Elers' Kollegium

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Facaden af bygningen

Elers' Kollegium er et kollegium i den middelalderlige del af København, beliggende på adressen Store Kannikestræde 9.[1] Kollegiet huser 20 studerende fra Københavns Universitet eller Danmarks Tekniske Universitet. Kollegiet, der er Danmarks fjerdeældste, er delvist administreret af KU, og kun studerende, der har studeret mindst 2 år, kommer i betragtning.

Det blev grundlagt 29. november 1691 af højesteretsdommer, etatsråd Jørgen Elers, efter at han havde mistet sine to sønner i Operahusets brand i 1689. Bygningen er fra 1691, men ombygget 1837. Komplekset er fredet.

Kollegiet skulle være fribolig for 16 studenter, hvoraf otte skulle studere faget teologi, to medicin, to matematik, to med klassisk filologi som fag samt én jurist og én med faget politisk historie. Elers' Kollegium indgik i 1983 sammen med Valkendorfs Kollegium, Regensen og Borchs Kollegium i Kollegiesamvirket,

Elers' Kollegium er kendt for at være stedet hvor Henrich Steffens holdt sine foredrag om filosofi og poesi i 1802 til 1803, disse foredrag er tillagt stor betydning, som starten på Den danske Guldalder.[2][1]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 Claus M. Smidt og Mette Winge: Hen over torv og gade – Mennesker og huse i Guldalderens København, side 158, ISBN 87-00-25216-6
  2. "Vilhelm Andersens guldalderkonstruktion" fra Adl.dk, Arkiv for Dansk Litteratur

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Dansk Stub
Denne artikel om et dansk bygningsværk og/eller en dansk seværdighed er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Bygning eller seværdighed

Koordinater: 55° 40′ 50,8″ N, 12° 34′ 31,2″ Ø