Encyklopædi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Forside fra Encyclopédie
Brockhaus Konversations-Lexikon, 1902

En encyklopædi er en samling af tekst, figurer, billeder, lyd og/eller video, der beskriver den menneskelige viden enten i almindelighed eller inden for et afgrænset felt.

Encyklopædiens historie[redigér | redigér wikikode]

Ordet stammer fra det græske: enkyklios paideia, som betyder almen dannelse, eller uddannelse om man vil.

En encyklopædi kan være generel, så den indeholder artikler om alle mulige emneområder. Den Store Danske Encyklopædi og Wikipedia er generelle encyklopædier.

Den kan også være specifik, så den specialiserer sig i et enkelt eller nogle få emneområder (eksempelvis fysik eller medicin).

En encyklopædi er tilnærmelsesvis det samme som et leksikon, dog har en encyklopædi længere og mere uddybende artikler.

Den store Encyclopédie, ou dictionnaire raisonné des sciences, des arts et des métiers var en tidlig – og den første "moderne" – encyklopædi, hvis første bind udkom i Frankrig i 1751, med Denis Diderot og Jean le Rond d'Alembert som hovedredaktører.

En af de allerstørste encyklopædier er Yongle-encyklopædien, som den kinesiske kejser Yongle iværksatte så tidligt som i 1403. Den blev fuldendt omkring fem år senere efter at mere end 2.000 forskere og embedsmænd havde arbejdet med kæmpeværket, der oprindeligt var på 11.000 bind og næsten 1 million sider. Desværre eksisterer der i dag kun omkring 400 bind.

En encyklopædist er en forfatter af en encyklopædi eller dele deraf. Blandt kendte encyklopædister kan nævnes Jean le Rond d'Alembert og Denis Diderot.

Encyklopædiens historie i Danmark[redigér | redigér wikikode]

Danmarks første encyklopædi er fra det 19. århundrede og var det af overlærer Hans Ancher Kofod udgivne Conversations-Lexicon eller encyclopædisk Haandbog over de i selskabelig Underholdning og ved Læsning forekommende Genstande, Navne og Begreber (osv.), med adskillige Forandringer og Tillæg overs. efter den tyske Originals sidste Oplag (28 bind, København 1816-28) dvs. en oversættelse af 3. og til dels 4.-5. udgave af det tyske Konversations Lexikon af Friedrich Arnold Brockhaus, et for sin tids danske boghandlerforhold meget betydeligt foretagende, der også fik en stor udbredelse i Danmark og Norge, og som forblev det grundigste standardopslagsværk indtil slutningen af 1800-tallet. I værkets subskriptionsplan, fremsættes en liste over encycklopædiens vigtigste fordele: "1) den, som ikke har Ævne til at anskaffe sig en Bogsamling, erstatte denne Mangel, da han deri vil finde det Vigtigste af alle Kunster og Videnskaber rigtigen og tydelig beskrevet; 2) den, som eier en Bogsamling, vil ikke behøve at eftersøge det, han ønsker at vide, i mange forskjellige Værker, men vil her i en Hast kunne finde det i alphabetisk Orden, derhos i hvilke Bøger det findes og hos hvilke Forfattere Gjenstanden omhandles; 3) den, som ikke besidder videnskabelig Dannelse, vil her finde det Vigtigste af Videnskaberne og Kunsterne paa en fattelig Maade beskreven, og hans Mangel paa Studering vil derved erstattets".[1]

En snes år efter, at dette værk var blevet afsluttet, startede cand. theol. Peter Larsen den næste danske encyklopædi: Almeennyttigt Dansk Konversations-Lexikon over det Videværdigste i Naturen, Livet, Kunsten og Videnskaben, fra den ældste til den nyeste Tid, efter Brockhaus’ tyske Original, nyeste Udg. Med udførligere Behandling af de nordiske Riger. Udgivet af et Selskab (8 bind, København 1849-60, 2. udgave i 6 bind, 1870-73).

Da 1854 Forlagsbureauet i København var blevet oprettet, hvis virksomhed særlig skulle være rettet på større foretagender, var tilvejebringelsen af et navnlig på afsætning i Danmark og Norge beregnet Nordisk Conversationslexikon et af dets første planlagte foretagender. Under redaktion af Christian Frederik Ingerslev udkom fra 1857 dette arbejde, hvis 5. og sidste bind blev færdigt 1863. Det vandt en forholdsvis betydelig udbredelse, så at et 2. oplag, ligeledes i 5 bind, kunne udkomme 1870-78, redigeret af dr. Carl Johan Fogh, dr Sophus Heegaard og genealogen Johannes Peter Frederik Königsfeldt. Tidsforholdene krævede dog snart en helt ny omarbejdelse med en talrigere stab af også norske og svenske medarbejdere, og under redaktion af overlærer Anton Frederik Pullich og prof. Gustav Storm i Kria, til hvem fra 4. bind dr. phil. W. Mollerup sluttede sig, udkom derefter i et betydeligt oplag 3. udgave (6 bind med supplement) 1883-90, hvortil 1894 føjedes et særskilt bind Illustrationer og Kort (224 blade), for en stor del gengivelse af det til sidste udgave af Brockhaus hørende illustrationsmateriale, udfyldt med adskilligt nyt materiale vedrørende nordiske forhold. Et uddrag af dette værks 2. udgave var Forlagsbureauets Kortfattet Haandleksikon (2 bind, 1879-80), redigeret af bibliotekar Emil Elberling og overlærer Pullich.

1889 udkom i 1 bind Dansk Folkebibliotheks Konversationsleksikon. 1891 begyndte udgivelsen af Allers illustreret Konversations-Leksikon redigeret af George Lütken (6 bind, 1891-99; ny udgave 1906 ff.) og af Illustreret Konversations-Leksikon. En Haandbog for alle, redigeret af Frederik Winkel Horn (9 bind, 1891-1900; ny udgave ved Erling Rørdam, 1906 ff.).

Samtidig begyndte det i stor stil anlagte og af en kreds af mere end 200 fagmænd i Danmark og Norge, til dels også i Sverige, originalt udarbejdede Salmonsens store illustrerede Konversations Leksikon. En nordisk encyklopædi under medvirkning af Jens Braage Halvorsen, som særlig redaktør for Norge (fra 11. bind afløst af Karl Fischer), redigeret af Christian Blangstrup (København 1892-1907, 18 bind og et supplementsbind; ny udgave 1915-1930).

Sammenligning af danske encyklopædier[redigér | redigér wikikode]

Antal opslag i forskellige danske encyklopædier:

Encyklopædi Antal opslag Type
Gyldendals Online Leksikon 250.000 Online
Wikipedia 191.059 Online
Den Store Danske Encyklopædi 115.000 Trykt
Lademanns Leksikon 90.000 Online
Gyldendals Leksikon 50.000 Trykt
IT-lex 4.300
Leksikon for det 21. århundrede 3.200 Online
Salmonsens konversationsleksikon i første oplag ca. 127.000 hvoraf 99.000 er
egentlige artikler resten henvisninger [2]
Trykt*

*Findes digitaliseret online

Se også[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • Andre Nicolet, Encyklopædier og Konversationslexika gennem tiderne, J.H. Schultz, 1946.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Reference[redigér | redigér wikikode]

  1. A. Soldin, "Subscriptionsplan", i: Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, 1816, 13. Aargang, Nr. 25, sp. 400.
  2. Danske opslagsværker, (Danmarks Biblioteksskoles skrifter, 4), [Kapitel 1-3], ISBN 8712 16633 2, side 12