DSB

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
DSB
DSB headquarters 1.JPG
DSB's hovedkvarter, tidl. Sølvgades Kaserne
Virksomhedsform Selvstændig offentlig virksomhed
Grundlæggelse 1885
Hovedsæde(r) København
Virksom i Danmark Danmark
Sverige Sverige
Tyskland Tyskland
Nøgleperson(er) adm. dir. Jesper Lok
Branche(r) Kørsel med/vedligehold af passagertog
Detailhandel
Rejsebureauer
Slogan(s) Kom med
Omsætning 11,1 mia. DKK (2011)
Resultat -694 mio. DKK (2011)
Aktiver 24,7 mia. DKK (2011)
Egenkapital 05,1 mia. DKK (2011)
Medarbejdere 10.040 årsværk (2011)
Ejer(e) Transportministeriet
Datterselskab(er) DSB S-tog a/s
Kort & Godt A/S
DSB Vedligehold A/S
Public Arkitekter
Rejsekort (delvist ejet)
DSB Sverige AB
DSBFirst (joint venture)
DSB Aarhus Nærbane
VIAS
Hjemmeside(r) http://www.dsb.dk
Øresundstog
Styreledningstog med lokomotiv litra ME bagest

DSB (fork. for Danske Statsbaner, der tidligere var navnet) er en selvstændig offentlig virksomhed, der driver persontrafik på det af den danske stat ejede jernbanenet. DSB er ejet 100% af Transportministeriet.

Indholdsfortegnelse

Historie [redigér]

Det første skridt med hensyn til jernbaneanlæg i det daværende danske monarki (Kongeriget Danmark med Hertugdømmerne Slesvig og Holsten) blev foretaget 1835, idet det 10. december blev overdraget en kommission at fremkomme med forslag i så henseende til at imødegå den konkurrence, der truede de danske forbindelsesruter til Tyskland fra de jernbanelinjer, som nordtyske byer og Hansestæderne havde planlagt. Som første resultat af kommissionens arbejde var anlægget af den 106 km lange Altona-Kiel-jernbane (Christian 8.'s Nordøstersø-jernbane), der blev åbnet for driften 18. september 1844.

Københavns første banegård åbnede 26. juni 1847

Henimod slutningen af 1840 havde imidlertid de to embedsmænd Søren Hjorth og Gustav Skram gennem et lille skrift slået til lyd for bygningen af jernbaner og først og fremmest en jernbane fra København til Roskilde, på hvilken sidste det endelig 25. maj 1844 lykkedes Industriforeningen i København at få koncession for 100 år; denne overgik allerede 2. juli 1844 til et privat aktieselskab, "Det Sjællandske Jernbaneselskab", og 27. juni 1847 åbnedes for offentlig trafik den 30 km lange strækning, der således var den første jernbane i selve kongeriget; først langt senere (27. april 1856) åbnedes fortsættelsen fra Roskilde til Korsør for driften.

Københavns første banegård lå uden for voldene syd for Vesterbrogade, omtrent hvor den nuværende Hovedbanegård ligger. 14. oktober 1864 toges en ny banegård i brug nord for Vesterbrogade, omtrent hvor Palads ligger i dag, efter at strækningen København-Klampenborg var blevet åbnet for drift 22. juli 1863 og Nordbanen 9. juli 1864. 10. marts 1861 byggedes den første jernbane i Jylland mellem Århus og Randers, (åbnet 3. september 1862), og på Fyn mellem Nyborg og Middelfart (Dronning Louises jernbane, åbnet 7. september 1865), hvilke strækninger tillige med strækningerne Langå-Viborg-Skive-Struer-Holstebro, Fredericia-Vamdrup og Middelfart-Strib blev drevne af "Det Danske Jærnbane-Driftsselskab", indtil staten 1. september 1867 i henhold til loven af 14. marts 1867 overtog dem, der altså må betragtes som Danmarks første statsbaner; disses samlede længde udgjorde da 301,3 km. Mens jernbanenettets udvidelse her i landet hidtil var foregået ret langsomt, tog den nu mere fart både for statsbanernes og for privatbanernes vedkommende.

1. januar 1870 omfattede det danske statsbanenet 494 km. Den første dampfærgeforbindelse mellem Fredericia og Strib etableredes 19. marts 1872, og jernbanebroen over Limfjorden mellem Aalborg og Nørresundby blev taget i brug 7. januar 1879. 1. januar 1880 overgik de hidtil under det sjællandske jernbaneselskab hørende hovedlinjer på Sjælland til statsdrift, således at DSB's samlede strækningslængde forøgedes til 1230 km. I de følgende år gik statens bestræbelser navnlig ud på at forbedre forbindelserne mellem de enkelte landsdele; dette resulterede i etableringen af færgeforbindelserne: Korsør-Nyborg, Oddesund Syd-Nord og Masnedø-Orehoved (15. januar 1884); samtidig med denne sidste blev Masnedsundbroen taget i brug, og hertil kom senere Sallingsundoverfarten (Glyngøre-Nykøbing Mors).

Trangen til en direkte vognforbindelse med Sverige og Norge ligesom de forandrede trafikforhold i Nordtyskland gjorde forbedringer på ruterne dertil ønskelige. 10. marts 1892 åbnedes den første dampfærgeforbindelse (Helsingør-Helsingborg) mellem Danmark og Sverige, hvortil senere Kystbanen (2. august 1897) sluttede sig, og 7. oktober 1895 fulgte København-Malmö-overfarten efter; den sidstnævnte overfart blev fra 16. august 1900 drevet i fællesskab med de svenske statsbaner.

I forbindelse med den af staten fra 1. januar 1893 drevne privatbanestrækning Orehoved-Gedser etableredes endvidere fra 1. oktober 1903 sammen med den mecklenburgske »Friedrich-Franz«-jernbane en dampfærgefart mellem Gedser og Warnemünde, hvor det tyske selskab »Deutsch-Nordischer Lloyd« i Mecklenburg hidtil havde drevet en daglig dampskibsforbindelse.

Ved loven af 29. marts 1904 blev der givet bevilling til Københavns ny personhovedbanegård (åbnet 1. december 1911) samt forskellige strækninger i og ved København, og desuden blev der ved Lov om nye jernbaneanlæg m.v. af 27. maj 1908 vedtaget en række store jernbaneanlæg, som forøgede statsbanenettets længde betydeligt, således at strækningen af DSBs samlede banelængde den 1. april 1914 udgjorde 1999,8 km og de med dampfærger drevne overfarter tilsammen 120 km; hertil kom sejladsen mellem Kalundborg og Århus (89 km, overtaget fra Det forenede Dampskibsselskab 1. september 1914), og endelig havde DSB (siden 1. april 1883) dampskibe sejlende i fast nattur mellem Korsør og Kiel (133 km).

DSB opstod i 1885, efter at staten allerede i 1880 havde overtaget driften af det privatejede Det Sjællandske Jernbaneselskab. Allerede i 1867 havde man under navnet De jysk-fynske Statsbaner overtaget det private selskab Det Danske Jernbanedriftselskab, der havde alvorlige økonomiske problemer. Fra 1880 til 1885 blev selskaberne drevet hver for sig.

I 1872 gik DSB ind i færgedrift og i 1932 i rutebildrift, men er siden ophørt med begge. Op gennem 1990'erne blev en række forretningsområder udskilt og frasolgt. DSB Busser blev til Combus, DSB Rederi blev til Scandlines, og DSB Gods blev i 2001 til Railion Denmark (nu DB Schenker Rail Scandinavia).

Pr. 1. januar 1997 blev spornettet (infrastrukturen) udskilt i Banestyrelsen, det nuværende Banedanmark, med henblik på liberalisering af togdriften på statens spornet. Stationsbygninger ejes dog stadig af DSB, men derudover har DSB ikke længere noget med infrastrukturen at gøre.

1. januar 1999 blev DSB ændret til en selvstændig, offentlig virksomhed, der på en række områder er underlagt aktieselskabslovens bestemmelser og aflægger regnskab efter årsregnskabsloven. DSB ledes i det daglige af en direktion, som er ansvarlig over for en bestyrelse. DSB S-tog blev samtidig udskilt som aktieselskab. Dette ejes imidlertid 100% af DSB og er i det daglige en almindelig del af DSB.

I januar måned i 2004 skulle passagere ikke betale, hvis de ville køre med på strækningen mellem Odense og Svendborg. Det blev gjort som kompensation for de mange aflysninger og forsinkelser i 2003.

Statistik [redigér]

I 2003 solgte DSB 156,9 mio. rejser og havde en samlet omsætning på 9,9 mia. kroner. Ifølge DSB's årsregnskabsmeddelelse 2006 havde koncernen et samlet resultat før skat på 1.008 mio kr., hvilket er 15 mio. kr. bedre end i 2005. Forbedringen skyldes bl.a. en stigning i passagerindtægterne. Til trods for infrastrukturproblemerne er passagertallet steget med 2,8 mio. rejsende sammenlignet med 2005. Nettoomsætningen steg i 2006 med 127 mio. kr. til 9.534 mio. kr. (9.407 mio. kr.) Stigningen i passagertallet kan primært henføres til rejser i Østdanmark især på Kystbanen samt togtrafikken over Øresund.

IC4 [redigér]

DSB's skandaleramte tog IC4 er i drift på nogle regionaltogstrækninger i Jylland samt på strækningen fra Aarhus til København, men dette var dog ikke planlagt. Meningen med IC4 togene var, at de skulle erstatte IC3's regionaltogdrift på Sjælland.

Toget har været katastrofalt forsinket og har modtaget tonsvis af kritik. Togene har gennemgået en række forbedringer og passagerene er tilfreds med togene[Kilde mangler]. Producenten AnsaldoBreda i Italien står for leveringen af IC4 togsættene, og idriftsættelsen af togene er flere år efter planen, hvilket har ført til en noget presset økonomi[Kilde mangler] samt et mindre godt omdømme blandt befolkningen.

DSB i dag [redigér]

DSB-betjente strækninger 2012.

Det har været genstand for den offentlige debat, hvorvidt DSB's milliardoverskud – eller dele heraf – burde øremærkes til forbedringer af infrastrukturen, som grundet mange årtiers forsømmelse er skyld i forsinkelser og uregelmæssigheder i driften.

DSB ledes fra august 2011 af administrerende direktør Christian Roslev, der sammen med Jacob Kjær udgør direktionen. Koncernledelsen består herudover af Mogens Jønck, Frank Olesen, Gert Frost og Lone Lindsby. Peter Schütze er formand for bestyrelsen.

DSB betjener i dag alle danske hovedbaner, forskellige sidebaner samt S-banen.

I juni 2007 blev det offentliggjort, at DSB med datterselskaberne Kystbanen A/S og Öresundstog AB, som DSB ejer sammen med skotske First Group, vandt kontrakten på at køre på Kystbanen i Danmark, over Øresundsbroen og regionaltrafikken i det sydlige Sverige. Siden januar 2009 er disse strækninger drevet af DSBFirst.

DSB har hovedsæde i den tidligere Sølvgades Kaserne i København.

Generaldirektører for DSB (fra 1994 administrerende direktør) [redigér]

Arkitekter for DSB [redigér]

Fra 1894 havde DSB en hovedarkitekt, denne stilling blev i 1919 omdøbt til overarkitekt.

Slogan [redigér]

DSB har haft forskellige slogans gennem tiderne

  • Ud og se med DSB
  • Ved årtusindskiftet (2000) DSB hvis tiden er vigtig
  • 20. august 2002 skifter DSB slogan til "Lige til"[6]
  • 10. februar 2009 skifter DSB til deres nuværende slogan "Kom med"[7]

Sagen om Søren Eriksens fyring [redigér]

DSBs tidl. top­chef Søren Eriksen blev 17. marts 2011 fyret på grund af rod i regnskaberne mellem DSB og datterselskabet DSBFirst, af DSBs bestyrelse. Men fyringen var ugyldig, da hele bestyrelsen ikke var tilstede ved bestyrelsesmødet 17. marts. Den 29. marts indkaldtes DSB's bestyrelse til ekstraordinært bestyrelsesmøde for at blive enige.

Se også [redigér]

Eksterne kilder/henvisninger [redigér]

  1. ↑ Ingeniøren: DSB’s økonomichef bliver ny topchef i DSB
  2. ↑ TV 2 Finans: DSB-chef har sagt op
  3. ↑ Ny duo skal danne ny direktion i DSB – Pressemeddelelse fra DSB den 1/7-2011
  4. ↑ Christian Roslev fratræder som direktør for DSB – pressemeddelelse fra DSB den 24. oktober 2011
  5. ↑ Rederi-direktør bliver DSB’s nye topchef – pressemeddelelse fra DSB den 12. december 2011
  6. ↑ "DSB skifter slogan". myldretid.dk. 2010-03-31. http://myldretid.dk/nyheder/nr/222. 
  7. ↑ "DSB får nyt bomærke og slogan". myldretid.dk. 2010-03-31. http://myldretid.dk/nyheder/nr/587. 
Hentet fra "http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=DSB&oldid=7146676"