Christina Piper

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 19. mar. 2013, 05:00 af Addbot (diskussion | bidrag) Addbot (diskussion | bidrag) (Bot: Migrerer 2 interwikilinks, som nu leveres af Wikidatad:q4972997)

Christina Piper (1673-1752) var en svensk grevinde og forretningskvinde, datter af købmanden og skibsrederen Oloph Hansson Törne, der blev adlet Törnflycht. Som sekstenårig giftede Christina Törnflycht sig med den 26 år ældre Carl Piper, der var chef for Karl XII's feltkancelli og fulgte kongen på Ruslandsfelttoget i år 1700. Christian Piper blev taget til fange ved Poltava og kom ikke tilbage, men døde i krigsfangenskab i 1716. Christina Piper byggede herregården Sturefors (tegnet af Tessin d.y.) syd for Linköping og grundlagde en række fideikommisser i Skåne og Västmanland. I 1725 købte hun Andrarums alunbruk i Skånes Österlen. Hun havde over 900 personer beskæftiget ved alunværket, som aflønnedes med sedler, som kun kunne bruges ved værkets egne butikker. Ved værket byggede hun en ny herregård, Christinehov med en barokhave i Tessins stil.

Kilder

  • Stig Hadenius, Torbjörn Nilsson, Gunnar Åselius: Sveriges historia – vad varje svensk bör veta, ISBN 91-34-51857-6
  • Lars-Ove Larsson: Vem är vem i svensk historia – från forntid till år 1900, ISBN 91-518-2647-X