Charlie Chaplin

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Charlie Chaplin
Fulde navn Charles Spencer Chaplin
Født 16. april 1889(1889-04-16)
Walworth, London, England
Død 25. december 1977 (88 år)
Vevey, Schweiz
Aktive år 1895–1976 [1]
{{{partnertype}}}: {{{partner}}}
Ægtefælle(r) Mildred Harris (1918–1921)
Lita Grey (1924–1927)
Paulette Goddard (1936–1942)
Oona O'Neill (1943–1977)
Børn Charles Chaplin, Jr.(1925-1968)
Sydney Earle Chaplin (1926-2009))
Geraldine Chaplin (f.1944)
Michael Chaplin (f.1946)
Josephine Chaplin (f.1949)
Victoria Chaplin (f.1951)
Eugene Chaplin (f.1953)
Jane Chaplin (f.1957)
Annette Chaplin (f.1959)
Christopher Chaplin (f.1962)
Beskæftigelse skuespiller, filminstruktør, manuskriptforfatter, producer, komponist, mimekunstner.
Kendte roller Vagabond-figuren
Oscars
1 æresoscar (Life achievement)

Charles Spencer Chaplin kendt som Charlie Chaplin (16. april 188925. december 1977) var britisk-amerikansk skuespiller, filminstruktør, manuskriptforfatter og komponist.

Det gængse historie hævder at Charles Spencer Chaplin fødtes i London ind i en fattig familie med faren Charles Spencer Chaplin Sr og moren Hannah Hill. Den britiske efterretningstjeneste MI5 fandt dog i 1952 at der ikke fandtes officielle dokumenter om en Charles Spencer Chaplin i Storbritannien før 1920, og Chaplin kan i stedet være født i en sigøjnerlejr i Black Path Park i Smethwick ved Birmingham.[2] Både Chaplin Sr. og Hannah Hill optrådte som music hall entertainere. Kort efter Charlies fødsel forlod faderen moderen Hannah og sønnerne Charlie og Sydney.

Charlies karriere indledtes i 1894, hvor han assisterede sin moder under en optræden. I 1896 måtte moderen opgive at passe sine to børn, som kom på et hjem for forældreløse. Fra 1907-1913 arbejdede Chaplin ved Karno Pantomime Troupe og deltog i tourneer til USA og Canada. Her opdagedes han af produceren Mack Sennett, som tilbød ham en kontrakt med Keystone Film Company. Her indspillede han sin første film Making a Living (1914), hvori han spiller arbejdsløs. Hans næste film Kid Auto Races at Venice (1914) kom til at afgøre hans karriere. Her optræder han i hængerøvsbukser, et par sko, som er adskillige numre for store, en jakke, som til gengæld er flere numre for lille, en bowlerhat samt en moustache, der er trimmet til størrelsen af en tandbørste. Fra 1915 skrev, instruerede og producerede Chaplin selv sine film, samtidig med, at han selv spillede hovedrollen i filmene. Chaplin indspillede mere end 30 film ved Keystone, inden han flyttede til Essanay Films, hvor han indspillede 15 film, heriblandt den, som gav ham tilnavnet "the tramp" ("vagabonden"), hvor han spiller en helt, som forsøger at redde en kvinde i nød. Chaplins næste kontrakt med Mutual Film Corporation indbragte ham $10.000 om ugen plus bonus. Her arbejdede han fra 1916-1917.

I 1918 oprettede Chaplin og hans broder deres eget studie i Los Angeles, og i 1919 dannede de sammen med Douglas Fairbanks, Mary Pickford m.fl. filmselskabet United Artists. I 1925 kom klassikeren Guldfeber og året efter Cirkus. I 1931 tog Chaplin tilbage til London til premieren på City Lights, og han vendte først tilbage til USA i 1932.

Hans næste film, Moderne Tider (1936) er en af hans største successer, som måske kun overgås af Diktatoren (1940), som er en "ond" parodi på naziregimet i Tyskland. Chaplin spiller en dobbeltrolle som en jødisk barber, der har deltaget i første verdenskrig, og den onde Adenoid Hynkel, diktator af Tomania.

I 1952 kom hans nok bedst kendte talefilm Rampelys. Dette tidspunkt var netop højdepunktet for McCarthyismen, og Chaplin beskyldtes som mange andre af de amerikanske myndigheder for kommunistsympatier, og blev smidt ud af landet der efter flyttede han til Schweiz. I denne periode indspillede han King in New York, (1957) og hans sidste film Grevinden fra Hongkong, (1967) med Marlon Brando og Sophia Loren, hans eneste fiasko.

I 1975 blev Chaplin adlet af den engelske dronning for sine fortjenester. Han døde juledag 1977 i Vevey, Schweiz, og blev begravet på kirkegården i Corsier-sur-Vevey, Vaud, Schweiz. To måneder senere, den 3. marts 1978, blev hans lig stjålet fra kirkegården i et forsøg på at afpresse familien penge. Afpresningsforsøget mislykkedes, og røverne blev fanget. Liget blev fundet igen 11 uger senere nær Genevesøen.

Chaplin og Jackie Coogan i The Kid (1921)
Bronzestatue Waterville, County Kerry

Charlie Chaplin som komponist[redigér | redigér wikikode]

Charlie Chaplin komponerede selv musikken til mange af sine film. Ligesom den berømte amerikanske komponist Irving Berlin kunne Chaplin ikke nedskrive sine kompositioner, men måtte have en assistent til at udføre nedskrivningen.

Hans kendteste melodier er »Smile« fra filmen Moderne Tider (1936) og »Limelight« der er temaet i filmen af samme navn (på dansk: Rampelys), (1952).

I 1916 startede Chaplin et selskab med det formål at udgive hans kompositioner. Selskabets levetid var kort, men det nåede i 1916 at udgive tre kompositioner:

»Oh! That Cello«, »There's Always One You Can't Forget« , og »The Peace Patrol March«

Chaplin citerede/anvendte – ligesom mange store klassiske komponister – i sin musik ofte dele af andre komponisters værker, således for eksempel Brahms Ungarske Dans nr. 5 i ovennævnte »The Peace Patrol March«.

Filmografi[redigér | redigér wikikode]

  • 1914 Between Showers (kortfilm)
  • 1914 A Busy Day (kortfilm)
  • 1914 Caught in a Cabaret
  • 1914 Caught in the Rain (kortfilm)
  • 1914 Cruel, Cruel Love (kortfilm)
  • 1914 Dough and Dynamite (kortfilm)
  • 1914 The Face on the Barroom Floor
  • 1914 The Fatal Mallet (kortfilm)
  • 1914 A Film Johnnie (kortfilm)
  • 1914 Gentlemen of Nerve (kortfilm)
  • 1914 Getting Acquainted (kortfilm)
  • 1914 Her Friend the Bandit (kortfilm)
  • 1914 His Favorite Pastime (kortfilm)
  • 1914 His Musical Career (kortfilm)
  • 1914 His New Profession (kortfilm)
  • 1914 His Prehistoric Past
  • 1914 His Trysting Place
  • 1914 Kid Auto Races at Venice
  • 1914 The Knockout
  • 1914 Laughing Gas
  • 1914 Mabel at the Wheel (kortfilm)
  • 1914 Mabel's Busy Day
  • 1914 Mabel's Married Life
  • 1914 Mabel's Strange Predicament (kortfilm)
  • 1914 Making a Living (kortfilm)
  • 1914 The Masquerader (kortfilm)
  • 1914 The New Janitor (kortfilm)
  • 1914 The Property Man
  • 1914 Recreation (kortfilm)
  • 1914 The Rounders (kortfilm)
  • 1914 The Star Boarder (kortfilm)
  • 1914 Tango Tangles (kortfilm)
  • 1914 Those Love Pangs (kortfilm)
  • 1914 Tillie's Punctured Romance
  • 1914 Twenty Minutes of Love (kortfilm)
  • 1915 The Bank
  • 1915 By the Sea (kortfilm)
  • 1915 The Champion
  • 1915 His New Job
  • 1915 His Regeneration (kortfilm)
  • 1915 In the Park (kortfilm)
  • 1915 A Jitney Elopement
  • 1915 A Night Out
  • 1915 A Night in the Show (kortfilm)
  • 1915 Shanghaied (kortfilm)
  • 1915 The Tramp
  • 1915 A Woman (kortfilm)
  • 1915 Work
  • 1916 Behind the Screen
  • 1916 Charlie Chaplin's Burlesque on Carmen
  • 1916 The Count
  • 1916 The Fireman
  • 1916 The Floorwalker
  • 1916 One A.M. (kortfilm)
  • 1916 The Pawnshop (kortfilm)
  • 1916 Police!
  • 1916 The Rink (kortfilm)
  • 1916 The Vagabond
  • 1917 The Adventurer
  • 1917 The Cure
  • 1917 Easy Street
  • 1917 The Immigrant
  • 1918 The Bond (kortfilm)
  • 1918 A Dog's Life
  • 1918 Shoulder Arms
  • 1919 A Day's Pleasure (kortfilm)
  • 1919 Sunnyside
  • 1921 The Idle Class
  • 1921 The Kid
  • 1921 The Nut
  • 1922 Nice and Friendly (kortfilm)
  • 1922 Pay Day
  • 1923 The Pilgrim
  • 1923 Souls For Sale
  • 1923 A Woman of Paris
  • 1925 The Gold Rush (Guldfeber)
  • 1926 A Woman of the Sea
  • 1928 The Circus (Cirkus)
  • 1928 Show People
  • 1931 City Lights
  • 1936 Modern Times (Moderne Tider)
  • 1940 Diktatoren (The Great Dictator)
  • 1947 Monsieur Verdoux
  • 1952 Limelight (Rampelys)
  • 1957 A King in New York
  • 1967 A Countess From Hong Kong (Grevinden fra Hongkong)
Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Selvbiografier[redigér | redigér wikikode]

  • Charles Chaplin: Mit liv, barndom – ungdom (Gyldendal, 1979)
  • Charles Chaplin: Mit liv (Gyldendal, 1993)

Litteratur/kilder[redigér | redigér wikikode]

Søren Sørensen har skrevet sin version af verdenshistorien, hvorfra dele af denne artikel stammer.

Noter[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]