Finit verbum

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Et finit verbum er en verbalform, der står som styrende verballed i sætningen. I de fleste syntetiske sprog vil det finitte verbum være bøjet i tid, modus, person og tal, men også imperativ er en finit form. Et finit verbum er sætningsdannende. I modsætning hertil står et infinit verbum, dvs. en infinit verbalform, der nemlig ikke er sætningsdannende, ikke kan stå alene, såsom imperativ og verbets tider.

I sætningen:

Jeg ønsker at spise en kage

er ønsker en finit verbalform, og at spise er en infinit verbalform.

En normal dansk sætning vil indeholde mindst ét finit verbum. En sætning som Ud derfra! vil derfor blive opfattet som ufuldstændig (idet man underforstår det finitte verbum kom).

Det finitte verbum er på dansk kendetegnet ved en særlig placering i sætningen, i en hovedsætning umiddelbart efter forfeltet og i en ledsætning efter subjektfeltet og det første adverbiefelt.