Diskussion:S-tog/Arkiv 3

Bybane?

"Bybane, anvendt i perioden 1939-79 om Københavns bybane, der var S-banens indre område. Området omfattede strækningerne Hellerup-København H-Valby samt Frederiksberg-Vanløse-Hellerup med senere mindre udvidelser. En særlig bybanebillet var gyldig til disse strækninger.

Begrebet anvendes nu som en generel dansk betegnelse for letbane (light rail) og specielt om Københavns Metro." Den store Danske.--Lcl 30. apr 2009, 22:58 (CEST)

Jeg synes ikke rigtig jeg støder på nogen, der har opdaget at "den store danske" (der næppe heller er autoritativ på området) anvender "bybane" som oversættelse af "light rail" og som betegnelse for Københavns Metro. Metroen betegnes som .... metro eller metroen, uanset dsd og light rail oversættes sjældent til bybane (men direkte overførsel af engelske begreber er heller ikke altid mulig). Bybanen omfattede oprindelig S-banen inden for Københavns og Frederiksberg kommuner, men bybane blev faktisk også anvendt for S-banen som helhed, selv om det med danske ører var lidt søgt, jo længere S-banen rakte uden for København. Problemet er, at der - jf. diskussionen også ovenfor - ikke er nogen dansk "type" at hæfte på S-banen, andet end netop S-bane. Bybane kunne anvendes, fordi det engang var dækkende, men jeg medgiver at det er ligeså lidt dækkende i dag som dsd's anvendelse af bybane. Lokalbane kan man - igen jf. noget af argumentationen ovenfor - presse ned over S-banen, men det er ikke en betegnelse der i så fald anvendes andre steder end her på WP. Efter min opfattelse bør "type" være S-bane. Hvis man mener at suburban rail skal oversættes til dansk, til noget der faktisk anvendes, er vi tilbage ved bybane, suk. Når jeg i dag taler med jernbanefolk fra udlandet og skal forklare hvad s-banen er, (modsat fjernbanen) vil jeg bruge stadtbahn, hvilke normalt forklarer det for tyskere og metro eller underground for andre, gerne med lidt mere hæftet på om at der ikke er ret meget underjordisk osv, samt at vi har en rigtig metro nu. --John 1. maj 2009, 06:22 (CEST)

Jeg foreslår vi dropper typen :-)--Lcl 1. maj 2009, 08:24 (CEST)

S-bane er nok reelt en klasse for sig selv. Men jeg kunne foreslag Nærbane som type - Gyldendals røde oversætte Commuter Rail til det (som er mit valg på betegnelse på engelske) og nærbane-begrebet bruges også i Århus og Aalborg. Suburban rail vil jeg oversætte til Forstadsbane - men S-tog gå videre ud til de nærmeste byer. --Steen Th 1. maj 2009, 15:31 (CEST)

Uansedt det officielle navn er S-banen ikke en "commuter rail" eller "suburban rail". S-banen har minst 32 stationer indenfor det kvartersbebyggede ikke forstadsmessige område. Der foretages mange korte rejser i zone 1 og 2 (ofte i kombination med metron og zone 3 og 4). Regionaltogen indenfor (det gamle) HT-område er mere en typisk "Commuter rail", med rimeligt langt mellem stationer og tog der kører på spor sammen med IC-tog, IC-Lyntog og tog mod Tyskland og Sverige. Det gør ikke S-banen. Den eneste del af selve S-banen der ikke kører 100% indenfor det urbane område er deler af Frederikssundbanen (og meget korte deler lige før Hillerød og Køge) men i det store perspektiv er S-banen at samligne med fx tunnelbanen i Stockholm, selv om der ikke er ret meget tunnel i S-banen. Husk at det er ikke hvis banen er graved ned eller ej der afgør hvilken "klasse" et togsystem skal kategoriseres i, men at systemet adskiljer sig fra all anden trafik og kører på spor der kun bruges for det specifike togsysteme.

Flytning til Københavns S-bane

Jeg synes artiklen burde flyttes til "Københavns S-bane" da det reelt er det artiklen handler om, jf. Berlins S-Bahn.--Lcl 1. aug 2009, 15:53 (CEST)

Der er er enig i at artikel bør hedder S-banen i stedet for S-tog - det er navnet for hele systemet, mens S-tog er kun en del af det. Men ud fra dansk synvinkel er der ikke nogen grund til at kalde det stedbetegnelsen København - ud fra den synvinkel er det entydig. Det mere formalisme end den er praktisk. Men det vil være en god at oprette en [[:S-banen (flertydig)]. Hvis den flyttes til "Københavns S-bane" bør der komme en generel artikel om emne - den fra den engelske kan hentes meget. --Steen Th 7. aug 2009, 09:24 (CEST)

S-tog er nok det, langt de fleste vil søge på. Betegnelsen S-banen bruges dog også en del, men kun få taler om Københavns S-bane, hvis der da ikke lige er behov at præcisere.

Hvad S-bane som begreb angår, så er det nok et problem, at det udover Danmark vist kun findes tilsvarende i Tyskland, Østrig og Schweiz. Og de kalder det allesammen for S-Bahn. Så er spørgsmålet, om man skal lave en artikel om dem alene eller udstrække begrebet til også at dække andre systemer. --Dannebrog Spy 7. aug 2009, 15:35 (CEST)

Jeg kunne let blive opfattet som pedant, men er det ikke sådan af skinnerne (S-banen) ejes af BaneDanmark og driften (s-togene)varetages pt. af DSB S-tog a/s. I princippet kunne driften splittes op på flere operatører, som det er sket på andre tidligere DSB-jernbanestrækninger. Jeg opfatter, at "skinneinfrastrukturen" er S-banen. Endvidere mener jeg man skal huske, at da.wikipedia er en encyklopædi på dansk, ikke en dansk encyklopædi, derfor "Københavns S-bane" ;-).--Lcl 7. aug 2009, 18:55 (CEST)

Artiklen handler da mere om S-tog end om S-banen; afsnittene om det rullende materiel er langt bedre udbygget med egentlig tekst end de øvrige afsnit - som artiklen ser ud i dag, ville et afsnit om S-togsnettets arkitektur virke lettere malplaceret, da der ikke rigtig er noget at koble det sammen med. --Palnatoke 7. aug 2009, 19:07 (CEST)

Graffiti

Burde der ikke være et afsnit om Graffiti? --Pacx 22. mar 2011, 18:02 (CET)

For de fleste som bidrager til denne artikel, som er mest interesseret i tog - graffiti er for os bare irriterende og en stor omkostning for DSB og Banedanmark. Redaktionel bør omtale af Graffiti og miljø omkring det ligge i Graffiti artiklen, hvor S-tog artiklen kan være modpol til den - der hvor omkostningerne beskrives. --Steen Th 23. mar 2011, 08:52 (CET)

Yderligere oplysninger vedr. anden generation af s-tog

Har lige et par detaljer til beskrivelsen af 2. generationstogene, som jeg desværre ikke kan kildehenvise til og som er frit efter hukommelsen. Mere så man ved hvad der kan ledes efter i kilderne.

• 1. klassestyrevognen der nævnes var tydelig forskellig fra andre vogne, da den kun havde to dobbeltdøre i hver side mod tre i de andre vogne. Desuden var der stadig sent i 1970'erne de oprindelige mørke træpaneler, hvor de andre vogne alle havde lyse træpaneler.
• I løbet af 1980'erne blev vinduerne klodset til så de ikke længere kunne åbnes mere end cirka ti centimeter. Det skyldtes, at sædernes siddedel var aftagelige, og folk var begyndt at smide dem ud af vinduerne under kørsel. Ja, man undres...
• I løbet af 1980'erne blev sædeovertrækket udskiftet fra et almindeligt tyndt sædeovertræk til et mere robust, der kunne tåle at blive skåret i med en kniv.
• Oprindeligt var der askebægre ved alle vinduer i togvognene. På et tidspunkt afmonterede man alle askebægre med undtagelse af de dertil indrettede "rygekupéer", der som regel lå i den modsatte ende af styrerummet i styrevognenen, og ellers i den ene ende af mellemvognene. Til sidst afskaffede man helt rygekupéerne og gjorde togene helt røgfri.

Philaweb 8. jan 2012, 21:07 (CET)

De først 3 punkter er beskrevet i S-banebogen fra 2009 i afsnit om 2. generationstog side 324-333. Oplysninger om askebægrene har jeg ikke fundet. --Steen Th 8. jan 2012, 23:34 (CET)

Linie H mellem Vanløse og Valby

Ifølge DSB-oversigten standser linie H numere ved Peder Bangs Vej og (Valby)Langgade. Men lige velstår det lidt længere ned at linie H ikke standser mellem Vanløse og Valby. Jeg hved ikke, men udgår fra at DSB-oversigten er korrekt. Boeing720 (diskussion) 25. apr 2012, 06:52 (CEST)

Kortet øverst på siden er fra december 2009, så der er sket nogle ændringer imellemtiden, senest i december 2011. Som det er nu stopper linie H ikke mellem Flintholm og Valby. Se i øvrigt også DSB's egen køreplan --Dannebrog Spy (diskussion) 25. apr 2012, 10:22 (CEST)

Lovende

I forbindelse med udnævnelsen til lovende artikel, har jeg foretaget en del rettelser af mindre betydning, samt en enkelt af lidt større betydning. Endvidere vil jeg påpege en uklarhed.

Ved omtalen af S-tog på Kystbanen henvises der til en rapport fra Transportministeriet, som peger på S-tog mellem Helsingør og Hellerup, og regionaltog syd for Hellerup. Der var skjult et større afsnit, der kommenterede muligheden med forskellige muligheder for samdrift. Men eftersom rapporten ikke peger på samdrift, virker afsnittet særdeles malplaceret og jeg har derfor fjernet det helt.

Under afsnittet Tekniske forhold, beskrives der som noget helt naturligt planer om tunneller på Ringbanen. Der henvises også senere i artiklen til dette, men ellers aner læseren ikke hvad projektet har drejet sig om. Enten bør henvisningen fjernes ellers skal den uddybes. --|EPO| ^COM: 22. jun 2013, 13:20 (CEST)

Jeg har præciseret bemærkningen om tunnelbaner. Skal artiklen op på et højere niveau, skal der dog nok skrives mere om det, for der har været temmelig mange planer om tunnelbaner i tidens løb. Langt det meste blev ganske vist på papiret, men mange af dem ville have involveret S-banen. Omtale af planerne findes bla.a. i de to jubilæumsbøger for S-banen og i bogen Linie 5.

Af andre ting der savnes i artiklen er Lundtoftebanen, der blev påbegyndt men aldrig færdiggjort. Hele historieafsnittet bør også udvides, for lige nu er det nærmest bare et resume. Et afsnit om uheld og ulykker vil også være på sin plads. Til gengæld kunne afsnittet om Asbest-sagen sikkert godt beskæres eller måske helt udgå. Det virker mest som noget, der blev indsat, da det havde nyhedens interesse, hvad det jo bestemt ikke har mere. --Dannebrog Spy (diskussion) 22. jun 2013, 13:54 (CEST)

Enig i det meste. Men der mangler også integrationen med Metron. I 2019 kommer udøver Valby, Flintholm og Nørreport også Østerport, Nordhavn, Nørrebro st og Hovedbanen blive både S-togs og Metro-stationer. Med dette afses ikke at samføre S-banen med Metro pånågen måde, men et sted eller andet må skiftemuligheden mellem de forskællige sporsystemer omnævnes, synes jeg. Og da S-banen er helt separered fra anden trafik, er den internationelt klassificered som et slags metrosystem. Lige som S-Bahn i Berlin og Hamborg. Ang. asbest-sagen er jeg også enig, gamle nyheder bliver ikke automatisk encyklopediskt stoff. Boeing720 (diskussion) 14. sep 2013, 02:32 (CEST)

S-banen ikke separeret fra det øvrige jernbanenet! Der er en del forbindelser imellem S-banen og fjerntog og det er dokumenteret i artiklen. Der er har været meget godstrafik på S-togsnettet, specielt på Ring- og Nordbanen, men også indtil få år siden til Høje-Taastrup. Og der var alm. lokomotivtrukket persontog imellem København og Hillerød indtil Holte-Hillerød blev elektrificeret. Og så skulle nattoget Alfred Nobel havde taget S-banen imellem Hellerup-Køge. Og jeg i forbindelse med sporarbejde set et EC-tog over Køge i København H i S-togsporet. Og klassificeringen til metro-system - det kan jeg ikke finde dokumentation for. S-tog er normal klassificeret som Commuter rail, fordi banerne er en del af det øvrige jernbanenet (ejerskab, signalsystem, regler mv). --Steen Th (diskussion) 14. sep 2013, 09:43 (CEST)

Selvfølgelig er der steder hvor dieseltog har adgang, fx ved ulykker og reperationer etc. Vad jeg mener er at det ikke forekommer någen anden trafik på S-banen ifølge køreplaner. Andre elektrificerede tog kommer ingen sted på S-banen, da elsystem (og signalsystem) er forskællige. Det samme er det også for S-Bahn i Berlin og Hamborg. At der stadig kører dieseltog (godstog eller EC-tog) på S-banen enlig en køreplan er ikke korrekt. På Ringbanen var der tidligere godt nåk godstog der kørede, men hvis det var på S-banens spor er måske lidt mere usikkert. I hvert fald fjernedes den trafik (sammen med mange godsspor, da godsfærgen Nordhavn - Helsingborg holdte op. Godstog bruger Øresundsforbindelsen og et af de fem spor der findes til stede mellem Enghave og Høje Taastrup. "Dokumentation" for metrosystem findes ikke, ikke någen sted. (I Sverige tælles fx Stockholms tunnelbane som sporvej ! ) Men de normale "krav" er 1. elektrificerede tog, 2. afgrænset sporsystem (undtagelsr findes selv i deler af London Underground, på Metropolitan line (vil jeg huske det er) kører en del andere tog. 3. Ingen plankrydsninger med biltrafik og adgang til perronerne uden at passagererne bliver nødt til at gå oversporen. 4 Afganger mindst hver 10.-15. minutt 5. I principp samme kørplan midt på dagen som morgen og eftermiddag. 6. ikke lange aftand mellem de centrale stationer. 6. Har en tydlig symbol på alle stationer - og den slags ting. En "Commuter rail" kører typisk ikke med samme takt mellem kl. 10 og kl. 15, som på morgenen og tidelig aften. Fx. har Stockholms pendeltog kun tre stationer i den centrale del af byen, kører delvis på samme spor som andre tog. Stockholms pendeltog er en typisk "commuter rail". Det samme gæller også for visse tyske S-Bahn, fx i Rostock og Magdeburg. (Navnet siger intet om klassificering) Men det er slet ikke et spørgsmål med "videnskablig præcition" - kun en måde for bedre samligening mellem storbyers forskællige lokale sportrafik. Hvis S-Bahn i Hamborg og Berlin samt T-banen i Oslo tælles som "en slags metrosystem" , så synes jeg at Københavns S-tog skal tælles på den samme måde. Med dette afses ikke en total samligning mellem S-tog og Metro i København. Men "en slags metrosystem", er det der passer best ind på beskrivelsen af S-banen, synes jeg. (Undskuld min lidt dårlige danskstavning, jeg er autodidakt i dansk og lige stavning bliver det sværeste) Boeing720 (diskussion) 14. sep 2013, 21:41 (CEST)

Det ligner du ikke kender S-banesystemet særlig godt. Og den danske jernbanegeografi! Der er ikke 5 spor imellem Enghave og Høje-Taastrup! Signalsystemet er indrettet til andet end S-tog! Det udnyttes bl.a. til veterantog med damptog! De bruger samme signaler som det øvrige jernbanenet. Og du har nogle andre faktafejl

Det er ligeglad med køreplanen - det er hvordan sporsystemet er indrettet, som betyder mest. Hillerød Station er fx ikke opdelte i ren S-tog del. Og det er også ligemeget med lighederne med metrosystemer - der er mange. Og de kriterier som kommer med passer også på mange af de sjællandske dobbeltsporet baner. Her er ingen krydsninger i niveau overkørelser og stationer de strækninger.

Det som tæller er hvad der afskiller S-tog fra metrosystemer. S-banen har samme regler som øvrige jernbanenet fordi det er del af det net, mens metrosystemer har egne regler. Ejerskab - alle S-togstræknings drives af Banedanmark, mens metrosystemer normal ejes af lokale myndigheder eller selvstædig selskab.

Men du må sætte dig bedre ind i danske forhold.... --Steen Th (diskussion) 14. sep 2013, 23:39 (CEST)

Nåja, jeg har bott i Taastrup lige ved City 2 / Høje Taastrup st i halvandet år. Men det er korrekt at der ikke findes fem spor hele vejen, det har jeg opdaged med Google Maps. (Men fx ved Hvidovre er der mindst 5 spor.) Pytt med det, for sprørgsmålet er S-banen. Mener De at godstog normalt bruger S-banen ? Hvis der ved særlige event bruges veteran-tog på S-banen, så er det helt udenfor køreplanen. Det er hvad som er normalt der tæller. Ejerskab plejer heller ikke ha betydning for "klassificering" af systemet. ("Klassificering" for samligning medandre storbyers systemer) S-banen er videre (normalt, ifølge køreplanen), kun for elektriske tog, og jeg vil tro at også signalsystemet er forskælleligt fra tog på andre spor. NB! Jeg prøver ikkeargumentere for en samligening mellem Københavns Metro og S-banen, de er meged forskællige. De missforstår mig, Steen Th. Det enseste jeg siger er at i et internationelt samlig er S-banen i den samme klasse som Oslo T-bane og S-Bahn i Berlin og Hamborg (og de klassificeres sm metrosystemer) selv om S-banen af tradition ikke tælles som "en slags metrosystem". Boeing720 (diskussion) 15. sep 2013, 22:18 (CEST)

Banedanmark klassificerer i øvrigt alle baner i fire klasser hovedklasser - Hovedlinjer, Regionallinjer, Lokallinjer - og S-bane. Se PDF-dokument http://www.bane.dk/db/filarkiv/6034/Bilag_03_2011.pdf Boeing720 (diskussion) 16. sep 2013, 23:10 (CEST)

Til Boeing720 - du ikke plante artikler med din personlig holding, som du står alene med. Du kommer bare med nogle kriterier, som du ikke dokumentere. Og du bør ikke skrive på danske artiklerne - det er langt fra dansk du skriver. --Steen Th (diskussion) 18. sep 2013, 08:20 (CEST)

Angående sproget så halter det alvorligt ja. Faktisk er jeg lige ved at tro, at Boeing720's indlæg ville blive nemmere at forstå, hvis bemeldte bruger holdt sig til at skrive dem på svensk. Selvfølgelig er det fint, at Boeing720 vil forsøge sig med dansk, og det er helt forståeligt, at der sniger sig fejl ind. Men jeg har desværre på fornemmelsen, at sprogevnerne konsekvent overvurderes. Når det er sagt, kunne det dog være fristende også at komme med et par kommentarer om sproget i Steenths seneste indlæg, men jeg tror jeg lader være...

Hvad resten angår må jeg give Steenth ret. Boeing720 (tidligere JPEriksson, Pontus Eriksson, Awayanoder m.fl.) har desværre en lang tradition for at skrive en masse vrøvl baseret på forældet eller meget lidt reel viden. Dertil kommer så en masse skriverier, der intet har med den aktuelle sag at gøre. --Dannebrog Spy (diskussion) 18. sep 2013, 11:25 (CEST)

Hvis jeg var helt sikker på den danske stavning, skulle jeg ikke ha spurgt om hjælp, vel ? Men jeg synes denne lovende artikel trænger til någen form af internationel samlignelse. Det er i øvringt mange år siden jeg brugte JPEriksson. Af nye artikler har jeg fx initieret "Tuborg Havn" - og efter det så voksede artiklen meget hurtigt af andre brugere. Ellers plejer jeg tage det rolig på dansk. Jeg vedholder at S-banen i København svarer til S-Bahn i Berlin og Hamborg, dernest til Oslo T-Bane (grundet på historik i det senere fall og på faktiske forhold i de to første). Hvis dette virkligt er helt uden betydning, synes jeg det er lidt mærkeligt. Fx benydtede DR sig af en oversættelse af britiske "Tube station" til "S-togsstation", så helt alene kan jeg ikke være. (en joke, men det er sant..) Det er altid trist med personlige bemærkelser, det føles som at mit lille bidrag slet ikke har reflekterets over, men kun stavfejlerne. Til trods for alle de internationelle samligninger der laves på Wikipedia i øvrig. Hvis en turist fra fx Australien på Oslo Plads spørger Jer "Are there any metro station here around ?", så fortæller I ham ikke om Østerport S-togsstation lige over gaden ? Jeg skrev i øvrigt en stub om Dan-Link, da den var rødfarved. Er det også vrøvl ? Og hvornår skal "bybane" blive blå, undrer det mig. Ideen til mine (to) refucerede forsøg, hvor den senere var "internationelt perspektiv" ("internationel synsvinkel" hade måske værit bedre ?) kommer fra den manglende definition. S-banen er i hvert fald ikke en "commuter rail" (muligtvis kan linje B+ tælles på den måde, men ikke de andre seks linjer)Boeing720 (diskussion) 18. sep 2013, 16:42 (CEST)

Det er videre et spørgsmål om Wikipedia "Global synsvinkel" (hvis muligt, og det synes jeg er muligt) Boeing720 (diskussion) 18. sep 2013, 22:09 (CEST)

Jeg tror det britiske udtryk du leder efter er windbag; konkret konstruktiv kritik er altid godt, men en såkaldt wall of text fører sjældent til noget godt, og er som regel tegn på at vedkommende er en såkaldt Internet-trold eller forumtrold. Hvilket måske var grunden til Steenths udfald. TherasTaneel (diskussion) 18. sep 2013, 22:48 (CEST)

TherasTaneel: Jeg tror nu ikke, at Boeing720 mener det ondt, men ellers er det rigtigt at meget lange indlæg oftest har meget lidt reelt indhold, fordi skribenten/taleren glemmer både tid, sted og hvad sagen egentlig handler om. Her er problemet dog mere, at Boeing720 skriver om ting uden nødvendigvis at have den nødvendige viden med talrige fejl og fejlvurderinger til følge. At der dertil er mange stavefejl, gør så ikke sagen bedre.

Boeing720: Mange ting findes mere eller mindre tilsvarende i mange lande. Det kan behandles i generelle artikler, men i artiklerne om de enkelte eksempler som her, er det aldeles uvedkommende. En artikel om en dansk kærlighedsfilm vil jo heller ikke nævne, at der også er lavet norske kærlighedsfilm, for det har ikke noget med den specifikke film at gøre.

Hvad artiklen om Dan Link angår, så vil jeg henlede opmærksomheden på, at den måtte skrives om fra grunden. --Dannebrog Spy (diskussion) 18. sep 2013, 23:21 (CEST)

Døde link

Der erdøde link, linke om roskilde s-tog føre til fejlsider har ikek tjekket om andre links gør det samme. 62.198.227.100 30. aug 2014, 22:16 (CEST)

Bliver med uregelmæssigt mellemrum kørt et tjek af links. Men den har ikke hørt siden det link er blevet dødt. --Steen Th (diskussion) 31. aug 2014, 10:04 (CEST)

Maybe usefull