Cuius regio, eius religio

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Cuius regio, eius religio (el. Cujus regio, ejus religio; lat. "Den, hvem landet tilhører, hans religion skal være den herskende") var en regel, som blev gjort gældende på reformationstiden og grundvold for territorialsystemet.

Den blev fastslået ved Augsburgfreden 1555 og Den westfalske fred 1648 og blev senere udførligt begrundet af retslærere som Samuel Pufendorf og Christian Thomasius.

Skønt udviklet af de historiske forhold på reformationstiden, blev den på den anden side til stor skade for den kirkelige frihed.

Kilde[redigér | redigér wikikode]


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.