Historiecenter Dybbøl Banke
| Historiecenter Dybbøl Banke | |
|---|---|
 Et udsnit af historiecentret | |
| Generelle informationer | |
| Type | Kulturhistorie |
| Adresse | Dybbøl Banke 16, 6400 Sønderborg |
| Grundlagt | 1992 |
| Arkitekt | Ernst Lohse og Michael Freddie |
| Eksterne henvisninger | |
| Historiecenter Dybbøl Banke | |
Historiecenter Dybbøl Banke formidler historien om Kampene ved Dybbøl og krigen i 1864 især gennem lysbilleder og film. Der er rekonstrueret et stykke skanse, en løbegrav og to soldaterbarakker.
Historiecentret
[redigér | rediger kildetekst]Den selvejende institution drives af Fonden Dybbøl Banke, stiftet i 1989. Sønderborg Kommune udpeger to medlemmer til fondens bestyrelse, Museum Sønderjylland et, Den Selvejende Institution Dybbøl Mølle et og Foreningen af lærere i Historie og Samfundsfag (FALIHOS) et. Bestyrelsen kan udpege op til 4 medlemmer med særlig interesse for Historiecentret og Dybbøl-området.
Centret er oprettet midt i skanserækken på Dybbøl Banke. Bygningen blev tegnet af arkitekterne Ernst Lohse og Michael Freddie og stod færdig i 1992. Den indeholder fire sale: Auditorium (med introduktionsfilm), biografen med filmen om “Stormdagen”, en udstillingssal samt diorama med tableau fra en dansk løbegrav. Det videnspædagogiske arbejde støttes af Undervisningsministeriet med puljemidler. Centret ser ikke på sig selv som museum, men som ″historiefortællehus″.[1]
Efter mange års planlægning og debat indviede Dronning Margrethe den 17. juli 2007 det nye anlæg med skanse og soldaterby. Projektet kostede 16.5 mio. kr.
Historiecenter Dybbøl Banke er et af det statsstøttede videnspædagogiske aktivitetscentre.[2]
Arealet
[redigér | rediger kildetekst]Omkring museet står der forskellige andre mindesmærker om krigen i 1864. Fx en mindesten for Louis Appia og Charles van de Velde, der deltog som verdenshistoriens første Røde Kors-observatører. Området er del af Nationalpark Dybbøl Skanser fra 1924. Det er ikke en nationalpark ifølge de danske nationalpark love fra 2007, men kan dog fortsat anvende betegnelsen.[3]
Dybbøl Banker rummede tidligere Düppel Denkmal, et tysk sejrsmonument, som blev rejst i 1865. Det blev bortsprængt kort efter 2. verdenskrig og er ikke reetableret.
Siden 2005 har historiecentret stået for den daglige drift af Dybbøl Mølle.
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Tom Buk-Swienty: Slagtebænk Dybbøl. 18. april 1864, Gyldendal 2008. ISBN 978-87-02-07756-8.
- Tom Buk-Swienty: Dommedag Als. 29. juni 1864. Kampen for Danmarks eksistens, Gyldendal 2011. ISBN 978-87-02-11795-0.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Centrets tilblivelse Historiecenter Dybbøl Bankes hjemmeside, 27. juli 2021.
- ^ Hjælpepakke klar til videnspædagogiske aktivitetscentre. Undervisningsministeriet. Hentet 25/7-2022
- ^ Hvad er en dansk nationalpark? Arkiveret 3. december 2013 hos Wayback Machine Naturstyrelsen.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- 1864.dk Historiecenter Dybbøl Bankes hjemmeside
54°54′23.87″N 9°45′15.66″Ø / 54.9066306°N 9.7543500°Ø
 | Spire Denne artikel om Danmarks historie er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |