Den augsburgske religionsfred

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Den augsburgske religionsfred

Den augsburgske religionsfred blev erklæret af den rigsdag i Augsburg, som kong Ferdinand åbnede den 5. februar 1555. Afslutningen af Den schmalkaldiske krig med forliget i Passau 1552 havde tilintetgjort Kejser Karl 5.s forhåbninger om at kunne føre protestanterne tilbage til Den romersk-katolske kirkes enhed. For det tyske rige var fred dog en bydende nødvendighed, også selvom man kun kunne nå den ved at ofre den religiøse enhed. Rigsdagen i Augsburg arbejdede i dette lys, så gammelt nag måtte holdes nede og mange fordomme overvindes, før man nåede til en endelig overenskomst den 25. september.

De romersk-katolske og de evangelisk-lutherske, rigsumiddelbare stænder skulle være ligeberettigede i riget, men undersåtterne skulle følge deres lands regerings tro (cujus regio, ejus religio), dog med ret til at udvandre. Fredsbestemmelserne gjaldt kun for de protestanter, der sluttede sig til Den augsburgske bekendelse (altså lutheranere), mens de reformerte, døbere og mindre protestantiske retninger var udelukkede.

På to punkter var forhandlingerne nær ved at sprænges, og en endelig afgørelse blev ikke truffet. Det første gjaldt de gejstlige fyrstendømmer. Man var enige om, at de ikke skulle sekulariseres og heller ikke gøres arvelige, men protestanterne hævdede, at de havde lige så megen ret til dem som de romersk-katolske, hvorimod disse hævdede, at hvis en gejstlig fyrste sluttede sig til Den augsburgske bekendelse, måtte han opgive alle de rettigheder og indtægter, der var knyttet til hans stilling som gejstlig (reservatum ecclesiasticum). Det sidste satte kong Ferdinand igennem trods protestanternes indsigelse.

Det andet spørgsmål gjaldt forholdene for undersåtter under gejstlige fyrster. Mod de romersk-katolskes protest satte kong Ferdinand igennem, at hvis undersåtterne tidligere havde sluttet sig til Den augsburgske bekendelse, skulle de også i fremtiden have lov til at forblive protestanter. I disse to uafgjorte punkter lå spiren til Trediveårskrigen.

L. M.   (Laust Jevsen Moltesen, dr. phil. & dr.theol, 1865-1950)


Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.