Abel af Danmark

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Abel
Konge af Danmark og de Venders
Kroning 1. november 1250
Regerede 1250-1252
Forgænger Erik Plovpenning
Regent Abel
Efterfølger Christoffer 1.
Ægtefælle Mechtilde af Holsten
Børn Valdemar 3. af Slesvig
Sophie af Danmark
Erik Abelsen
Abel Abelsen
Hus Jellingdynastiet
Far Valdemar Sejr
Mor Berengária af Portugal
Født  ?[1]
Død 29. juni 1252
Begravet Slesvig Domkirke

Abel var hertug af Slesvig fra 1232 til 1252 og konge af Danmark fra 1250 til 1252. Han var søn af Valdemar Sejr og hans anden hustru Berengária af Portugal og bror til Erik Plovpenning og Christoffer 1.

Med kun godt 1½ år har Abel den korteste regeringstid af alle danske konger.

Hertug af Slesvig[redigér | redigér wikikode]

I 1232 blev han udnævnt til hertug af Slesvig.

Ægteskab[redigér | redigér wikikode]

I 1237 giftede Abel sig med Mechthilde, datter af grev Adolf 4. af Holsten. På grund af hendes afstamning bidrog hun til stor holstensk indflydelse på Abel-slægtens sønderjyske hertugdømme. Abels og Mechthildes slægt var hertuger af Sønderjylland til slægten uddør i 1375.

Konge af Danmark[redigér | redigér wikikode]

I 1241 blev hans broder, Erik Plovpenning, valgt til konge efter deres fader, hvilket var anledningen til en mangeårig borgerkrig hvorunder bl.a. Randers blev afbrændt af Abels tropper. Striden endte med, at kong Erik under et besøg hos Abel blev dræbt og hans lig smidt i Slien. Abel blev af de fleste betragtet som ansvarlig for mordet, men det lykkedes ham at få 24 riddere til at sværge på hans uskyld ved Landstinget i Viborg, den såkaldte "dobbelte tylvter-ed", hvorefter han blev kåret til konge den 1. november 1250.

Død[redigér | redigér wikikode]

Abel blev dræbt den 29. juni 1252 på Ejdersted under en ekspedition mod friserne for at inddrive skyldige skatter. Legenden fortæller, at han spøger i Slesvig Domkirke, hvorfor man tog hans lig op og sænkede det i et mosehul ved Gottorp. For en sikkerheds skyld rammede man en pæl gennem hans brystkasse. I 1261 giftede hans enke sig igen, denne gang med Birger Jarl af Sverige.

Eftermæle[redigér | redigér wikikode]

På grund af brodermordet blev følgende vers digtet om ham:

Abel af navn,
Kain af gavn. [2]

Anetavle[redigér | redigér wikikode]

Abels anetavle i to generationer
P I II

Proband:
Abel

Far:
Valdemar Sejr

Farfar:
Valdemar den Store
Farmor:
Sofia af Minsk
Mor:
Berengaria
Morfar:
Sancho 1. af Portugal
Mormor:
Dulce Berenguer

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Aksel E. Christensen: Kongemagt og Aristokrati. Epoker i middelalderlig dansk statsopfattelse indtil unionstiden; Akademisk Forlag, 1976; ISBN 87-500-1663-6
  • Kai Hørby: "Velstands krise og tusind baghold. 1250-1400"; Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie, Bd. 5; 1989; ISBN 87-89068-07-6

Fodnoter[redigér | redigér wikikode]

  1. Fødselsår ukendt. - Palle Lauring, Danske konger og dronninger. Aschehoug, 2005, s. 94. ISBN 87-11-22285-9
  2. Tore Skeie: Alv Erlingsson (s. 82), forlaget Spartacus, Oslo 2009, ISBN 978-82-430-0478-8

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Foregående: Kongerækken Efterfølgende:
Erik 4. Plovpenning Christoffer 1.