Den grimme ælling

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Den grimme ælling er et eventyr skrevet af H.C. Andersen.

Illustration af Vilhelm Pedersen

Det blev offentliggjort den 11. november 1843 og udkom som en del af hans eventyrsamling Nye Eventyr. Første Bind. Første Samling. Det er blandt hans mest kendte eventyr. Eventyret fortolkes ofte som H.C. Andersens egen beskrivelse af sin tidlige ungdom, — en fabel hvor dyrene spiller menneskeroller.

I eventyret følges en svaneunge, der klækkes i en andegård ved en herregård. I første del af historien ved hverken svaneungen selv eller de omgivende dyr at den ikke er en and, og på grund af dens anderledes udseendende behandles svaneungen åbenlyst dårligt. Nogle ænder siger "ham [svaneungen] ville vi ikke tåle", at "han er for stor og for aparte", "så skal han nøfles" og andre omtaler svaneungen som "inderlig styg" og "fæle spektakel". Svaneungen bliver bidt, puffet, gjort nar af, hugget og sparket af forskellige. Først til sidst i eventyret afslører H.C. Andersen overfor førstegangslæseren (førstegangslytteren) at "den grimme ælling" er en svaneunge. Det sker hvor svaneungen selv opdager sin egen identitet, da den nærmer sig nogle andre svaner og tror den vil blive dræbt. Den bøjer hovedet og ser sit eget spejlbillede.

Eventyrsamlingen blev anmeldt den 19. november 1843 i avisen Fædrelandet, og om Den grimme ælling skriver den ukendte anmelder

[...] det 4de og sidste Eventyr, "den grimme Ælling", er, uagtet det har en vis, i Andersens poetiske Virksomhed altfor hyppig fremtrædende, subjectiv Tendens, uagtet det utvivlsomt er en Allegori over det samme Thema, som "Improvisatoren", "Kun en Spillemand" osv., meeer end tilstrækkelig have varieret, nemlig Digterens eget miskjendte Værd, dog saa frit for sygelig Sentimentalitet, dog saa friskt opfattet, saa livligt og lunefuldt behandlet, at det læses med meget Fornøielse.[1]

Meïr Aron Goldschmidt kommenterede også eventyret i datiden.[2] Tegneren Vilhelm Pedersen har illustreret eventyret. Jean Hersholt har stået for en engelsk oversættelse.[3]

H.C. Andersen's eventyr har blandt andet inspiret tegnefilmen Den Grimme ælling og mig fra 2006 og et reliefRisingskolen i Odense udført af Ida H. Mortensen i 1992.[4]

"Den grimme ælling" er gået hen og blevet et generelt begreb i det danske sprog om noget der først bliver set ned på men senere bliver anerkendt. Et eksempel i brug er fra en lokal formand for Dansk Folkeparti der til Information beskrev sit eget parti således: "Udgangspunktet for Dansk Folkeparti var udlændingespørgsmålet, og derfor blev vi opfattet som den grimme ælling. Selv om det er svært at blive til en svane, så har ællingen allerede mange hvide fjer."[5]

Adaptationer[redigér | redigér wikikode]

"Den grimme ælling" blev et af Andersens mest elskede eventyr og er blevet udgivet overalt i verden. Eventyret er blevet adapteret til et hav af forskellige medier. Film baseret på eventyret inkluderer to korte Silly Symphonies animerede produceret af Walt Disney med titlen The Ugly Duckling. Den første var produceret i 1931 i sort og hvid og ved en senere genindspilning i 1939, kom den i farver. Den sidstnævnte film vandt ved Oscar-uddelingen i 1939, en Oscar i kategorien "Bedste kortfilm (Tegnefilm)" [6] og det var den sidste "Silly Symphony"-filmen der blev lavet. Den største forskel mellem Andersens fortælling og Disney-udgaven er, at i Disney-udgaven varer ællingens prøvelser ikke i måneder, kun få minutter. I 2006 producerede det danske animation studie, A. Film, en spin-off tegnefilmsfilm med titlen Den grimme ælling og mig! og en senere børne-tv-serie produktion Den grimme ælling junior, med de samme karakterer, som fra filmen. Tom and Jerry-afsnittet Downhearted Duckling er også baseret på den berømte fortælling.

Eventyret har været udsat for mange forskellige musicaladaptationer. I 1914, komponerede den russiske komponist Sergei Prokofiev et stykke med sang og klaver, baseret på Nina Mershcherskys adaptation af eventyret og i 1932, fik stykket mere sang og orkester tilkoblet. Stykket blev renskrevet af Lev Konov i 1996 og hans opera var en stor succes i Rusland. Andre musical-versioner inkluderer sangen “The Ugly Duckling” komponeret af Frank Loesser og sunget af Danny Kaye til Charles Vidors musicalfilm fra 1952 Hans Christian Andersen og Honk!, en musical baseret på eventyret, som blev produceret i England og vandt en Olivier Award. Eventyret er også blevet adapteret til en musical af Gail Deschamps og Paul Hamilton, der turnerede i England 2002-2003. I 1998 spillede musicalen "Piccolo Spoleto" i 17 dage [7]. I "Final Fantasy"-fablerne "Choboco Tales", er der en fortælling med titlen "Ugly Choboco", baseret på "Den grimme ælling".

I Yoshi-episoden, "Fairy Tales" var der et udsnit af fortællingen, der var animeret af Gene Deitch.

I 2009, præsenterede Dance Theatre fra Bradenton, Florida en balletversion af det populære eventyr (Allison Norton: The Ugly Duckling).

Henvisning[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

Fiktion Stub
Denne artikel om en historie eller noget fiktivt er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.