Dybbøl Mølle
Dybbøl Mølle´, vest for Sønderborg på Dybbøl Banke, er en hollandsk vindmølle med galleri opført 1936, med undermølle og overmølle i pudset grundmur. Hatten er bådformet og beklædt med pap. Vingerne er monteret med klapper og møllen krøjer med vindrose. Den sidste forpagter var Frede Grevsen Petersen som drev møllen fra 1982 til 1990.
1995 indrettede Museet på Sønderborg Slot i møllen og kornmagasinet udstillinger, der fortæller historien om Dybbøl som nationalt symbol og erindringssted for to nationer – Danmark og Tyskland.
A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal gav 5,5 millioner kroner til restaurering af den efterhånden forfaldne mølle, og i 2009 blev møllen nypudset og kalket; og vinger og rundgang repareret.
Indholdsfortegnelse |
Historie [redigér]
Den første mølle bygget i træ i 1744, brændte i år 1800
Møllen var centrum for voldsomme kampe i både 1848-1849 og 1864, de slesvigske krige. Møllen blev ødelagt begge gange, men genopført.
1848 indrettes der en observationspost for det danske militær i møllen. I Dybbøl sogn står danske og tyske tropper over for hinanden før kampene den 5. juni 1848.
Den 13. april 1849 brænder møllen under kampe mellem danske tropper og en tysk styrke på 11.000 mand, som forgæves forsøgte at sætte over til Als. Møllen genopbygges først i 1853.
1864 oprettede det danske militær en observations- og signalpost i Dybbøl Mølle. Ved hjælp af vingerne var det muligt at signalere til de danske tropper, der var indkvarteret på Als. Fra den 15. marts var møllen under konstant beskydning, og den 10. april blev møllen skudt i brand af de tyske tropper. Møllehatten og vingerne brændte og akselen styrtede ned. Stormen på Dybbøl havde møllen i centrum.
Kort efter den 18. april 1864 blev møllen genopført.
Efter 1864 blev møllen og skanserne et nationalt symbol. Skanserne er i nutiden rekonstrueret i forbindelse med Historiecenter Dybbøl Banke vest for møllen, der fortæller om kampene.
1895 blev møllen overtaget af et selskab med fremtrædende danske og dansksindede sønderjyder.
Efter 1. Verdenskrig (1914-1918) og Genforeningen i 1920 blev møllen i 1920 overdraget til en selvejende institution og drevet ved hjælp af forpagtere.
1935 nedbrændte møllen efter en kortslutning, men genopførtes som en næsten tro kopi.
1990 ophører mølleriet og i 1995 indrettes nye udstillinger i møllen og kornmagasinet af Museet på Sønderborg Slot.
Mindedigtet er skrevet af den islandske præst Thordur Thomasson (1871-1931):
Tvende Gange skudt i Grus
Atter rejst som Møllehus
Vogter for et Mindebo
Selv en Bavta, dansk og tro.
Spejd så langt dit Øje når
Grav ved Grav i Marken står.
Danske Mænd gav Livet hen
Troskab holder Skansen end.
Tåredugget Ærekrans
Slaar om Dybbøls Navn sin Glans.
Slægter dø, men Sproget binder.
Fremtid gror af dyre Minder.
I 1914, 50-året for nederlaget i 1864, blev digtet opsat på Dybbøl Mølle. De preussiske myndigheder fjernede og knuste straks pladen, hvis rester nu findes i museumsbygningen ved møllen. En ny plade blev opsat i 1919.
Holger Drachmann besøgte Dybbøl Banke i 1877 og skrev i den forbindelse digtet:
Her staar jeg og vil ikke flytte min Fod
som Vagt på den vældige Banke;
Granater skal ikke rokke min Rod,
og Ild ikke kvæle min Tanke.
Min Rod den munder i Danmarks Bund.
Min Tanke er den: der skal komme en Stund,
hvor Hjerter omkring mig skal banke.
Omkap med det Hjerte af Egerod
som Mølleren sætte i Vingen lod;
og slaa med sin Vinge, og staa, hvor man stod.
Med Ære og Ret; det er Tingen!"
Møllens permanente udstillinger [redigér]
- Dybbøl Mølles historie
- Dybbøl som dansk og tysk nationalt erindringssted og symbol fra 1864 til i dag
- Krigergrave og mindesmærker i Sønderjylland
- Møllen og dens drift
Litteratur [redigér]
- Inge Adriansen: Dybbøl Mølle: monument & museum, 32 sider. Udgivet af Museet på Sønderborg Slot, 1997. ISBN 8787153297, 9788787153294
Galleri [redigér]
Eksterne kilder og henvisninger [redigér]
| Wikimedia Commons har medier relateret til: |