Diskussion:Gramfarvning

	Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Medicin og Sundhed, et forsøg på at koordinere oprettelsen af medicin- og sundhedsrelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
Stub	Denne artikel er blevet vurderet til Klasse Stub på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.

Dækker denne artikel ikke det samme som Gram (farvemetode)? Jeg skal ikke gøre mig klog på det mest velvalgte navn, men den anden artikel ser ud til at være af noget bedre kvalitet. --Heelgrasper 13. nov 2006 kl. 20:32 (CET)

Jeg har udvidet og rettet artiklen, men den bør helt sikkert sammenskrives med Gram (farvemetode)!--Sten Porse 14. nov 2006 kl. 10:01 (CET)

For at det ikke skal være løgn er Gramfarvning også blevet oprettet :) Alle disse tre bør skrives sammen, men jeg ved ikke helt hvad navnet bør være... Hvad er mest korrekt? Mvh Danielle 14. nov 2006 kl. 20:45 (CET)

Vurderer men efter, hvad søster-wiki'erne bruger, bør titlen være Gramfarvning.--Sten Porse 14. nov 2006 kl. 21:01 (CET)

Fint med mig :) Mvh Danielle 14. nov 2006 kl. 21:13 (CET)

Jeg foreslår nedenstående sammenskrivning:--Sten Porse 14. nov 2006 kl. 21:32 (CET)

Den Gram-positive Miltbrand-bakterie (violette stave) i et præparat af rygmarvsvæske. Hvis der var Gram-negative arter til stede, ville de fremtræde i lyserødt. (De andre celler er hvide blodlegemer.)

Gramfarvningen af bakterier er en metode, som gør det muligt at lave en grundlæggende inddeling af bakterier ud fra forhold i deres cellevægge. Metoden blev beskrevet i 1884 af den danske læge Hans Christian Joachim Gram 1853 - 1938.

Farvemetoden

Farvemetoden inddeler bakterier i ”gram-positive” og ”gram-negative”. Gramfarvningen drejer sig om, hvordan bakterier lader sig indfarve med et violet farvestof (metylviolet), nemlig sådan at de Gram-positive bakterier vil fremtræde med blå eller violet farve under mikroskop, mens de Gram-negative vil være røde eller lyserøde. Nogle bakterier kan dog ikke klassificeres indenfor denne inddeling, dette gælder for eksempel Mykobakterier (tuberkulose).

Gram-negative og gram-positive bakterier adskiller sig generelt ved opbygningen af cellevægsstrukturen. De Gram-negative er opbygget af en membran og et ydre peptidoglycanlag. De har endvidere en ydre membran med et højt indhold af lipopolysaccharider. Rummet mellem de to membraner med peptidoglycanlaget kaldes det periplasmatiske rum. De Gram-positive bakterier har ikke nogen ydre membran. Denne forskel betyder, at bakterierne antager forskellig farve ved Gram-farvning.

Gram-positive

Man finder almindeligvis følgende kendetegn hos de Gram-positive bakterier:

1. En meget tyk cellevæg, bestående af peptido-glycan
2. Hvis bakterien har en flagel, har denne to støttende ringe
3. Der findes teikoidsyrer, der virker som chelater og i visse tilfælde som klæbestof
4. Der er ingen lipoproteiner

Eksempler på gram-positive bakterier

Typiske gram-positive bakterier er:

• Aerobe sporedannende bacilli
  • Bacillus anthracis (Miltbrand)
• Anaerobe sporedannende bacilli
  • Clostridium botulinum (Pølseforgiftning)
  • Clostridium tetani (Stivkrampe)
  • Clostridium perfringens (Gasgangræn)
  • Clostridium novyi (Gasgangræn)
  • Clostridium septicum (Gasgangræn)
  • Clostridium difficile (Antibiotika associeret tyktarmsbetændelse)
• Corynebakterier
  • Corynebacterium diphteriae (Difteri)
  • Corynebacterium vaginale
• Staphylococcus aureus (Betændelse, Tamponsyge)
• Bacillus subtilis
• Lactobacillus acidophilus (normal tarmflora)
• Lactococcus lactis (Surmælksprodukter)
• Bacillus thuringensis (Biologisk bekæmpelse)
• Bacillus subtilis

Gram-negative

Man finder almindeligvis følgende kendetegn hos de Gram-negative bacterier:

1. Cellevæggen indeholder nogle få lag af peptidoglycan
2. Cellerne er omgivet af en ydre membran, der består af lipopolysaccharider, som ligger uden om peptidoglycan-laget
3. I den ydre membran findes "poriner", der virker som porer for bestemte molekyler
4. Der findes et "periplasmatisk mellemrum" mellem cellevæggen og den dre membran
5. Hvis der findes en flagel, har den fire støtteringe i stedet for to
6. Der er ingen teikoidsyrer
7. Lipoproteins er fæstnet til polysaccharidstrukturen

Eksempler på gram-negative bakterier

Disse udgøres af et stort antal forskelligartede bakterier, som ofte tilhører tarmfloraen eller er direkte sygdomsfremkaldende for mennesker.

• Aerobe ikke sporedannende stavformede
  • Enterobacteriaceae
  • Pseudomonadaceae

Andre farvemetoder

• Karbolfuchsin
• Ziehl-Nielsen

Litteratur

• H. C. J. Gram: Über die isolierte Färbung der Schizomyceten in Schnitt- und Trockenpräparaten. Fortschr. Med. 2 (1884), 135-139.

Ingen har reageret på mit forslag. Derfor iværksætter jeg det nu, sådan at den sammenskrevne artikel bliver anbragt under titlen Gramfarvning.--Sten Porse 21. nov 2006 kl. 22:17 (CET)

Teknik?

Skal vi beskrive teknikken? Den er let nok for amatører (selv om det er svært at få kemikalier i dag), og jeg har givet recepten et sted. Ditlev Petersen (diskussion) 13. mar 2018, 21:54 (CET)

Læselighed - peptidoglycanlag

Jeg ved godt at der er sprog-revsere, som er imod bindestreger, men hvor ville det være en stor hjælp for os alle (også hurtiglæsere) hvis ord som peptido-glycan-lag blev skrevet så man kunne regne lidt af etymologien ud.

Udtale af 'c' foran 'a' kan også være en hæmsko.

For en førstegangslæser er artikler af denne art vanskelige at få mening i, og mange af kommentarerne i "diskussion" uddyber mulige forbedringer (eksempler mv.)