Abel af Danmark
| Abel af Danmark | |
|---|---|
![]() |
|
|
|
|
| Kroning | 1. november 1250 |
| Regerede | 1250-1252 |
| Forgænger | Erik Plovpenning |
| Regent | Abel |
| Efterfølger | Christoffer 1. |
| Ægtefælle | Mechtilde af Holsten |
| Børn | Valdemar 3. af Slesvig Sophie af Danmark Erik Abelsen Abel Abelsen |
| Far | Valdemar Sejr |
| Mor | Berengária af Portugal |
| Født | ?[1] |
| Død | 29. juni 1252 |
| Begravet | Slesvig Domkirke |
Abel var hertug af Slesvig fra 1232 til 1252 og konge af Danmark fra 1250 til 1252. Han var søn af Valdemar Sejr og hans anden hustru Berengária af Portugal og bror til Erik Plovpenning og Christoffer 1..
Med kun godt 1½ år har Abel den korteste regeringstid af alle danske konger.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Hertug af Slesvig
I 1232 blev han udnævnt til hertug af Slesvig.
[redigér] Ægteskab
I 1237 giftede Abel sig med Mechthilde, datter af grev Adolf IV af Holsten. På grund af hendes afstamning bidrog hun til stor holstensk indflydelse på Abel-slægtens sønderjyske hertugdømme. Abels og Mechthildes slægt var hertuger af Sønderjylland til slægten uddør i 1375.
[redigér] Konge af Danmark
I 1241 blev hans broder, Erik Plovpenning, valgt til konge efter deres fader, hvilket var anledningen til en mangeårig borgerkrig hvorunder bl.a. Randers blev afbrændt af Abels tropper. Striden endte med, at kong Erik under et besøg hos Abel blev dræbt og hans lig smidt i Slien. Abel blev af de fleste betragtet som ansvarlig for mordet, men det lykkedes ham at få 24 riddere til at sværge på hans uskyld ved Landstinget i Viborg, den såkaldte "dobbelte tylvter-ed", hvorefter han blev kåret til konge den 1. november 1250.
[redigér] Død
Abel blev dræbt den 29. juni 1252 på Ejdersted under en ekspedition mod friserne for at inddrive skyldige skatter. Legenden fortæller, at han spøger i Slesvig Domkirke, hvorfor man tog hans lig op og sænkede det i et mosehul ved Gottorp. For en sikkerheds skyld rammede man en pæl gennem hans brystkasse. I 1261 giftede hans enke sig igen, denne gang med Birger Jarl af Sverige.
[redigér] Eftermæle
På grund af brodermordet blev følgende vers digtet om ham:
[redigér] Anetavle
| P | I | II |
|---|---|---|
|
Proband: |
Far: |
Farfar: Valdemar den Store |
| Farmor: Sofia af Minsk |
||
| Mor: Berengaria |
Morfar: Sancho 1. af Portugal |
|
| Mormor: Dulce Berenguer |
[redigér] Litteratur
- Aksel E. Christensen: Kongemagt og Aristokrati. Epoker i middelalderlig dansk statsopfattelse indtil unionstiden; Akademisk Forlag, 1976; ISBN 87-500-1663-6
- Kai Hørby: "Velstands krise og tusind baghold. 1250-1400"; Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie, Bd. 5; 1989; ISBN 87-89068-07-6
[redigér] Fodnoter
- ↑ Fødselsår ukendt. - Palle Lauring, Danske konger og dronninger. Aschehoug, 2005, s. 94. ISBN 87-11-22285-9
- ↑ Tore Skeie: Alv Erlingsson (s. 82), forlaget Spartacus, Oslo 2009, ISBN 978-82-430-0478-8
[redigér] Eksterne henvisninger
- Kr. Erslev: "Erik Plovpennings Strid med Abel. Studier over ægte og uægte Kilder til Danmarks Historie" (Historisk Tidsskrift, Bd. 6, rk. 2; 1889)
- Hans Olrik: "Bidrag til belysning af Valdemarssönnernes tidsalder" (Historisk Tidsskrift, Bd. 6, rk. 6; 1895)
- Johannes Steenstrup: "Valdemar Sejrs Død og de ved Tronskiftet vedtagne Ændringer i Landets Styrelse" (Historisk Tidsskrift, Bd. 10, rk. 3; 1934)
| Foregående: | Kongerækken | Efterfølgende: |
| Erik 4. Plovpenning | Christoffer 1. |
