Dauphin

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Dauphin (officielt: Dauphin de Viennois, senere Dauphin de France) er en fransk kongelig titel, opkaldt efter landskabet Dauphiné, hvis hersker havde båret titlen. Fra 1349 var Dauphin titel på den franske kronprins. Til hans undervisning blev en række klassikere omskrevet og renset for frivoliteter: til brug for dauphinen.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Dauphin var oprindelig titlen for de suveræne herskere over landskabet Dauphiné. Da de havde residens i byen Vienne blev de også kaldt Dauphin de Viennois. Den sidste af dem var Humbert 2. af Viennois. Da han nedlagde styret og gik i kloster kom både landskabet og dets gamle herskeres titel til Frankrig i 1343.

Dauphiné havde længe særlige rettigheder. Landskabet blev styret under den franske krones overhøjhed men havde udstrakt selvstyre under den prins af det franske kongehus, der havde det som apanage. Denne prins var som regel (og senere altid) den franske konges ældste søn. Han førte landets gamle herskeres titel Dauphin.

Senere mistede Dauphiné efterhånden sine særrettigheder og blev en mere almindelig provins i Frankrig, mens titlen Dauphin blev en nominel titel for den franske monarks ældste søn og tronarving. Efter Julirevolutionen i 1830 blev titlen afskaffet. Karl 10.s ældste søn, Ludvig Anton, Hertug af Angoulême, var den sidste, der bar titlen Dauphin.

In usum Delphini[redigér | redigér wikikode]

Til brug for sin Dauphins uddannelse i de klassiske sprog, lod Ludvig 14. udarbejde en omfattende udgave af de græske og latinske skribenter, der var omhyggeligt renset for alle anstødelige steder. Denne udgave, kaldet in usum Delphini (dansk: til Dauphinens brug) udkom 1674-1730 i ikke mindre end 64 bind. Også senere har man kaldt lignende 'rensede' udgaver af forskellige værker for in usum Delphini.

Se også[redigér | redigér wikikode]