. indbyggertallets størrelse.
Holstebro Kommune Holstebro Kommune, Ulfborg-Vemb Kommune, Vinderup Kommune Forligspartierne stillede krav om en afstemning i Mogenstrup i Vinderup Kommune, men borgerne dér valgte Holstebro frem for Skive.
Lemvig Kommune Lemvig Kommune, Thyborøn-Harboøre Kommune
Struer Kommune Struer Kommune, Thyholm Kommune
Syddjurs Kommune Ebeltoft Kommune, Midtdjurs Kommune, Rosenholm Kommune, Rønde Kommune
Skanderborg Kommune Galten Kommune, Hørning Kommune, Ry Kommune, Skanderborg Kommune, Voerladegård Sogn (Brædstrup Kommune) Forligspartierne krævede, at der skulle afholdes folkeafstemning i både Sønder Vissing Sogn og Voerladegård Sogn. Ved afstemningen den 20. april 2005 stemte Voerladegård sig til Ny Skanderborg Kommune med 340 stemmer mod 189, mens Sønder Vissing stemte sig til Horsens med 368 stemmer mod 171.
Silkeborg Kommune Gjern Kommune, Silkeborg Kommune, Them Kommune, Kjellerup Kommune
Norddjurs Kommune Grenaa Kommune, Nørre Djurs Kommune, Rougsø Kommune, den østlige del af Sønderhald Kommune
Favrskov Kommune Hadsten Kommune, Hinnerup Kommune, Hammel Kommune, Hvorslev Kommune, Houlbjerg Sogn, Granslev Sogn, Laurbjerg Sogn (alle tre i Langå Kommune) Oprindeligt ønskede Hadsten, Hinnerup og Hammel ikke at invitere flere med i sammenlægningen, hvorefter Hvorslev Kommune stod alene tilbage uden sammenlægningspartner. Forligspartierne sendte opmanden til området, der anbefalede en afstemning i Hvorslev Kommune samt i de tre sydligste sogne i Langå Kommune; denne afstemning fandt sted den 19. april 2005, og alle tre ønskede at komme med i Favrskov Kommune frem for hhv. Ny Viborg Kommune og Ny Randers Kommune.
Randers Kommune Langå Kommune (undtagen de tre sydligste sogne), Nørhald Kommune, Purhus Kommune, Randers Kommune, den vestlige halvdel af Sønderhald Kommune, Havndal-området Mariager Kommune Forligspartierne sendte opmanden til Hvorslev og Langå, og opmanden anbefalede en afstemning i Hvorslev Kommune samt i de tre sydligste sogne i Langå Kommune; denne afstemning fandt sted den 19. april 2005, og alle disse ønskede at komme med i Favrskov Kommune frem for hhv. Ny Viborg Kommune og Ny Randers Kommune.
Odder Kommune Odder Kommune
Samsø Kommune Samsø Kommune Ø-samarbejdsaftale
Århus Kommune Århus Kommune
Viborg Kommune Bjerringbro Kommune, Fjends Kommune, Karup Kommune, Møldrup Kommune, Tjele Kommune, Viborg Kommune Forligspartierne krævede en afstemning i Vestfjends i Fjends Kommune, men her stemte et flertal på knap 60% sig til Viborg. Også Gedsted (Aalestrup Kommune) stemte for at følge resten af kommunen i stedet for at gå sammen med Viborg, her med 603 stemmer mod 593.
Skive Kommune Sallingsund Kommune, Skive Kommune, Spøttrup Kommune, Sundsøre Kommune Forligspartierne krævede afstemninger i Mogenstrup i Vinderup Kommune og i Vestfjends i Fjends Kommune, men ingen af dem faldt ud til Skive Kommunes fordel.
Region Nordjylland (578.839 indbyggere)
Ny kommune Tidligere Bemærkninger
Mariagerfjord Kommune Mariager Kommune (undtagen Havndal, Arden Kommune, Hadsund Kommune, Hobro Kommune, Hvilsom Skoledistrikt (Aalestrup Kommune) Forligspartierne havde krævet en folkeafstemning i Hvilsom Skoledistrikt, og denne faldt ud til fordel for Mariagerfjord Kommune med et flertal på 60%. Det var derudover muligt, at afstemningen i Nørager Kommune kunne have haft konsekvenser, men det skete ikke.
Thisted Kommune Hanstholm Kommune, Thisted Kommune, Sydthy Kommune
Morsø Kommune Morsø Kommune
Vesthimmerlands Kommune Aalestrup Kommune (undtagen Hvilsom Skoledistrikt), Farsø Kommune, Løgstør Kommune, Aars Kommune Forligspartierne havde krævet folkeafstemning i Hvilsom Skoledistrikt og Gedsted Skoledistrikt (begge Aalestrup Kommune; førstnævnte faldt ud til fordel for Mariager Fjord med et flertal på 60%, hvorimod sidstnævnte med et meget lille flertal pegede på Vesthimmerlands Kommune. Det var derudover muligt, at afstemningen i Nørager Kommune kunne have haft konsekvenser.
Jammerbugt Kommune Brovst Kommune, Fjerritslev Kommune, Pandrup Kommune, Aabybro Kommune
Brønderslev-Dronninglund Kommune Brønderslev Kommune, Dronninglund Kommune
Frederikshavn Kommune Frederikshavn Kommune, Skagen Kommune, Sæby Kommune
Aalborg Kommune Hals Kommune, Nibe Kommune, Sejlflod Kommune, Aalborg Kommune
Hjørring Kommune Hirtshals Kommune, Hjørring Kommune, Løkken-Vrå Kommune, Sindal Kommune
Læsø Kommune Læsø Kommune Ø-samarbejdsaftale
Rebild Kommune Nørager Kommune, Skørping Kommune, Støvring Kommune Opmanden blev sendt til Nørager Kommune og anbefalede en afstemning om, hvorvidt kommunen skulle gå til Vesthimmerlands Kommune i stedet. Denne afstemning fandt sted den 19. april til fordel for Rebild Kommune.

Reform af skattecentre[redigér | redigér wikikode]

Forud for kommunalreformen blev den enkelte kommunes skattevæsen organiseret enkeltvis eller som frivillige aftaler mellem flere kommuner. Med kommunalreformen blev denne opgave samlet i 30 skattecentre og tre callcentre. Centrene blev placeret i følgende byer:[1]

  • Ballerup
  • Billund
  • Bornholm
  • Esbjerg
  • Fredensborg-Humlebæk
  • Frederikssund
  • Grenå
  • Haderslev
  • Herning
  • Holbæk
  • Horsens
  • Hjørring, hvor der tillige etableres call-center
  • Høje-Taastrup
  • Korsør
  • København
  • Køge
  • Maribo
  • Middelfart
  • Næstved
  • Odense, hvor der tillige etableres call-center
  • Randers
  • Roskilde, hvor der tillige etableres call-center
  • Skive
  • Struer
  • Svendborg
  • Søllerød
  • Thisted
  • Tønder
  • Aalborg
  • Aarhus

Resultater[redigér | redigér wikikode]

Formålet var "at skabe et nyt Danmark, hvor en stærk og fremtidssikret offentlig sektor løser opgaverne med høj kvalitet og så tæt på borgerne som muligt."[2] Efterfølgende meningsmålinger fra 2010 viste, at ca. 50 % af de adspurgte tilkendegav, at kommunernes service var mærkbart forringet, og at afstanden til kommunalpolitikerne var markant større.[3][4]

Kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]