Diskussion:Hertugdømmet Slesvig/Arkiv 1

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi


Personalunion[rediger kildetekst]

Hertugdømmet Slesvig ... var formelt i forbindelse ("personalunion") med det danske monarki, men ikke set en særskilt del af det danske monarki

Denne seneste rettelse forekommer mig uklar – måske ligefrem misvisende. Hvad menes egentlig? -- Sebastjan 18. okt. 2005 kl. 12:30 (CEST)

Det ligner en manglende opmærksomhed på forskellen mellem kongeriget Danmark, hertugdømmerne og det danske monarki. Jeg vil være tilbøjelig til at mene, at ændringen bør annuleres.--Heelgrasper 18. okt 2005 kl. 12:46 (CEST)

Det betyder kun at Hertugdømmet Slesvig har ikke vaeret en del af Kongeriget Danmark, den Danske Kong har kun vaeret samtidlig hertug af Slesvig i personalunion! For at kunne snakke om "Slesvig som del af det danske monarki" skal det har vaeret en realunion mellem Danmark og Slesvig. --Niels 16. nov 2005 kl. 12:45 (CEST)

Øhh, nej. Læs sidste afsnit af artiklen Kongeriget Danmark. --Palnatoke 17. nov 2005 kl. 12:48 (CET)

"Øhh, nej?" Men jo. Undskyld, men den sidste afsnit af artiklen Kongeriget Danmark er ikke sandheden! Det er historisk ikke rigtig! -- Niels 17. jan 2006 kl. 14:40 (CEST)

Kilde? Det strider mod samtlige steder, hvor jeg har set udtrykket det danske monarki omtalt. Det er kun fordi jeg ikke ønsker en redigeringskrig, at jeg ikke gendanner lige nu. --Heelgrasper 17. jan 2006 kl. 18:37 (CET) Se fx Salmonsens. --Heelgrasper 17. jan 2006 kl. 18:40 (CET)
Slesvig var et dansk len, ligesom Holsten var et tysk len. Forbindelsen mellem Slesvig og Danmark var altså ikke kun en personalunion. --Knut 18. jan 2006 kl. 12:56 (CET)

Det fins kun "personalunion" og "realunion" - og forbindelsen mellem Slesvig og Danmark var "kun" en personalunion fordi forbindelsen eksiterede kun pga. Kongens två "jobber" som kong og hertog - hertugdømmet Slesvig har siden "Constitutio Valdemariana" aldrig været en del af Kongeriget Danmark! -- Niels 24. jan 2006 kl. 13:20 (CEST)

Forbindelsen mellem Slesvig og Danmark bestod ikke kun i en personalunion. Slesvig var dansk lensområde, samtidig fungerede kongen som (med-)hertug. Kongen var i Slesvig altså både vasall (som hertug) og lensherre (som konge). Anderledes var det i Holsten, hvor den tysk-romerske kejser var lensherre. vh--91.4.116.219 19. okt 2014, 17:06 (CEST)

Slesvigske hertuger[rediger kildetekst]

Jeg gik i gang med at lave en list over hertuger i Slesvig, men det blev lidt problematisk mht. navngivningen af nogle af dem. Listen er baseret på Paul og Mikael Holt: Historiske årstal, 16. udgave 1997 med et kig til den tyske artikel om hertugdømmet. Problemerne består blandt andet i, at nummereringen af fx Valdemarerne tilsyneladende strækker tilbage til før Slesvig blev et hertugdømme (jeg har relativt lidt styr på det her, for det er muligt, at allerede Knud Lavard kaldte sig hertug, hvilket dog ikke forklarer, hvorfor den tyske liste begynder med Oluf 1. Hunger). Det medfører, at Valdemar 4. Atterdag efter en systematisk navngivning bliver til Valdemar 5. af Slesvig. Nu smider jeg lige listen her (så langt jeg nåede, inden jeg begyndte at køre sur i det). Når man kommer lidt længere frem er der nok en vis fidus i kun at beskæftige sig med den gottorpske del, da den segebergske jo følger den danske kongerække.

--Heelgrasper 16. jun 2005 kl. 15:56 (CEST)

(indsat af Kohelet undskyld!) Ifølge Palle Lauring kaldte Knud Lavard sig netop hertug, fordi den titlen som jarl var for gammelnordisk til den moderne europæiske riddertype han identificerede sig selv med. Hans søn Valdemar (1) d. Store af Danmark var før sin kongetid udnævnt af Svend (3) Grathe til hertug af Slesvig fra 1147. Valdemar Sejr var i sin bror Knuds regeringstid hertug af Slesvig fra 1188 til 1202. (kilde Lademanns Lexicon)Valdemar 5 af Slesvig er absolut ikke identisk med Valdemar Atterdag. Han var blot den barnekonge der tjente til at skjule grev Gerhards magtudøvelse i Danmark. Mens drengen havde titel af konge i Danmark som Valdemar 3, overtog Grev Gerhard hertugtitlen i Slesvig. Da denne politiske paradeforestilling blev opgivet, fik drengen sit hertugdømme igen. Med hensyn til gottorperne skulle man måske bare benævne dem som netop gottorpere. Deres territorium strakte sig vel både over Slesvig og Holsten? Selvom de absolut gjorde sig som arvinger til Abel-slægtens konsekvente forræderi og konspiration mod den danske konge

Ja, jeg har lavet en megabrøler mht. Valdemar 5./Valdemar Atterdag. Det skyldes vist en fejlæsning af den tyske artikel i går, da jeg sad og bøvlede lidt med det. Jeg er bekendt med argumentet omkring Knud Lavard (fremføres fx også her på Wikipedia) og der er helt sikkert noget om det, men der må også være en grund til, at Historiske årstal begynder listen i 1232. Jeg kender den bare ikke.--Heelgrasper 16. jun 2005 kl. 17:45 (CEST)

Jeg vil gerne udnævne artiklen til LA - men der er enkelte afsnit (overskrifter) hvor der ikke er sat referencer. Sker dette, tænker jeg at udnævnelse er sandsynlig. mvh Tøndemageren (diskussion) 10. jan 2019, 11:57 (CET)