Diskussion:Hans Kirk

	Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Hadsund-Skørping, et forsøg på at koordinere oprettelsen af Skørping-Hadsundrelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
Start	Denne artikel er blevet vurderet til Klasse Start på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.

Jeg spinder lige en ende over noget, der nok bør indgå i artiklen, men som jeg lige skal tænke lidt mere over formen på (og så kan andre jo lige så godt få lov at give deres besyv med).

Betydningen af Fiskerne fra 1928 for det almene billede i befolkningen (og i litteraturen) af Indre Mission kan næppe overdrives. Der kan vist også siges meget om baggrunden for tilblivelsen af den roman og dens virkningshistorie, men det er ikke min væsentligste pointe her. Det er formodentlig relativt velkendt stof for mange og der er også skrevet en del om det emne, og om romanen er udtryk for fordomme eller giver et sandt billede.

En mere overset detalje er vist, at Hans Kirk i 1926 skrev en lille artikel med titlen "Religion og Hartkorn" i tidsskriftet Clarté. En online udgave af artiklen kan findes her. I denne artikel skriver han bl.a.: "Paa den gode Jord er Befolkningen hovedsagelig grundtvigiansk, mens den faa Kilometer borte er overvejende missionsk. Man kan i Virkeligheden sige, at vi har to Religioner, som hver har sin naturlige Jordbund, bogstaveligt talt. Den ene dyrker Guden for Vækst og Frodighed, den anden Kristus, Forgængelighedens og Underkastelsens Symbol. [...] Indremissionen maa altsaa, trods dens Forkastelse af Proletariatets Kampmaader, betragtes som en religiøs Proletarbevægelse."

Der er i faglitteraturen en vis forståelse for, at det faktisk er denne tese om sammenhængen mellem levevilkår og religiøst tilhørsforhold, man genfinder som et centralt motiv i P.G. Lindhardts bog Vækkelse og kirkelige retninger, der udkom i 1951 og i nye, fyldigere udgaver i 1959 og 1978. Her talte han dels om en nær forbindelse mellem landboreformerne og vækkelsernes frembrud omkring 1800, og dels om, at gårdmændene blev grundtvigianere og de lavere klasser (husmænd, fiskere, håndværkere og tjenestefolk) blev indremissionske. En del nærmere undersøgelser har siden haft svært ved at se sammenhængen i kildematerialet, men det var – og er – et centralt værk, som har haft stor udbreddelse.

Mere ubemærket er det vist, at Kaj Munk i Ordet fra 1925 faktisk er inde på lidt af det samme spor, da han lader missionsmanden være skræder og grundtvigianeren gårdmand. Han kan jo af gode grunde hverken have læst Kirks artikel eller Lindhardts bog, men de kan jo begge have fået en vis inspiration fra ham. --Heelgrasper 28. jan 2006 kl. 18:21 (CET)

Det finder jeg i hvert fald ganske spændende, så pøj-pøj med det. Hele problemstillingen kan nu nok ikke dækkes i denne artikel. Det lyder iøvrigt helt bibelsk: "Nogen steder faldt sædekornet på stengrund...".

Den velkendte indremissionske dame i Matador lever helt op til "arketypen" og er måske inspireret af Kirks fortælling? Det er selvfølgelig uomtvisteligt, at IM har stået stærkt i fiskermiljøerne (bla. på Vestkysten og på Bornholm), men mon nøgleordet hertil ikke er livsvilkår fremfor økonomi? Forlis - eller bare den stadige trussel om forlis - der på en gang kunne ramme mange familier i små samfund hårdt, har selvfølgelig ikke bidraget til en munter indstilling, og denne indstilling er så blevet tillagt den fremherskende religiøse retning.

Jeg er iøvrigt noget i tvivl om, hvorvidt skillelinjen mellem Indre Mission og Luthersk Mission går (eller har gået) mellem besiddende og ikke-besiddende. Efter religionsfriheden med grundloven af 1848 blomstrede de kristelige foreninger op, og i mange år var der ikke et så skarpt skel mellem de to retninger. For IM's vedkommende begyndte det nok med Vilhelm Beck. Med min erfaring fra Nordsjælland (med Græsteds tilnavn "den hellige stad") har præster og lokale indflydelsesrige lægmænd nok haft stor betydning for, hvordan grupperingerne udviklede sig lokalt. --Sir48 (Thyge) 28. jan 2006 kl. 21:33 (CET)