Valdemar 4. af Slesvig

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Valdemar Eriksøn (d. 1312) var som Valdemar 4. hertug af Sønderjylland.

Ved faderens, Erik Abelsøns, død 1272 var Valdemar kun ca. 10 år gammel, og i de følgende 10 år tilbageholdt Erik Klipping forleningen af Slesvig. Først på Danehoffet i 1283 tvang stormændene kongen til at forlene Valdemar med det.

Snart kom det dog atter til ufred mellem ham og kongen, og i 1285 blev Valdemar taget til fange, og han slap først ud næste år på ret hårde betingelser. Mange anså Valdemar for at være medskyldig i mordet på Erik Klipping (november 1286).

Dog turde enkedronning Agnes ikke andet end gøre Valdemar til formynder for den lille tronarving, Erik. Allerede i 1289 bristede tilliden mellem hende og Valdemar, og han sluttede sig åbenlyst sammen med den norske konge.

Valdemar fik dog ikke større succes, for han led et nederlag i Grønsund, og 1297 sluttede han forlig og opgav bl.a. sin fordring på Als. I de følgende år var Valdemars forhold til Erik Menved i det store og hele ret godt.