En-stats-løsning
Én-stats-løsningen – undertiden også benævnt en binational stat – er en foreslået løsningsmodel til den israelsk-palæstinensiske konflikt, som er centeret om forstilingen om, at der etableres én stat mellem Jordanfloden og Middelhavet. Fortalere for denne løsningsmodel går således ind for én enkelt stat i det landområde, som i dag inkludere Israel, Vestbredden og Gazastriben.[1][2] Begrebet én-stats-virkelighed beskriver troen på, at den nuværende situation i Israel/Palæstina de facto er én-stat.
Forskellige modeller er blevet foreslået til implementering af en-stats-løsningen.[3] En sådan model er enhedsstaten, som ville omfatte en enkelt regering på hele territoriet med statsborgerskab og lige rettigheder for alle indbyggere – uagtet deres etnicitet eller religiøse tilhørsforhold.[3] En sådan model svarer til det tidligere mandatområde i Palæstina. Nogle israelere går ind for en version af denne model, hvor Israel vil annektere Vestbredden – men ikke Gazastriben – og forblive en jødisk og demokratisk stat med et større arabisk mindretal.[4] En anden model opfordrer Israel til at annektere Vestbredden og skabe en autonom region for palæstinenserne der.[3] En tredje version ville involvere at skabe en føderal stat med én central regering og føderative distrikter, hvoraf nogle af disse distrikter ville være jødiske og andre palæstinensiske.[4][5] En fjerde model involverer en israelsk-palæstinensisk konføderation – en de facto to-stats-løsning – hvor begge uafhængige stater deler magt i nogle områder, og israelere og palæstinensere har opholdstilladelse i hinandens stat.[6][7]
Selvom en-stats-løsningen i stigende grad diskuteres i akademiske kredse, er denne løsningsmodel udeblevet fra de officielle forhandlinger og bestræbelser på at løse konflikten. To-stats-løsningen har således domineret og overskygget de officielle bestræbelser på at løse konflikten. I henhold til en undersøgelse fra 2017 ligger støtten til en én-stats-løsning på 36% blandt palæstinensere, 19% blandt israelske jøder og 56 % blandt israelske arabere.[8] Interessen for en én-stats-løsning er dog stigende, da bestræbelserne i forhold til to-stats-tilgangen ikke har udmundet i en endelig aftale.[9][10][11]
Se også[redigér | rediger kildetekst]
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Qadaffi, Muammar (21. januar 2009). "The One-State Solution". The New York Times. s. A33. Arkiveret fra originalen 14. maj 2013. Hentet 22. januar 2009.
- ^ Friedson, Felice (21. juli 2010). "One-state or two-state solution". The Jerusalem Post (amerikansk engelsk). Hentet 2023-05-21.
- ^ a b c Sharvit Baruch, Pnina (2021). "Resolving the Israeli–Palestinian Conflict: The Viability of One-State Models". www.inss.org.il. INSS. Hentet 2022-06-06.
- ^ a b Al Shawaf, Rayyan (3. april 2014). "Caroline Glick's one-state solution for Israel-Palestine asks all the wrong questions". The National.
- ^ "The Federation Plan: The Founding Document". www.federation.org.il. Hentet 2022-06-06.
- ^ "A Land For All | ארץ לכולם". 19. april 2019.
- ^ Scheindlin, Dahlia (2018). "An Israeli-Palestinian Confederation Can Work". Foreign Policy (amerikansk engelsk). Hentet 2022-06-06.
- ^ azza (2017-02-14). "Palestinian-Israeli Pulse". www.pcpsr.org (engelsk). Hentet 2022-06-06.
- ^ Shabi, Rachel (2012-10-23). "The death of the Israel-Palestine two-state solution brings fresh hope". The Guardian (britisk engelsk). ISSN 0261-3077. Hentet 2023-05-21.
- ^ Poort, David (26. januar 2011). "The threat of a one-state solution". Al Jazeera (engelsk). Hentet 2023-05-21.
- ^ Eid, Haidar (19. september 2021). "It is time Israel, the West admit the two-state solution is dead". Al Jazeera. Hentet 2021-10-11.
Yderligere læsning[redigér | rediger kildetekst]
- Ali Abunimah (2007). One Country: A Bold Proposal to End the Israeli–Palestinian Impasse. Macmillan. ISBN 978-0-8050-8666-9.
- "Israel/Palestine, South Africa and the 'One-State Solution': The Case for an Apartheid Analysis". Politikon.
- "Maximizing Rights: The One State Solution to the Palestinian-Israeli Conflict". Global Jurist.
- Alan Dershowitz (4. august 2006). The Case for Peace: How the Arab–Israeli Conflict Can be Resolved. John Wiley and Sons. ISBN 978-0-470-04585-5. Hentet 29. april 2011.
- Faris, Hani (2013). The Failure of the Two-State Solution: The Prospects of One State in the Israel-Palestine Conflict (engelsk). Bloomsbury Publishing. ISBN 978-0-85773-423-5.
- "The One-State Solution and the Israeli-Palestinian Conflict: Palestinian Challenges and Prospects". The Middle East Journal.
- Caroline Glick (4. marts 2014). The Israeli Solution: A One-State Plan for Peace in the Middle East. Crown Forum. ISBN 978-0385348065. Hentet 29. juli 2014.
- Susan Lee Hattis (1970). The Bi-National Idea in Palestine during Mandatory Times. Haifa: Shikmona. Hentet 29. april 2011.
- Leon, Dan. "Binationalism: A Bridge over the Chasm." Palestine–Israel Journal, July 31, 1999.
- Lustick, Ian S. (2019). Paradigm Lost: From Two-State Solution to One-State Reality (engelsk). University of Pennsylvania Press. ISBN 978-0-8122-5195-1.
- Martin Buber; Paul R. Mendes-Flohr (1994). A land of two peoples: Martin Buber on Jews and Arabs. University of Chicago Press. ISBN 978-0-226-07802-1. Hentet 29. april 2011.
- "There Will Be a One-State Solution". Foreign Affairs.
- Reiner, M., "Palestine – Divided or United? The Case for a Bi-National Palestine before the United Nations" Lord Samuel; E. Simon; M. Smilansky; Judah Leon Magnes. Ihud Jerusalem 1947. Includes submitted written and oral testimony before UNSCOP; IHud's Proposals include: political, immigration, land, development (Reprinted Greenwood Press Reprint, Westport, CT, 1983, ISBN 0-8371-2617-7)
- Said, E. The End of the Peace Process: Oslo and After, Granta Books, London: 2000
- Virginia Q. Tilley (2005). The One-State Solution: A Breakthrough for Peace in the Israeli–Palestinian Deadlock. Manchester University Press. ISBN 978-0-7190-7336-6.